Jonas Høgh-Chrisensen (født 21. maj 1981 i København) er en dansk finnjollesejler. Han har vundet VM i 2006 og 2009 og deltaget i to olympiske lege, lige som han blev udtaget til legene i 2012 og 2016. Han vandt sølv ved Sommer-OL 2012 i London.

Karriere Som 11-årig begyndte han at sejle, og hans karriere tog hurtigt fart. I 1999 deltog han i VM i Europajolle, men endte på en fjerdeplads grundet en fejldom. Han havde satset på førstepladsen og solgte konsekvent sin jolle. I 2000 var savnet dog for stort, og efter at have vist sit værd i en yngling-båd, købte han en finnjolle.

Høgh-Chrisensen sejler for den danske sejlklub Kongelig Dansk Yachtklub. Han har sejlnummer DEN 2.

I 2006 vandt Høgh-Chrisensen VM for finnjoller. En præstation, som han gentog i 2009 på hjemmebane i Vallensbæk, uden den store træning. Han havde praktisk talt ikke siddet i båden, siden OL 2008 i Kina. Siden juni 2006 har han ført verdensranglisten for finnjoller.

Høgh-Christensen deltog i finnjolle ved OL 2004 og 2008, hvor han blev henholdsvis nummer ni og nummer seks.

Efter VM 2009 indstillede han karrieren, men gjorde senere comeback og kvalificerede sig til OL i London 2012, da han blev nummer fire ved VM i Perth.

I 2003 blev Høgh-Christensen kåret som Årets Fund i dansk idræt. I 2006 vandt han prisen Årets Sejlsportspræstation. I 2012 vandt han sølv ved Sommer-OL 2012.

Noter

Eksterne henvisninger

Kategori:Sejlsportsfolk fra Danmark Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2012 Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Danmark Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2004 Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2008 Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2016 Kategori:Årets fund i dansk idræt Kategori:Studenter fra Rungsted Gymnasium