Lars Løkke Rasmussen (født 15. maj 1964 i Vejle) er en dansk politiker, der var Danmarks statsminister i perioderne 2009-2011 og 2015-2019. Siden december 2022 har han været udenrigsminister i regeringen Mette Frederiksen II. Han har både været næstformand (1998-2009) og formand (2009-2019) for partiet Venstre, som han repræsenterede i Folketinget fra 1994 indtil sin udmeldelse af partiet i 2021. Han fortsatte som løsgænger indtil året efter, hvor han officielt stiftede det politiske parti Moderaterne, som han nu er formand og folketingsmedlem for. Han var fra 1998 til 2001 amtsborgmester for Venstre i Frederiksborg Amt.
Rasmussen var indenrigs- og sundhedsminister i regeringerne Anders Fogh Rasmussen I 2001-2005 og Anders Fogh Rasmussen II 2005-2007; han var herefter finansminister i regeringen Anders Fogh Rasmussen III. I kraft af sit næstformandskab for Venstre blev han i april 2009 statsminister, efter at Anders Fogh Rasmussen var blevet udnævnt til generalsekretær for NATO. Han blev afløst som statsminister af Helle Thorning-Schmidt i oktober 2011 efter rød bloks valgsejr ved folketingsvalget 2011. I juni 2015 blev han atter statsminister, men mistede magten efter folketingsvalget i juni 2019, hvor rød blok fik flertal og Mette Frederiksen tiltrådte som statsminister. Efter interne stridigheder trådte han to måneder senere tilbage som Venstres formand.
I løbet af sin karriere har han været involveret i adskillige sager om bilagsfusk, hvor han har brugt offentlige midler til privatforbrug, heriblandt Global Green Growth Institute-sagen.
Baggrund Lars Løkke Rasmussen blev født i Vejle som søn af Jeppe Løkke Rasmussen og Lise Løkke Rasmussen. Faren arbejdede som bogholder i militærnægterlejren Gribskovlejren, og moren var hjemmegående. Familien Løkke Rasmussen flyttede til Græsted i 1971 og voksede op i et middelklassekvarter på en villavej. Han var den mellemste i en søskendeflok på tre. Som dreng cyklede han med Berlingske Tidende.Karker & Krog 2014, kap. 4, s. 2 Han blev student fra Helsinge Gymnasium i 1983 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1992. Fra 1990 til 1995 arbejdede han som selvstændig konsulent.
Han har siden 1989 været gift med folkeskolelæreren Sólrun Løkke Rasmussen. Parret har tre børn. Den ene, Bergur Løkke Rasmussen, har siddet i Hovedstadens regionsråd siden 2014, og i Europa-Parlamentet fra 2022 til 2024.
Familien har tidligere boet i Græsted, men siden 2012 har parret været bosiddende i en lejlighed i Nyhavn i det centrale København.
Udover at være politiker er han en aktiv motionist og har flere gange cyklet med Team Rynkeby.
Begyndende politisk karriere Venstres Ungdom og missionen til Afghanistan (-1989) Lars Løkke Rasmussen dannede en lokalforening af Venstres Ungdom i Græsted, som han blev formand for. Han blev landsformand for Venstres Ungdom i 1986Frederiksen & Nielsen 2010, s. 38 og var på posten frem til 1989. Han blev landsformand den 28. juni 1986 efter et kampvalg mod den siddende formand i Venstres Ungdom, Lars Møller Sørensen, der havde været på posten siden sommeren 1985. Normalt sad en landsformand på posten i to år, men Løkke Rasmussen stillede op til formandsposten allerede et år senere, hvilket var kontroversielt. Det var en kamp mellem sort fløj (repræsenteret af Møller Sørensen) og rød fløj (repræsenteret af Løkke Rasmussen) i Venstres Ungdom − "de røde havde en mere socialliberal profil, mens de sorte var kendetegnet ved lav skat og lille stat". Han vandt formandsvalget med 219 stemmer mod 150. Et af hans initiativer i formandstiden var at arrangere et alternativ til Operation Dagsværk, en årlig indsamlingskampagne på gymnasierne, hvis midler skulle gå til tredjeverdenslande. Årsagen til initiativet var, at Operation Dagsværk på daværende tidspunkt var ledet af blandt andet medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) og en række venstreorienterede sympatisører. Han var samtidig utilfreds med, at pengene fra Operation Dagsværk gik til socialistiske lande og ikke lande med flest flygtninge, eksempelvis Afghanistan.Frederiksen & Nielsen 2010, s. 38-39
