Gotfred Svend Kristian Johansen (født 4. maj 1895 i København, død 2. februar 1978 i Egebæksvang ved Helsingør) var en dansk bokser i letvægt.
Boksekarriere Gotfred Johansen boksede for IF Sparta og vandt som amatør det danske mesterskab i letvægt fire gange, i 1916 og 1918-1920. Han repræsenterede Danmark ved OL 1920 i Antwerpen, da han stillede op i letvægt. Efter at have besejret en belgier, en amerikaner og i semifinalen canadieren Chris Newton nåede han finalen, hvor han tabte til amerikaneren Sam Mosberg og fik således olympisk sølvmedalje.
Anden karriere Gotfred Johansen arbejdede som ekspedient.
Gotfred Johansens søn Eigil Johansen deltog i OL 1952 i Helsinki som bryder.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Mandlige boksere fra Danmark Kategori:Olympiske boksere fra Danmark Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Danmark Kategori:Personer fra København Kategori:Boksere ved sommer-OL 1920 Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 1920 Kategori:Olympiske medaljevindere i boksning