Henrik 8. af England

Henrik 8. (født 28. juni 1491 i London, død 28. januar 1547 sammesteds) var konge af England fra 1509 til sin død i 1547.

Henrik er bedst kendt for sine seks ægteskaber, især hans forsøg på at få sit ægteskab med Katharina af Aragonien annulleret. Hans uenighed med paven om det førte til, at Henrik indledte den engelske reformation, som udelukkede Church of England fra enhver pavelig autoritet. Han udnævnte sig selv til den øverste leder af Church of England og opløste klostre. Det blev han ekskommunikeret for.

Henrik var den 2. af slægten Tudor, der regerede England. Den første var hans fader Henrik 7., og siden skulle hans tre børn regere: Edvard 6., Maria 1. og Elizabeth 1..

Indenrigspolitisk er Henrik mest kendt for sine radikale ændringer af den engelske forfatning: de engelske konger har en guddommelig ret til at regere England. Det så man i retsvæsenet, hvor hans modstandere ofte blev anklaget og henrettet uden formel rettergang, og hvor parlamentet kunne tillade at gå uden om retsvæsenet. Han nåede mange af sine politiske mål ved dygtige ministre, hvoraf en del faldt i unåde og blev henrettet. Fx Thomas Wolsey, Thomas More, Thomas Cromwell, Richard Rich og Thomas Cranmer.

Han brugte formuer. Mange fik han fra klostrenes opløsning. Og særlove, som han lod Reformationsparlamentet gennemføre, var med til at kanalisere de penge til kongen, der hidtil var gået til paven. På trods af de mange nye indkomster var Henriks England vedvarende på randen af ruin grundet hans personlige levevis og dyre krige på kontinentet mod Frans 1. af Frankrig og Karl 5. af det Tysk-romerske Rige. Henrik vedblev at kræve dele af Frankrig indlemmet i England. På hjemmefronten formaliserede han unionen mellem England og Wales med omfattende lovgivning i 1535 og 1542, og han var den første konge i mange år, som gjorde krav på titlen Konge af Irland efter Crown of Ireland Act i 1542.

Hans samtidige betragtede ham som attraktiv, uddannet og dygtig. Han er beskrevet som “en af de mest karismatiske herskere på den engelske trone nogensinde”.Guy, John A. (2000). The Tudors: a Very Short Introduction, side 41 Han var forfatter og komponist. Men andre har beskrevet ham som egoistisk, hård, lunefuld og usikker.Ives, Eric (2006). "Will the Real Henry VIII Please Stand Up?". History Today. 56 (2), side 28-36

Barndom Henrik blev født 28. juni 1491 på Palace of Placentia i Greenwich i Kent. Han var 3. barn og 2. søn af kong Henrik 7. og Elizabeth af York. Han blev døbt i franciskanerkirken ved paladset af Richard Fox, biskop i Exeter. left|thumb|256x256px|Katarina af Aragonien, som 11-årig I en alder af to år i 1493 blev Henrik udnævnt til konstabel af Dover Castle og Lord Warden af Cinque Ports. Og Earl Marshal af England og Lord Lieutenant af Irland. Dagen efter blev han udnævnt til Hertug af York og en måned senere til 'Warden of the Scottish Marches' – beskytter af det skotske grænseområde. I 1495 blev han optaget i Hosebåndsordenen, der er Storbritanniens fornemste ridderorden. Grunden til, at Henrik som lille fik alle disse titler, var, at hans far Henrik 7. kunne undlade at tildele dem til etablerede adelsfamilier. Henrik fik de bedste lærere og talte flydende latin og fransk, og han lærte lidt italiensk. Man ved ikke meget om hans tidlige år, da ingen troede, at han skulle være konge. I november 1501 deltog Henrik i alle de vigtige dele af ceremonierne i og omkring sin brors ægteskab med Katarina af Aragonien, det yngste overlevende barn af kong Ferdinand af Aragonien og dronning Isabella 1. af Kastilien.

I 1502 døde den engelske kronprins, Henriks ældre bror Arthur, kun 20 uger efter, at han var blevet gift med Katarina af Aragonien. Arthurs død gjorde, at Henrik overtog alle hans forpligtelser. I oktober 1502 blev han Hertug af Cornwall og i februar 1503 den nye Prins af Wales. Henrik 7. gav kun den ny kronprins få opgaver. Han blev strikt rådgivet og viste sig ikke offentligt. Derfor var han “utrænet i kunsten at agere konge”.Henrik VIII. Tudor konge af England (1509-47), Anders Bager Eriksen, hentet d. 15/10 2019

Henrik 7. fornyede sine bestræbelser på at besegle en ægteskabelig alliance mellem England og Spanien ved en ægteskabspagt mellem Henrik og hans brors enke Katarina. Såvel Isabella af Kastilien som Henrik 7. så positivt på ideen, som var opstået kort efter Arthurs død.

