thumb|right|County Meaths placering
County Meath () er et county i Republikken Irland i provinsen Leinster. County Meath er 2.342 km² med en befolkning på 162.831 (2006). Det administrative county-center ligger i byen Navan, men enkelte offentlige kontorer ligger i Trim, som er en historisk vigtig by. Countyet ligger i det centralirske lavland og består overvejende af græsarealer. County Meath har også de to eneste Gaeltacht områder i provinsen Leinster, i Rath Cairn og Baile Ghib.
Historie I Newgrange, Knowth og Dowth i Boyne-dalen nord for Dublin ligger Jættestueerne Brú na Bóinne, som blev blev bygget i Yngre stenalder af agerbrugere og kvægavlere. De er sandsynligvis blevet anvendt til gravpladser, templer eller måske til astronomiske observatorier. De store sten omkring og inde i gangene er dekoreret med spiraler, cirkler, trekanter, zigzagger og billeder, som kan symbolisere solen, månen og det menneskelige ansigt. Gravhøjene i Dowth, Knowth og Newgrange hører fra 1993 til UNESCOs Verdensarvsliste.
thumb|Newgrange
Grundlæggelsen af kong Cormac mac Airtads kongesæde Tara, mellem Navan og Dunshaughlin, går tilbage til 300 e. Kr., men stedet havde sandsynligvis længe før haft religiøs betydning.
Meath var i det 6. århundrede hjemsted for Irlands første universitet med 3.000 studenter fra Irland, England, Frankrig og Tyskland
I den tidlige middelalder var Meath et af de irske kongeriger og omfattede de nuværende områder Meath og Westmeath og dele af County Westmeath, County Cavan og County Longford.
Mellem 100 og 565 var Meath forenet med Connacht. 1172 blev countyet af kong Henrik 2. af England givet som len til Hugh de Lacy, som havde en betydende rolle i normannernes invasion af Irland.
Byer Navan Ashbourne Laytown–Bettystown–Mornington–Donacarney Ratoath Trim Drogheda Dunboyne Dunshaughlin Kells Duleek
Turisme Der er hoteller, gæstehuse, B&B, sommerhuse og vandrerhjem og mange sports- og fritidsmuligheder. Floderne Boyne og Blackwater er blandt Irlands bedste steder for lystfiskeri.
Boyne Valley gravhøjene på Newgrange, Knowth og Dowth har 200.000 besøgende om året. Der er guidede ture fra Brú na Bóinne Visitor Centre i landsbyen Donore i nærheden af Drogheda til gravhøjene. Centerets udstilling omfatter en efterligning af Newgranges gravkammer i fuld størrelse og en komplet model af et af de mindre gravsteder fra Knowth. Der er kun adgang til Newgrange og Knowth via centeret. Højen Tara mellem Navan og Dunshaughlin har rester af en gravhøj og en ringborg. Loughcrew er en gravhøj fra 3500-3300 f.Kr. i nærheden af byen Oldcastle i den nordvestlige del af Meath. Gravhøjen Fourknocks i nærheden af byen Naul ved floden Delvin Rivers. Det 6×7 m ovale kammer er nu dækket af en stålkuppel. Besøgende kan i Naul låne en nøgle til kammeret. Athcarne Castle i nærheden af Drogheda ca. 40 km nord for Dublin er et malerisk slot bygget af William Badning og hans kone Janet Dowdal i 1590. Trim Castle i Trim er en normannisk borg fra det 12. århundrede. Nu er der kun ruiner af den store borg tilbage.
Seværdigheder
Athcarne Castle Athlumney Castle Ballinlough Castle Battle of the Boyne Visitor Centre Bective Abbey Bellinter House Boyne Hill Estate Clonard Abbey Dangan Castle Dardistown Castle Donaghmore Round Tower Dowth Dunsany Castle and Demesne Dunmoe Castle Dunshaughlin Famine Workhouse Fairyhouse Racecourse Fourknocks Passage Tomb Gormanston Castle Hill of Slane Hill of Tara Hill of Ward Irish Military War Museum Kells Abbey Killeen Castle Knowth Loughcrew Newgrange Oldcastle, krigsfangelejr fra første verdenskrig Robertstown Castle St. Mary's Abbey Skryne Castle Skryne Monastic Site Slane Castle Spire of Lloyd Tailteann Tattersalls Country House Trim Castle Trim Cathedral
Naturattraktioner
Balrath Woods Bettystown Beach Boyne Valley Girley Bog Grove Gardens Jamestown Bog Killyconny Bog Larchill Arcadian Gardens Loughs of the Upper Boyne Valley Leinster Blackwater Lough Sheelin Loughcrew Historic Gardens Molerick Bog Mount Hevey Bog Nanny Estuary Rathbeggan Lakes Slieve na Calliagh Sonairte National Ecology Centre
Referencer
Eksterne henvisninger
Officiel hjemmeside Tourist Information Overnatningsmuligheder