Mohamed Marwan (født 1980) er en dansk-palæstinensisk rapper. Han fik sit musikalske gennembrud med debatalbummet P.E.R.K.E.R. i 2007. Har blandt andet været aktiv i rapgrupperne Pimp-A-Lot og Full Impact Productions (F.I.P.).

Baggrund og karriere Som 10-årig kom Marwan til Danmark fra Saudi-Arabien, han er opvokset i Aarhus V.Marwans tredje runde under overfladen, 14. februar 2014, af Thomas Nygaard, Aarhus Stiftstidende, set 20. september 2015

Marwan, der tidligere var kendt under navnet SLP (Statsløs Palæstinenser) tilhører det omfattende århusianske crew Pimp-A-Lot, der tæller undergrundsrappere som Jøden og den kvindelige "Årets Rapper" vinder, Angie.

Marwan har rappet siden 2000 og medvirkede blandt andet på Pimp-A-Lot udgivelserne Uden om systemet (2001) og I er selv uden om det (2003).

Marwan udgav sit debutalbum P.E.R.K.E.R. i 2007 på Tabu Records, der blev sat i butikkerne den 1. maj. Albummet er produceret af Tabu Records, Lounge Lizzards og Marwans faste producer, Abu Malek. Marwan er også medlem i rapgruppen Full Impact Productions (F.I.P.).

Efter tre års stilhed siden albummet "Marwan", udgav Marwan singlen "Århus V Veteran" med L.O.C. den 17. februar 2017.

Marwan startede sammen med Michel Svane (Trommer/producer) og Søren Bendz (Guitar), bandet SortHandsk i 2019. De udgav albummet "SortHandsk" d.17/09/2021.

Albummet er indspillet, mixet, samt mastered af Tue Madsen ved Antfarm Studios.

Albummet førte til livekoncerter på SPOT Festival, Copenhell og SmukFest.

Diskografi

Albums År Titel Medvirkende Pladeselskab 2007 P.E.R.K.E.R. Suspekt, U$O, L.O.C. og DR Tabu Records 2010 Mennesker Cha D, Bai-D, Troo.l.s, Orgi-E og L.O.C. Tabu Records 2014 Marwan Jooks, Just, Troo.l.s, S!vas, L.O.C., U$O og Xander ArtPeople2017PartisanerBai-D, Cha-D, L.O.C., Klamfyr, Wafande, Lord SivaArtPeople2021SortHandsk Michel Svane, Søren Bendz, Marwan, L.O.C.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Hiphoppere fra Danmark Kategori:Rappere fra Danmark Kategori:Personer fra Palæstina