Den 23. juni 1503 blev der indgået aftale om ægteskab, og de blev forlovet to dage senere. Katarina og hendes nærmeste påstod, at ægteskabet ikke var blevet fuldbragt, hvilket betyder, at der ikke havde fundet et fuldbyrdet samleje sted. En pavelig særtilladelse var nødvendig for at “skabe klarhed i offentligheden”, men Henrik 7. og den spanske ambassadør blev enige om at få en særtilladelse til at ægteskabet kunne gennemføres, også selvom Katarina og Arthur havde fuldbyrdet deres ægteskab. Samliv mellem Henrik og Katarina var umuligt pga. Henriks unge alder. Isabella døde i 1504, hvilket gjorde arvefølgen i Kastilien endnu mere kompliceret og også komplicerede brylluppet. Hendes fader foretrak, at hun blev i England, men Henrik 7.'s forhold til Ferdinand blev i mellemtiden forværret. Katarina blev derfor efterladt i en form for limbo. Det kulminerede, da kronprins Henrik afviste ægteskabet, som han kunne som 14-årig. Ferdinand udnævnte hende til ambassadør i England. Det tillod hende at blive i England. Af fromhed begyndte Katarina at tro, at hun skulle gifte sig med kronprinsen mod hans vilje.Henry VIII: Court, Church and Conflict, Loades David, side 23

Tidlig regeringstid left|thumb|345x345px|Den 18 årige Henrik 8. efter kroningen i 1509 Henrik 7. døde den 21. april 1509, og den 17-årige Henrik fulgte ham som konge. Kort efter sin fars begravelse den 10., erklærede Henrik pludseligt, at han ville gifte sig med Katarina og skabte problemer om den pavelige særtilladelse og usikkerhed om medgiften.Scarisbrick, J. J. (1997). Henry VIII (2. udgave). Yale University Press, side 8 Den nye konge hævdede, at det var hans fars sidste ønske, at han giftede sig med hende.

Det var en særdeles praktisk besked. Kejser Maximilian 1. havde forsøgt at gifte sit barnebarn (og Katarinas niece) Eleanor med Henrik, men hun blev droppet.Scarisbrick, J. J. (1997). Henry VIII (2. udgave). Yale University Press, side 12 Henriks bryllup med Katarina blev fejret beskedent og i Friars kirke i Greenwich den 11. juni 1509. Den 23. juni 1509 små to uger senere fulgte Henrik den nu 23-årige Katarina fra Tower of London til Westminster Abbey for at lade dem krone næste dag.Scarisbrick, J. J. (1997). Henry VIII (2. udgave). Yale University Press, side 18-19 Kroningsceremonien var overdådig, og kongens vej gennem byen var beklædt med gobeliner og fint klæde. Efter kroningen blev der holdt en enorm banket i Westminster Hall. Som Katarina skrev til sin fader: “Vores tid bruger vi på konstant at feste”.Henry VIII: Court, Church and Conflict, Loades David, side 25

Blot to dage efter kroningen sørgede Henrik for at få fængslet sin fars to mest upopulære ministre: sir Richard Empson og Edmund Dudley. De blev anklaget og dømt for højforræderi og henrettet i 1510. Det skulle vise sig at blive et mønster i Henriks måde at regere på, og politisk motiverede henrettelser blev en af hans måder at håndtere dem, der stod i vejen for ham.Crofton, Ian (2006). The Kings and Queens of England. Quercus Books, side 128 Henrik gav i øvrigt nogle af de penge tilbage til offentligheden, som de to ministre havde ranet.Hall, Edward (1904). The Triumphant Reign of Henry VIII. T.C. & E.C. Jack, side 17

