Partia Demokratike e Shqipërisë (Albaniens Demokratiske Parti (PD)) er et borgerligt, politisk parti i Albanien og det er det ene af de to ledende partier i Albanien.
Partiet blev grundlagt i 1990 af Gramoz Pashko, Azem Hajdari, Sali Berisha m.fl.
Partiet kom første gang til magten i 1992 efter at have vundet parlamentsvalget under Sali Berisha og Aleksander Meksis lederskab og regerede indtil 1997. Partiet gik af, efter at en borgerkrig næsten var brudt ud, og dets socialistiske rivaler kom til magten.
Ved parlamentsvalget i 2005 vandt partiet 56 pladser ud af 140 og dannede en koalitionsregering med partiformanden Sali Berisha som premierminister. Et af hans mål var at Albanien blev medlem af Nato, og det lykkedes 2. april 2009, hvor Albanien og Kroatien blev medlem.
Ved parlamentsvalget 23. juni 2013, tabte koalitionen som partiet var leder af. Sali Berisha anerkendte valgresultatet og gik af som formand for partiet. Ved formandsvalget en måned senere valgtes borgmester i Tirana Lulzim Basha til ny partiformand mens Astrit Patozi og Jozefina Topalli begge blev næstformænd.
Parlamentsvalg Mandater i parlamentet År Mandater Samlet antalmandater 1992 92 140 1996 122 140 1997 29 155 2001 32 140 2005 56 140 2009 68 140 2013 50 140
Partiformænd Partiformand Periode Sali Berisha 1991 – 1992 Eduard Selami 1992 – 1995 Tritan Shehu (fungerende) 1995 Tritan Shehu 1995 – 1997 Genc Pollo (Interim) 1997 Sali Berisha 1997 – 2013 Lulzim Basha 2013 –
Referencer
Kategori:Politiske partier i Albanien Kategori:Konservative partier Kategori:Kristendemokratiske partier Kategori:Etableret i 1990