thumb|Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed. En meter svarer til længden af den strækning lyset tilbagelægger i vakuum, i løbet af tidsrummet 1/299.792.458 sekund (altså cirka 0,0000000033564 sekund).

Metersystemet blev indført i Danmark ved lov den 4. maj 1907 med gradvis ikrafttræden mellem 1910 og 1916. Hundredeåret for dette blev fejret den 1. april 2012.tv2.dk, Meteren fejrer 100 års jubilæum . 1. apr. 2012. Ordet meter kommer fra det franske ord mètre, som kommer af det græske metron (μέτρον), der betyder "mål".

Definitioner Meteren er siden 20. maj 2019 blevet defineret, ved at lade den faste numeriske værdi af lysets hastighed i vakuum, c, være lig med 299.792.458, når den er udtrykt i enheden m/s, hvor sekundet er defineret ved overgangsfrekvensen for cæsium Δ𝝂𝐂𝐬. Denne definition betyder ligesom den tidligere definition fra 1983, at "meteren er længden af den strækning lyset tilbagelægger i vakuum i løbet af 1/299.792.458 sekund".Bureau International des Poids et Mesures (20. maj 2019). Mise en pratique for the definition of the metre in the SI, side 1.

Tidligere definitioner Meteren blev første gang defineret af Det Franske Videnskabsakademi i 1791 som en ti-milliontedel (1/10.000.000) af afstanden fra jordens geografiske ækvator til nordpolen gennem Paris. Der blev i 1799 fremstillet en platin-stang som prototype for meteren.Simon Winchester (18. dec. 2018) Galileo, Krypton, and How the True and Accurate Meter Came to Be på wired.com For at udbrede kendskabet til meteren som nyt længdemål, opsattes 16 marmorblokke forskellige steder i Paris, hvor længden af en meter var indgraveret.Paul Murdin (2009) Full Meridian of Glory: Perilous Adventures in the Competition to Measure the Earth, side 163. Springer.

I 1875 blev meterkonventionen etableret og det dannede et globalt ensartet system som senere udviklede sig til SI-enheder. I 1889 blev den oprindelige platinstang erstattet af en stang med to indgraverede mærker. Stangen var af en legering bestående af 90 % platin og 10 % iridium, for at gøre den mere holdbar.SI-Redefinition - Meter. National Institute of Standards and Technology (NIST). Hentet 9. sept. 2019

I perioden fra 1960 til 1983 blev meteren defineret som 1.650.763,73 gange bølgelængden af den stråling, der udsendes fra krypton-86 ved overgangen mellem to energitilstande. Det betød at meteren blev defineret 50 gange mere nøjagtigt i forhold til den gamle metode med platinmeteren.Harald Simonsen (1999) Realisering af meteren ved frekvensstabile lasere . Dansk Institut for Fundamental Metrologi.

I 1983 blev en meter defineret som længden af den vej lys tilbagelægger i det tomme rum i løbet af tiden 1/299.792.458 sekund.

Afledte enheder

Længde Meteren danner grundlag for en lang række andre måleenheder.

Med de sædvanlige SI-præfikser dannes bl.a.

nanometer (symbol: nm) – 1/1.000.000.000 meter mikrometer (symbol: µm) – 1/1.000.000 meter (indtil 1960 alternativt betegnet som mikron og noteret µ (my), i daglig tale også kaldet my-meter). millimeter (symbol: mm) – 1/1.000 meter centimeter (symbol: cm) – 1/100 meter decimeter (symbol: dm) – 1/10 meter hektometer (symbol: hm) – 100 meter kilometer (symbol: km) – 1.000 meter

Her ses en tabel over præfikser. De hyppigst anvendte er markeret med fed skrift:

Mindre end én meter Større end én meterFaktorNavnSymbolFaktorNavnSymbol10-1decimeterdm101dekameterdam10-2centimetercm10²hektometerhm10-3millimetermm103kilometerkm10-6mikrometerµm106megameterMm10-9nanometernm109gigameterGm10-12pikometerpm1012terameterTm10-15femtometerfm1015petameterPm10-18attometeram1018exameterEm10-21zeptometerzm1021zettameterZm10-24yoctometerym1024yottameter Ym

Serien suppleres af den tilladte enhed ångstrøm (10-10 m), der svarer nogenlunde til diameteren af et hydrogenatom.

Areal En kvadratmeter (symbol: m²) svarer til arealet af et kvadrat med en sidelængde på en meter. På tilsvarende vis kan afledes kvadratcentimeter (symbol: cm²), et kvadrat med sidelængde på en centimeter (dvs. 1/10.000 m²), kvadratkilometer (symbol: km², 1 million m²) og så videre.

Volumen En kubikmeter (symbol m3 eller m^3) svarer til volumenet af en kubus (terning) med en sidelængde på én meter. På tilsvarende vis kan afledes kubikdecimeter (symbol: dm³, 1/1000 m³, svarende til én liter), kubikcentimeter (symbol: cm³, 1/1.000.000 m³, svarende til én milliliter) osv.

Tilsvarende længder i andre enheder +Meter enheder, udtrykket i ikke-SI enhederIkke-SI enheder udtrykket i meter enheder1 meter1,0936yard1 yard=0,9144meter1 meter39,370engelske tommer1 engelsk tommer=0,0254meter1 centimeter0,39370engelske tommer1 engelsk tommer=2,54centimeter1 millimeter0,039370engelske tommer1 engelsk tommer=25,4millimeter1 meter=ångstrøm1 ångstrøm=meter1 nanometer=10ångstrøm1 ångstrøm=100picometer

"" betyder "er cirka lig med"

"=" betyder "lige ved definition" eller " er præcist lige med"

En meter er præcist ækvivalent til engelske tommer og til yard.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Grundlæggende SI-enheder Kategori:Længdeenheder Kategori:Græske ord og vendinger