I modsætning til sin fader var Henriks syn på Huset York – der var en rivaliserende og potentiel trussel til tronen – langt mere moderat. En lang række medlemmer og tilhængere af Huset York, der var blevet fængslet under hans fader, blev benådet, heriblandt markisen af Dorset.Starkey, David (2008). Henry: Virtuous Prince. Harper Collins, side 304-306 Andre forblev i fangenskab, hvoraf den mest kendte var Edmund de la Pole, 3. Hertug af Suffolk, hvis bror Richard til 1525 søgte at samle støtte til at styrte Henrik fra tronen. De La Pole blev halshugget i 1513 foranlediget af hans bror Richards sammensværgelse mod kongen.Scarisbrick, J. J. (1997). Henry VIII (2 ed.). Yale University Press, side 23-24

Snart efter undfangede Katarina en pige, der var dødfødt den 31. januar 1510. Omkring fire måneder senere blev Katarina igen gravid.Loades, David (2009). Henry VIII: Court, Church and Conflict. The National Archives, side 26 1. januar 1511 fødte hun igen. Parret var lykkeligt. De holdt en fest for fødslen med blandt andet en todages turnering, Westminster Tournament. Barnet døde syv uger senere. I 1514 og 1515 fik Katarine dødfødte piger. I februar 1516 fødtes endelig et barn, der overlevede, nemlig Maria (den senere Maria Tudor – 'Maria den Blodige'). Forholdet mellem Henrik og Katarina havde været anstrengt, men bedredes en anelse efter Marys fødsel.Loades, David (2009). Henry VIII: Court, Church and Conflict. The National Archives, side 48-49

Henriks ægteskab med Katarina har ofte været beskrevet som “ualmindelig godt”,Elton, G. R. (1977). Reform and Reformation: England, 1509–1558. Edward Arnoldm, side 103 men alligevel tog Henrik sig elskerinder. I 1510 blev det afsløret, at Henrik havde en affære med en Edward Stafford, 3. Hertug af Buckinghams søstre– enten Elizabeth eller Anne Hastings, grevinde af Huntingdon.Hart, Kelly (2009). The Mistresses of Henry VIII (1 ed.). The History Press, side 27 Den elskerinde, vi ved mest om, var Elizabeth Blount. Hun er den ene af to helt ubestridte elskerinder, hvilket er få i forhold til jævnaldrende unge virile konger. Historikere diskuterer livligt, om Henrik havde få eller mange elskerinder. Historikeren David Loades mener, Henrik havde elskerinder "kun i meget begrænset omfang",Loades, David (2009). Henry VIII: Court, Church and Conflict. The National Archives, side 47-48 mens historikeren Alison Weir mener, at der var talrige andre affærer.Weir, Alison (1991). The Six Wives of Henry VIII. Grove Press, side 122-123

Katarina protesterede ikke mod hans affærer og blev på ny gravid i 1518. Det resulterede i endnu en dødfødt pige. I 1519 fik Elizabeth Blount et uægte barn, Henry FitzRoy. I 1525 blev han adlet som Hertug af Richmond i, hvad nogle troede var et skridt på vejen til hans legitimering.Elton, G. R. (1977). Reform and Reformation: England, 1509–1558. Edward Arnold, side 98 og 194 Han døde allerede som 16-årig kort efter, at parlamentet havde godkendt en lov - Second Succession Act -, der gjorde det muligt, at han kunne blive konge.

Henriks forhold til Frankrig og habsburgerne I 1510 vandt Cambrailigaen, der var en svag alliance mellem Frankrig og det Hellige Tysk Romerske Kejserrige, en krig mod Venedig. I forlængelse heraf fornyede Henrik venskabet med den franske konge Ludvig 12., et venskab hans far havde haft, og som ikke udelt nød begejstring i det engelske statsråd. Krig med de to kongerigers kombinerede magt ville bestemt også have været yderst vanskeligt.Loades, David (2009). Henry VIII: Court, Church and Conflict. The National Archives, side 27 Kort efter indgik Henrik forbund med den spanske konge Ferdinand, sin svigerfar. I oktober 1511 dannede pave Julius 2. en hellig antifransk liga, som såvel Ferdinand og Henrik tilsluttede sig. Et engelsk-spansk angreb i april 1512 havde til hensigt at generobre Aquitaine, der op igennem middelalderen havde været engelsk, og var starten på at gøre Henriks drømme om at regere Frankrig til en realitet. Forsøget mislykkedes dog og syntes mest til fordel for Ferdinand.Scarisbrick, J. J. (1997). Henry VIII (2 ed.). Yale University Press, side 28-31 thumb|255x255px|Slaget ved Spursen. Miniature af kejser Maximilian 1.'s triumf (1513 – 15) af Georg Lemberger