thumb|Tetrapeptid thumb|Model af et peptid thumb|Kuglekalotmodeller af Angiotensin I (tv, pro-peptidhormon: Asp-Arg-Val-Tyr-Ile-His-Pro-Phe-His-Leu) og Angiotensin II (th, peptidhormon: Asp-Arg-Val-Tyr-Ile-His-Pro-Phe) Et peptid er en organisk, kemisk forbindelse, som består af små kæder (almindeligvis op til 50) af aminosyrer, bundet sammen af peptidbindinger. Længere kæder af aminosyrer kaldes proteiner, men der er ikke nogen fast grænse mellem peptider og proteiner, da nogle aminosyrekæder længere end 100 aminosyrer benævnes peptider.

I løbet af 2024-25 blev det syntetiske biomimetiske peptid semaglutid verdenskendt som slankemiddel under navnene Wegovy og Ozempic, og ordet ‘peptid’ blev allemandseje.JAGTEN PÅ DET EVIGE LIV. Skal du du tage peptider? Videnskab.dk 2026

Begrebet peptid blev præget af den tyske kemiker og Nobelprismodtager Hermann Emil Fischer.

Nomenklatur

Navnet peptid blev sammensat af orderne, pepton (græsk. Peptos: fordøje) og endelsen på polysaccharid. Navngivning Peptider navngives, ud fra de aminosyrer de består af, begyndende fra den N-terminale ende (enden med den frie aminogruppe); f.eks. benævnes dipeptidet carnosin bestående af en beta-alanin- og histidinrest beta-alanylhistidin. Inddeling Oligopeptid (græsk. oligo: få) – består af op til ca. 10 aminosyrer Dipeptid – består af 2 aminosyrer Tripeptid – består af 3 aminosyrer Tetrapeptid – består af 4 aminosyrer Polypeptid (græsk. poly: mange) – består af mere end ca. 10 aminosyrer Makropeptid – består af mere end 100 aminosyrer; betegnelsen anvendes sjældent.

Fremstilling og oprindelse

Peptider biosyntetiseres af mRNA-/tRNA-/ribosom-systemet. Nogle peptider, f.eks. peptidhormoner og neuropeptider, gennemgår en mere eller mindre omfattende proces af posttranslationel modifikation, før de har fået den molekylære struktur, der giver det den specifikke biologiske aktivitet. Andre peptider, som de såkaldte “mikroproteiner”, syntetiseres direkte ud fra små åbne læserammer, som regulerende molekyler, der danner heterodimere, homodimere, eller multimere proteinkomplekser, med en dominerende positiv eller negativ effekt.

Peptider kan også være et resultat af nedbrydning af proteiner, f.eks. ved fordøjelse i cellerne eller mave-tarmkanalen.

Et dansk firma, Schafer-N, har specialiseret sig i fremstilling af peptider til videnskabelige formål.Schafer-N. 2021

Bioaktive peptider

Peptider forekommer overalt i kroppen og produceres af forskellige væv, hvor de udfører regulatoriske, transporterende, signalerende, immunrespons-, hormonelle og mange andre roller. Biomimetiske peptider har en biologisk virkning, men produceres syntetisk og afviger ofte molekylært fra deres naturlige modpart. Der er også beskrevet mere end 5000 antimikrobielle peptider.Antimikrobial peptides. NLM

Eksempler på bioaktive og biomimetiske peptider Carnosin 𝛽Ala-His, et dipeptid, er et signalpeptid, der bruges som kosttilskud og i kosmetik.Peptides and Their Mechanisms of Action in the Skin. Applid Science 2024 Kollagen tripeptider, typisk glycin-prolin-hydroxyprolin (GPH), benyttes som kosttilskud. TRH, Thyrotropin-releasing hormon, et tripeptid, er et neurohormon. Epitalon et syntetisk tetrapeptide, er en enzymactivator og benyttes som kosttilskud. Enkephaliner, pentapeptider, er naturlige opioider. Melanotan II, et syntetisk, cyklisk heptapeptid, der stimulerer melanogenese og fremmer hudens bruning.Melanotan II - illegal livsstilsmedicin. Dansk Kemi 2010 SNAP-8, et syntetisk oktapeptid, med muskelafslappende aktivitet, der bruges i kosmetik.SNAP-8 peptid. Primal Peptides Oxytocin, et nonapeptid, er et hormon og neuropeptid, der også kaldes kærlighedshormonet. ADH eller vasopressin, et nonapeptid, er et hormon, der nedsætter urinudskillelsen. TRH-potentiating peptide (Ps4), et peptid med 10 aminosyrer, er en neuromodulator eller neurotransmitter.Distribution of TRH-potentiating peptide (Ps4) and its receptors in rat brain and peripheral tissues. Biochem Biophys Res Commun 1994 Decapeptide-12, et syntetisk peptid med 10 aminosyrer, er en enzymhæmmer, der bruges i hudpleje for at reducere pigmentering. BPC-157 eller Body Protection Compound-157, et peptid med 15 aminosyrer, der vedligeholder mave-tarmkanalen. BPC-157. Reviews, Clinical Trials, and Safety. Peptides Ghrelin, et peptid med 28 aminosyrer, er et hormon, et neuropeptid, der fremprovokerer sult.Appetittens mysterium. Fyens Stiftstidende 2022 ADan, et peptid med 34 aminosyrer, der udfældes som uopløselig plak i hjernen ved sygdommen arvelig dansk demens (FDD).Molecular basis of Familial Danish and British Dementia. Aalborg Universitet 2006 Semaglutid, et syntetisk, modificeret GLP-1 peptid med 31 aminosyrer, er et hormonlignende lægemiddel (Ozempic, Wegovy og Rybelsus). Calcitonin gen-relateret peptid er et neuropeptid af 37 aminosyrer og er bl.a. en potent vasodilator. Tirzepatid, et syntetisk, modificeret GIP peptid med 39 aminosyrer, er et hormonlignende lægemiddel (Mounjaro og Zepbound). Retatrutid, et syntetisk, modificeret peptid med 39 aminosyrer, er et eksperimentelt fedmemedikament. Thymosin beta-4, et peptid med 43 aminosyrer, er en mediator for celleproliferation, differentiering og migration.Progress on the Function and Application of Thymosin β4. Frontiers 2021 Insulin, et peptid med 51 aminosyrer, er et hormon, som regulerer kulhydraters metabolisme.

Første dannelse? Dannelsen af peptider, katalyseret af COS og metalioner i vulkanske miljøer, ved hydrotermiske væld, kan have været første trin på vej til dannelsen af proteiner, til de første levende organismer, for omkring 4 milliarder år siden.The Volcanic Origin of Life. LiveScience 2004

Se også

N-terminus C-terminus ACE2 Aminosyre Antimikrobielle peptider Defensin Peptidhormon Proteinsyntese Protein Renin-angiotensin-aldosteron-systemet RNA

Referencer

Eksterne henvisninger web.mit.edu: The Peptide Bond

Kategori:Biokemi Kategori:Cellebiologi Kategori:Kvælstofforbindelser