Løkkes kampagne var støttet af Venstres Ungdom, Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO), Venskabsforeningen Danmark-Afghanistan, Konservativ Ungdom med flere, og den blev døbt "Skoleprojekt Afghanistan 1988". Det lykkedes at indsamle 600.000 kroner, der blev brugt på skolemateriale og skolebyggeri i Kunar-provinsen i det sovjetisk kontrollerede Afghanistan.Frederiksen & Nielsen 2010, s. 44 Den 25-årige Lars Løkke Rasmussen ledte en dansk delegation til Afghanistan for at besøge modtagerne. Konflikten mellem Operation Dagværk og Løkkes kampagne var da en konflikt mellem idelogier: kapitalismen og kommunismen.Frederiksen & Nielsen 2010, s. 39
Et fotografi af Jørn Stjerneklar under rejsen i Logar-provinsen viser Lars Løkke Rasmussen forklædt som afghaner med en AK-47 i hænderne, mens han står sammen med mujahedinere. Billederne fra rejsen blev udgivet i Se og Hør i 1988, hvor en af billedteksterne lød "Han afprøver en af partisanernes Kalashnikov-maskinpistoler". Løkke rejste hjem til Danmark før Stjerneklar, og mens Stjerneklar havde en reportageaftale med Politiken, havde Løkke en aftale med Berlingske Tidende. De aftalte at afvente med at udgive reportagerne til, at alle var hjemme igen, men Løkke brød denne aftale, og reportagen i Berlingske Tidende var således allerede udgivet, da Stjerneklar kom hjem.
Efter terrorangrebet den 11. september 2001 er kontakten til mujahedinerne og Stjerneklars billeder ofte blevet brugt som en del i kritikken af den danske højrefløjs støtte til islamiske bevægelser. Venstrefløjen var ikke sen til at udnytte historien: Dagbladet Informations journalist Kim Kristensen blev således efter terrorangrebene i 2001 tippet fra Enhedslistens Frank Aaen om Se og Hørs billede af Lars Løkke Rasmussen.
Den farefulde færd til det krigshærgede Afghanistan og Stjerneklars foto var genstand for Jørn Stjerneklar og Helle Majs radiodokumentar Billedet af statsministeren, som blev sendt på DR P1 i 2016.
Kommunalpolitik, folketinget og amtsborgmester (1985-2001) Som 21-årig blev Løkke i efteråret 1985 byrådsmedlem i Græsted-Gilleleje Kommune.Frederiksen & Nielsen 2010, s. 46 Han fik 99 stemmer. Han var 1. viceborgmester fra 1994 til 1997, hvor han forlod det kommunale arbejde.
Ved folketingsvalget i 1987 opstillede Løkke for første gang, men med en tilbagegang på tre mandater var "[...] der ikke meget at glæde sig over i partiet".Frederiksen & Nielsen 2010, s. 50-51 Løkke fik 1.667 personlige stemmer. Selvom det ikke var et godt valg for Venstre, sikrede Fremskridtspartiet firkløverregeringen sin fortsatte overlevelse via hård kurs over for flygtninge. Løkke var dog ikke tilfreds med tonen i den politiske debat og mente, at Venstre burde sige fra over for Fremskridtspartiet. Han blev ikke valgt ind. Han stillede også op ved Europa-Parlamentsvalget i 1989, atter uden at blive valgt ind.Karker & Krog 2014, kap. 4, s. 3 Da han ej heller formåede at opnå valg ved folketingsvalget i 1990, meddelte han formanden for Frederiksværk-kredsen, at han ikke længere ønskede at stille op som folketingskandidat. Få måneder senere vendte han tilbage og ønskede atter at stille op.
Han blev første gang valgt til Folketinget den 21. september 1994 i 4. forsøg.
Han blev i 1997 spurgt, hvorvidt han ville være spidskandidat for Venstre som amtsborgmester i Frederiksborg Amt.Larsen 2010, s. 23 Han var dog i tvivl, om dette var det rette valg, da der var folketingsvalg i 1998, og han blev nævnt som potentiel minister. Efter råd fra Claus Hjort Frederiksen takkede han ja,Karker & Krog 2014, kap. 4, s. 4 og i 1998 blev han valgt som ny amtsborgmester i Frederiksborg Amt.Frederiksen & Nielsen 2010, s. 59 Denne post besad han frem til november 2001.Frederiksen & Nielsen 2010, s. 69 Der var dog økonomiske problemer i amtet, da Løkke forlod det, idet der var et underskud på 155 millioner kr. Der udspillede sig herefter skænderier mellem Socialdemokratiet og Venstre om, hvem der havde det reelle ansvar for den skrantende bundlinje.
