Ministeransvarlighed betegner ministres ansvar for regeringens førelse, hvilket overordnet opdeles i et politisk og et retligt ansvar. Det politiske ministeransvar er alene et spørgsmål om, hvorvidt Folketinget har tillid eller mistillid til ministerens handlinger. Et mistillidsvotum kan i sig selv ikke få videre følger end ministerens afsked. Det retlige ministeransvar kan derimod gøres gældende ved Rigsretten og er nærmere fastlagt i Ministeransvarlighedsloven (den gængse betegnelse for Lov om ministres ansvarlighed), der alene angår ministres retlige ansvar for deres embedsførelse.Lovens § 1

Princippet om ministeransvarlighed opstod, da det såkaldte "martsministerium" den 22. marts 1848 holdt sit første møde. Her meddelte Frederik 7., at han "betragtede sig fra dette Øieblik som constitutionel Konge, og det vilde være Ministeriet, som kom til at bære Ansvaret for de fortagne Regerings Handlinger". Bestemmelserne blev indskrevet i Junigrundlovens § 18, som fastslog, at kongen er ansvarsfri, og at ministrene er ansvarlige for regeringens førelse, mens § 19 bestemte, at den minister, som sammen med kongen har underskrevet en beslutning, er ansvarlig for den. Dette blev gentaget i grundloven af 1866 §§ 12-13, dog med indføjelsen af en løftebestemmelse i § 12 (nuværende § 13) om, at ministrenes "ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov".

Løftet om en særskilt lovgivning blev realiseret med gennemførelsen af den gældende ministeransvarlighedslov (lov nr. 117 af 15. april 1964).Lov nr. 117 af 15. april 1964 Loven er senest blevet revideret i 2000 som led i den generelle afskaffelse af hæfte som strafferetligt begreb.Som led i den generelle afskaffelse af hæfte som strafferetligt begreb ved lov nr. 433 af 31. maj 2000. I henhold til lovens § 4 er den retlige ansvarlighed udvidet til også at omfatte ministre, der ikke personligt har underskrevet en given beslutning, men "på anden måde har medvirket til beslutningens tilblivelse". En minister kan straffes, hvis han eller hun "forsætligt eller af grov uagtsomhed har tilsidesat de pligter, der påhviler vedkommende efter Grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter stillingens beskaffenhed".Lovens § 5, stk. 1 Det samme gør sig gældende, hvis en minister giver Folketinget "urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen".Lovens § 5, stk. 2

Tiltale Ifølge Grundlovens § 16, 1. pkt., kan tiltale for ministres embedsførelse rejses af kongen eller Folketinget. Forretningsorden for Folketinget indeholder nærmere bestemmelser om fremgangsmåden ved Tingets behandling af spørgsmål om ministeransvar.Forretningsordenens kapitel XVIII på ft.dk

Påkendelse Ifølge Grundlovens § 16, 2. pkt., påkendes de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager af Rigsretten.

Strafferammer Straffen for overtrædelse af loven er bøde eller fængsel i indtil to år.Lovens § 6, stk. 1 Er forholdet begået af uagtsomhed, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.Lovens § 6, stk. 2

Retspraksis Siden vedtagelsen i 1964 har loven været anvendt to gange.

På grundlag af et forslag fra Udvalget for ForretningsordenenUFO på ft.dk blev forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen ved en folketingsbeslutning i juni 1993Beslutningsforslag nr. 100 på webarkiv.ft.dk tiltalt for overtrædelse af lovens § 5, stk. 1, ved som justitsminister at være ansvarlig for, at Direktoratet for Udlændinge fra september 1987 til januar 1989, i et stort antal sager undlod efter ansøgning at give opholdstilladelse til familiemedlemmer til flygtninge fra Sri Lanka med bopæl i Danmark, uagtet at betingelserne for at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 var opfyldt, hvorfor familiemedlemmerne havde retskrav på opholdstilladelse og familiesammenføring i Danmark. Ninn-Hansen blev i juni 1995 af Rigsretten idømt fire måneders betinget fængsel for sin rolle i sagen.

På grundlag af et forslag fra Udvalget for ForretningsordenenBeslutningsforslag nr. 134 på ft.dk blev forhenværende minister Inger Støjberg ved en folketingsbeslutning af 2. februar 2021Beslutningsforslag som vedtaget på ft.dk tiltalt for overtrædelse af lovens § 5, stk. 1, ved som udlændinge-, integrations- og boligminister at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil senest den 12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager adskiltes ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvoraf mindst den ene part var under 18 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedkonventions artikel 8 og under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrundede afgørelser, idet det i tiltalen blev anført som en skærpende omstændighed, jf. lovens § 5, stk. 2, at ministeren i tilknytning til dette forløb afgav urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget under fire samråd i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg – tre samråd i 2017 og ét samråd i 2019. Rigsrettens dømte Støjberg til 60 dages fængsel for ulovlig administration. Højesteretsdommer Jens Peter Christensen har efterfølgende konkluderet, at (1) Rigsretten ikke har nogen detailgrænse, hvor en "næse" ville være tilstrækkeligt og at (2) embedsmændene loyalt og klart skal advare ministeren, når det lovlige område forlades.

Kilder

Eksterne henvisninger Lov om ministres ansvarlighed – Ministeransvarlighedsloven på retsinformation.dk Betænkning nr. 312/1962 på e-lov.dk Folketingets Forretningsorden (Bekendtgørelse nr. 9444/2019 på retsinformation.dk Om ministres ansvar på Folketingets hjemmeside ft.dk Om ministeransvarlighed på denstoredanske.lex.dk Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (alm. del) Beretning 2014/1 BR 6 om ministres ansvar over for Folketinget, afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 26. februar 2015 Eksempler på sager om ministres oplysningspligt i forhold til Folketinget, jf. herved ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2 Kapitel 8 afsnit 3 i betænkning nr. 1443 afgivet i juni 2004 af Udvalget om embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre Christensen, Jens Peter: ”Ministeransvar”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1997, Jens Peter Christensen: Ministeransvar – artikel (1995) på tidsskrift.dk/politica Bekendtgørelse af lov om rigsretten (lovbekendtgørelse nr. 641/1986) på retsinformation.dk

Kategori:Danmarks politik Kategori:Danmarks love