Ingvar Cronhammar (født 17. december 1947 i Hässleholm i Sverige, død 20. maj 2021) var en svensk-dansk billedhugger, uddannet ved Århus Kunstakademi 1968 – 1971. Ingvar Cronhammar flyttede til Danmark i 1965. Han markerede sig i 1970'erne i det århusianske kunstmiljø med Zygo-gruppen sammen med Thorbjørn Laustsen, Per Kramer, Freddy Halle og Niels Erik Jensen.
Ingvar Cronhammar var fra 1990-1995 leder af billedhuggerskolen ved Det fynske Kunstakademi. Cronhammar sad også som medlem af Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum i perioden 2002-2004.
Kunstværker
thumb|Omen ved Visby.
Ingvar Cronhammar var især kendt for sine monumentale skulpturer i det offentlige byrum, Juggernaut ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Emdrup, 1991. Eye of the Shadow ved Struer Gymnasium, 1992. Camp Fire ved Odense Tekniske Skole, 1993. Omen i Visby, Sverige, 1993. Elia ved Herning, 2001 og det rødt lysende hus med vandfald Red Fall i Randers fra 2002. Ingvar Cronhammar stod også bag eksteriørbearbejdning af Kastrup Koblingsstation, ved Københavns Lufthavn for Københavns Belysningsvæsen, Københavns Lufthavne og Øresundskonsortiet, i samarbejde med arkitektfirmaet Gottlieb Paludan Architects, en opgave for Statens Kunstfond udført i 1999. Ingvar Cronhammars gennembrudsværk var The Gate fra 1988 – en gigantisk installation, der efterlader en illustration af et uhyggeligt maskinrum med blandt andet turbiner, hvalkranie, projektørlys og 'vandgrav'. Værket turnerede rundt fra kunstmuseum til kunstmuseum, med start i Århus.
Inspirationskilder
Ingvar Cronhammar var meget visuelt orienteret og hentede hovedsageligt sin inspiration fra sine visuelle omgivelser. Visuelle effekter og teknik fra fx videofilm gav således Cronhammar inspiration til mange af hans kunstværker. I tillægget, Kulturweekend, 7. februar 2008, til Jyllands-Posten meddelte Cronhammar, at "...fem overskrifter har været og er stadig betydningsfulde brikker i mit liv," de 5 er Emanuel Vigelands Mausoleum, George S. Patton Jr., Gavin Bryars: Jesus' Blood Never Failed Me Yet, Ursaab (prototypen på Saab) og Herman Melville: Moby Dick
Anerkendelser
Priser og legater
Statens Kunstfonds arbejdslegat, 1987, 1988, 1993, 1994, 1995 Statens Kunstfonds 3. årige arbejdslegat, 1989-91 Præmie fra Statens Kunstfond, 1988 Rejselegat fra Statens Kunstfond, 1992 og 1995 Årets Kunstner, JyllandsPostens Rejselegat, 1992 Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legats Ærespris, 1996 Ole Haslunds Kunstnerfonds Legat, 1996 Danske Kunstkritikeres Pris, 1998 Billedhugger Viggo Jarls legat til fordel for danske billedhuggere, 1999 "PRIX SPECIAL du JURY", Musée en plein air du Sart Tilman – Liège, Belgien, 2000 Hernings Turistpris, 2001 Fonden Kristian Zahrtmanns Hæderspris, 2001 Herning Kommunes Arkitekturpris, 2002
Tilkendegivelser Eckersberg Medaljen1993. Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, 1995. Thorvaldsen Medaljen, 2003. Ridderkorset af Dannebrogordenen, 2007
Referencer
Eksterne henvisninger Ingvar Cronhammar
Kategori:Kunstnere på finansloven (afdøde) Kategori:Billedhuggere fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Modtagere af Eckersberg Medaillen Kategori:Modtagere af Thorvaldsen Medaillen Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Danskere født i Sverige Kategori:Medlemmer af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster Kategori:Modtagere af Ole Haslunds Kunstnerfonds legat