Akademiraadet er det ledende organ i Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster og består af 12 medlemmer – 6 billedkunstnere og 6 arkitekter – der er demokratisk valgt af Akademiets medlemmer for 2 år ad gangen.Om Akademiraadet hos Akademiraadet.dk

Akademiraadet er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål inden for billedkunst og arkitektur, og står til rådighed for kommunerne og regionerne. Rådet er en økonomisk og politisk uafhængig statsinstitution under Kulturministeriet; et uvildigt fagligt organ, hvor alle rådets medlemmer er aktive udøvere af deres fag.

Akademiraadet udtaler sig om forskellige spørgsmål, der vedrører kvaliteten i de fysiske omgivelser og kunsten i det offentlige rum. Sagerne som rådet behandler kan eksempelvis omhandle ændringer i byrum; nye byområder, nedrivning af eksisterende bygninger, kunstnerisk udsmykning på offentlige pladser og i landets kirker, eller de kan dreje sig om de kunstneriske emner, der berøres i lokalplaner, i planloven og andre fælles regler.

Medlemmer af Akademiraadet Pr. april 2025

Arkitekterne Camilla van Deurs Lone Wiggers Jan Søndergaard Lars Juel Thiis Jens Thomas Arnfred Trude Mardal

Billedkunstnerne Peter Holst Henckel Nanna Gro Henningsen Hannibal Andersen Anders Bonnesen Elle-Mie Ejdrup Hansen Carina Zunino

Referencer

__NOTOC__

Kategori:Danske råd Kategori:Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster