Rudkøbingkredsen var en valgkreds fra 1849 til 1918. I 1920-1970 var kredsen en opstillingskreds i Svendborg Amtskreds. Rudkøbingkredsen omfattede øerne Langeland og Strynø, der nu udgør Langeland Kommune. Kristen Helveg Petersen, der var folketingsmedlem for kredsen, blev i 1971 opstillet i den nye Svendborg-Langeland Kreds i Fyns Amtskreds, og han fortsatte som Langelands folketingsmedlem frem til 1975. Fra 2007 er området en del af Svendborgkredsen i Fyns Storkreds.

Rudkøbingkredsens folketingsmænd 1849-1918 1849-1866: redaktør I. A. Hansen, (bondeven). 1866: sognepræst F.R.C. Bülow (Venstre). 1866-1869: malermester P.E. Olsen (Venstre) 1869-1872: borgmester H.C. Sager (Højre) 1872-1880: redaktør Gottlieb Petersen (Venstre) 1880-1894: redaktør, dr. phil., senere finansminister Edvard Brandes, (Venstre, senere Radikale Venstre). 1894-1909: lærer Niels Guldbrandsen, (Venstre). 1909-1945: dr. phil., minister Peter R. Munch, (radikal).

Valgte repræsentanter fra Rudkøbingkredsen 1920-1968 (Listen er ikke fuldstændig, der kan have været valgt folketingsmedlemmer fra andre partier end Det Radikale Venstre). 1909-1945: dr. phil., minister Peter R. Munch, (radikal). 1945-1964: sekretær Aage Fogh, (radikal)). 1964-1975: minister K. Helveg Petersen, (radikal).

Kategori:Folketingsvalgkredse 1920 til 1970