Uffe Ellemann-Jensen blev erstattet af Anders Fogh Rasmussen som formand for Venstre efter folketingsvalget i 1998, hvor Ellemann-Jensen havde tabt til Poul Nyrup Rasmussen.Frederiksen & Nielsen 2010, s. 54 Løkke Rasmussen blev samtidig valgt som ny næstformand i Venstre.
Indenrigs- og sundhedsminister (2001-2007) Venstre opnåede 31,2 % af stemmerne og 56 mandater ved folketingsvalget i 2001, og i Regeringen Anders Fogh Rasmussen I blev han udnævnt som indenrigs- og sundhedsminister. Løkke Rasmussen var centralt placeret i forhandlinger om større politiske reformer. Som indenrigs- og sundhedsminister stod han i spidsen for en række reformer og aftaler, bl.a. strukturreformen, det udvidede frie sygehusvalg og udligningsreformen.
I 2002 stod Lars Løkke Rasmussen i spidsen for forhandlingerne om ekstra midler til meraktivitet på sygehusområdet. Formålet var at nedbringe ventetiderne på behandling på sygehusene, bl.a. en statslig aktivitetspulje på sygehusområdet, som i den offentlige debat blev døbt "Løkkeposen". Den statslige aktivitetspulje blev dannet i 2002 med det primære formål at nedbringe ventelisterne på sygehusene. Siden er der hvert år afsat midler på de årlige finanslove, som er udbetalt som statslige aktivitetsafhænge tilskud.
Det udvidede frie sygehusvalg 2002 og 2007 Lars Løkke Rasmussen fik i 2002 indført det udvidede frie sygehusvalg, så patienter fik ret til behandling på privathospital efter to måneders ventetid. I 2007 ændredes de to måneder til én. Ordningen har medvirket til en nedbringelse af den gennemsnitlige ventetid med ca. 32 dage siden 2001.
Sundhedsministeriet modtog i juni 2009 en kritik fra Statsrevisorerne for, "at ministeriet ikke har sikret, at ydelserne er erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien". Dette kan udtrykkes som at Rigsrevisionen undrer sig over hvorfor Lars Løkke Rasmussen ikke forsøgte eller helt undlod at forhandle om prisen på de ydelser staten købte hos de private hospitaler og derved endte med at betale for meget og mere end nødvendigt for de pågældende ydelser. Dette er også af visse oppositionspolitikere blevet beskrevet som et skjult statsligt driftstilskud til private hospitaler eller i det mindste som dårligt købmandsskab.
Lars Løkke Rasmussen tilkendegav, at han tog Rigsrevisionens kritik til efterretning, men var uenig i kritikken.
Kommunalreformen 2007 Som indenrigsminister med ansvar for bl.a. kommunerne var Løkke hovedarkitekten bag strukturreformen.
Reformen betød at landets 271 kommuner gennem sammenlægninger, der i overvejende grad foregik frivilligt, blev til 98 kommuner. Samtidig blev de 14 amtskommuner nedlagt og erstattet af fem regioner (fra 2027 fire regioner), ligesom Københavns og Frederiksberg kommuners dobbeltstatus som både amt og kommune forsvandt. Hovedparten af de gamle amters opgaver blev i forbindelse med reformen flyttet til de nye store kommuner, idet dog en væsentlig del af miljøområdet er gået til Miljøministeriet. De nye regioner varetager i dag primært sygehusvæsenet og offentlig transport. De nye kommune- og regionsgrænser trådte i kraft den 1. januar 2007, på Ærø dog 1. januar 2006.
Finansminister (2007-2009) Efter folketingsvalget i 2007 blev Løkke forfremmet til finansminister.Larsen 2010, s. 17 I løbet af 2008 var Løkke som finansminister kontinuerligt deltagende i krævende politiske forhandlinger.
Under den internationale finansielle krise ledede han som finansminister bl.a. forhandlingerne om en bankpakke, en kreditpakke og en skattereform.