__NOTOC__ Radio SLR er en privatejet kommerciel radiostation, som drives af Sjællandske Medier.

Stationen sender underholdning, pop-/rockmusik og lokale nyheder fra Region Sjælland.

Kanalen startede den 5. januar 1987 som en lokalradio i Slagelse af bl.a. Steffen Stenbæk.

I 2002 blev Radio SLR sammen med den vestsjællandske udgave af TvDanmark solgt til Sjællandske Medier. Året før havde de købt Radio Næstved og TvDanmark Næstved. Radio Næstved blev fusioneret med Radio SLR.

I 2003 opkøbtes Ringsted Lokalradio og Radio Møn, der nu også udsender Radio SLR.

I 2011 begyndte Radio SLR at streame deres livesignal på deres hjemmeside.

I august 2015 åbnede Radio SLR en sender i Holbæk (106,1 FM) til, at dække Nordvestsjælland. Dermed dækker kanalen cirka halvdelen af Region Sjælland.

Den 1. januar 2023 blev Radio Køge en del af SLR-netværket og hedder nu Radio SLR Køge.

Kanalen havde i 2. halvår 2024 113.000 ugentlige lyttere ifølge KantarGalluphttps://kantargallup.dk/lyttertal/lyttertal-2-halvar-2024.

Nyheder Nyhederne leveres af Sjællandske Medier, der også producerer nyheder til aviserne Sjællandske, Nordvestnyt, DAGBLADET, Frederiksborg Amts Avis og til www.sn.dk

Frekvenser Radio SLR sender fem forskellige signaler, der gør det muligt, at sende lokale nyheder og reklamer ud til de relevante områder. Senderens placering står i parentes:

SLR Vestsjælland: 101,0 FM (Slagelse), 104,4 FM (Gørlev), 91,6 FM (Fuglebjerg), 105,2 FM (Korsør), 106,9 FM (Skælskør) SLR Midtsjælland 100,7 FM (Ringsted) SLR Nordvestsjælland: 106,1 FM (Holbæk), 97,9 FM (Kalundborg), 105,6 FM (Fårevejle), 106,7 FM (Jyderup) SLR Næstved: 106,5 FM (Næstved), 105,4 FM (Haslev), 107,9 FM (Glumsø) 107,0 FM (Fakse) SLR Køge: 98,2 FM (Køge) 106,2 FM (Hårlev), 106,8 FM (Borup) SLR Sydsjælland og Øerne: 101,1 FM (Bogø), 92,9 FM (Stege, Møn) Stationen kan desuden høres flere steder i Region Sjælland på DAB+

Nuværende værter på SLR Flemming Seloy Lars Frederiksen Jan Lindén Christian Stoltenberg Thomas Pedersen Steffen Jensen Claus Nielsen Brian Taber Frederik Hjerrild Torben Hansen

Tidligere logoer

Referencer

Eksterne henvisninger Radio SLRs hjemmeside Radio SLRs Facebookside

SLR Kategori:Etableret i 1987 Kategori:Sjællandske Medier