Blærebetændelse (lat: cystitis acuta) er en sygdomstilstand, der opstår som følge af urinvejsinfektion der omfatter blæren og urinrøret. Det kaldes også nedre urinvejsinfektion, mens øvre urinvejsinfektion påvirker nyrerne (pyelonefritis, ). Symptomer på en nedre blærebetændelse omfatter svie eller smerter ved vandladning, smerter i den nedre del af maven samt behov for at lade vandet, selv når blæren er tom. Symptomerne kan være uklare eller uspecifikke hos meget unge eller ældre personer.
Den hyppigste årsag til infektionen er E. coli, men andre bakterier eller svampe kan undertiden også være årsagen. Risikofaktorer omfatter at være kvinde, samleje, diabetes, overvægt, brug af kateter samt familiær disposition. Når en blæreinfektion spreder sig, kan der opstå nyreinfektion, men kan også skyldes bakterier i blodet. Diagnosen hos unge, raske kvinder kan baseres alene på symptomerne. Hos personer med uklare symptomer kan diagnosen være vanskeligere, da bakterier kan være til stede, selv om der ikke foreligger en infektion.
I ukomplicerede tilfælde behandles blærebetændelse med et kort forløb af antibiotika. Resistens over for mange af de antibiotika, der anvendes til behandling af denne tilstand, er stigende. I komplicerede tilfælde kan et længere behandlingsforløb eller intravenøs antibiotikabehandling være nødvendig. Hvis symptomerne ikke bedres inden for to til tre dage, kan yderligere diagnostiske undersøgelser være nødvendige. Personer med bakterier eller hvide blodlegemer i urinen, men uden symptomer, har som regel ikke behov for antibiotikabehandling. Hos personer med tilbagevendende infektioner kan methenamin eller vaginal østrogenerstatning (hos postmenopausale kvinder) ordineres. Hvis dette ikke har effekt, kan forebyggende antibiotika overvejes.
Sammenlagt forekommer der omkring 400 millioner tilfælde af urinvejsinfektioner hvert år. De er hyppigere hos kvinder end hos mænd, og udgør den mest almindelige bakterielle infektion hos kvinder. Op til 10 % af kvinder får en urinvejsinfektion i løbet af et givent år, og halvdelen af alle kvinder har haft mindst én infektion på et tidspunkt i deres liv. De forekommer hyppigst i alderen 16–35 år. Tilbagefald er almindelige. Urinvejsinfektioner er blevet beskrevet siden oldtiden, med den tidligste dokumenterede beskrivelse i Ebers Papyrus, dateret til ca. 1550 f.Kr.
Årsag Infektionen, der oftest skyldes tarmbakterier, forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd, af den simple årsag at kvinders urinrør blot er ca. 4 cm langt, mens mænds urinrør er ca. 20 cm; således har bakterier lettere adgang til kvinders blære end til mænds. I blæren har bakterier gode vækstbetingelser – der er et varmt, fugtigt, mørkt og næringsrigt miljø – og kan således forholdsvis hurtigt formere sig, med deraf følgende infektion.
Det er ikke ualmindeligt, at dårlig intimhygiejne kan medføre blærebetændelse. Dette gælder især kroniske blebærere, men også soldater på længere øvelser og naturelskere, der i længere tid ikke har mulighed for at vaske sig tilstrækkeligt grundigt, kan pådrage sig blærebetændelser som følge af dårlig hygiejne. Blandt hjemløse, der lever med ringe adgang til badefaciliteter, ses ligeledes en overvægt af forekomsten af urinvejsinfektioner.
Symptomer thumb|Urinprøve fra person med blærebetændelse, hvor urinen er tydeligt grumset.
Blærebetændelse kan give et eller flere af følgende symptomer: Svie ved vandladning (i folkemunde kaldes det "at tisse glasskår", da det svier voldsomt) Hyppig vandladningstrang (pollakisuri) Besværet vandladning (dysuri) "Plumret" eller "grumset" urin Ildelugtende urin Smerter over skambenet Ufuldstændig blæretømning Der kan forekomme blod i urinen
Undersøgelser Den mest almindelige undersøgelse er urinprøven, der er smertefri og som giver svar inden for få minutter. Ved blærebetændelse vil urinen være positiv for leukocytter og ofte nitrit. En positiv urinprøve sendes ofte til dyrkning (af bakteriekulturer) samt resistens (bestemmelse af bemeldte kulturers resistens over for antibiotika). Urinprøven kan til tider suppleres med blodprøver, og i sjældnere tilfælde af andre kliniske undersøgelser, herunder bloddyrkning.
Behandling Medicinsk behandling Blærebetændelse er oftest let at behandle; den kan tit kureres med en kort antibiotikakur, ofte med sulfamethizol-tabletter eller et penicillinpræparat (Mecillinam – Selexid). Ved simpel cystitis uden feber eller sygdomsfølelse kan man nøjes med engangsdosering af for eksempel 2 gr. sulfamethizol. Ved gentagne anfald er det nødvendigt med 3-6 dages behandling – eventuelt forudgået af bakteriedyrkning og resistensbestemmelse for at finde den korrekte antibiotika.
Husråd Tranebærsaft kan i mange tilfælde medvirke til at holde blærebetændelser nede, samt forebygge at de kommer igen. Anbefales især til folk, der har problemer med gentagne blærebetændelser, idet det nedsætter behovet for medicinering. Det kan anbefales at drikke rigeligt med væske. En del bakterier skylles ud med hver vandladning, og hvis urinmængden øges vil det medvirke til at skabe ringere vækstbetingelser for bakterier. God hygiejne kan medvirke til at mindske risikoen for at pådrage sig en blærebetændelse. Er infektionen allerede opstået kan tilstanden forværres af manglende hygiejne. Det kan for nogle hjælpe på de vedblivende smerter at ligge under et varmetæppe, mens andre har modsatte effekt af denne behandling.
Prognose De fleste helbredes fuldstændigt, med korrekt behandling, i løbet af få dage. Lades infektionen ubehandlet vil urinen for ca. 70% af patienter spontant blive steril i løbet af en måned; dog øger dette risikoen for komplikationer (se nedenfor).
Komplikationer Blærebetændelse kan ubehandlet føre til flere andre sygdomme eller tilstande. Primært er der risiko for, at infektionen breder sig fra blæren til nyrerne med nyrebækkenbetændelse til følge. Herudover kan en blærebetændelse blive kronisk og eventuelt føre til inkontinens, der kan betyde længerevarende, evt. livslang, afhængighed af ble eller kateter.
Referencer
Medicinsk kompendium, 16. udgave, redigeret af N. E. Hansen, S. Haunsø og O. B. Schaffalitzky de Muckadell, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2004
Kategori:Bakteriesygdomme Kategori:Nyre- og urinvejssygdomme