thumb|Møllerups hovedbygning ved arrangement "Verdensballet" i Juli 2014.
Møllerup er en gammel hovedgård 5 km sydøst for Rønde på Djursland. Den fredede tre-fløjede hovedbygning blev opført i bindingsværk i 1681 og skalmuret i 1751.https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=19029753
Resterne af Marsk Stigs gamle borg er fundet under den nuværende hovedbygning.Møllerup, bygningernes oprindelse
Rundt om Møllerup findes landsbyerne Taastrup, Feldballe, Kejlstrup og Bjødstrup. Gårdene i de tre første af disse landsbyer har for størstedelens vedkommende været fæstegårde under Møllerup. Der hører 448 ha jord til Møllerup per 2011.Dansk Center for Herregårdsforskning
Indtægtsgrundlag
I dag er Møllerups økonomi ikke kun baseret på landbrug og skovdrift, sådan som det har været almindeligt for mange godser. Ifølge Dansk Center for Herregårdsforskning er der tale om en flersidet virksomhed, der per år 2011 bliver drevet som følger: Landbrug, skovdrift, jagt/jagtudlejning, boligudlejning, og oplevelsesøkonomi.
Ifølge godsets hjemmeside omfatter virksomheden i 2016 desuden kontorhotel, hestepension, kro og kroferie, og event-arrangør.Møllerup Gods’ hjemmeside Herunder et årligt, "Verdensballet"-arrangement, hvor Dronning Margrethe flere gange har været gæst.
thumb|left|Møllerups driftsbygninger set fra Stenbjergvej i januar 2016.
Møllerup har relationer til kongehuset. Lena von Lüttichau, mor til nuværende medejer, Anne Sophie Gamborg har været hofdame for Dronning Margrethe i 10 år.Historiker Vilfred Friborg Hansen, Tre nedslag
Møllerup ejes af ægteparret Anne Sophie og Stig Gamborg. De skriver følgende om sig selv på godset hjemmeside:
"Vi" - er Anne Sophie og Stig Gamborg, men Møllerup Gods er et større familieforetagende. Vi har fire børn, der alle hjælper til – blandt andet når vi høster og arrangerer events. Anne Sophie Gamborg styrer landbruget og er aktiv i bestyrelserne for Nationalpark Mols Bjerge, Gammel Estrup samt Sektionen for Større Jordbrug. Stig Gamborg er hovedarkitekten bag udviklingen af Møllerup Gods som "inkubator" og er desuden direktør i Advance Non Woven.
Marsk Stig Møllerup har en dramatisk historie bag sig. Noget af den kom for dagens lys i forbindelse med restaureringen i begyndelsen af 1920´erne, hvor ejeren, Poul Carl, allierede sig med Nationalmuseet til at foretage udgravninger, der bragte det gamle middelalderlige Møllerups fundamenter for dagens lys.Danske Slotte og Herregårde bd. 14 Det menes at være Marsk Stigs gamle borg fra sidste halvdel af 1200-tallet, der ligger under det moderne Møllerup. Udgravningerne blev foretaget af C. M. Smidt, der også er kendt for udgravningerne på Kalø Slotsruin.
thumb|Hovedbygningen, vinter 2016, med ridebane/ tilskuerrum til arrangementer i forgrunden. Højre sidebygning - kro med med mere. Venstre sidebygning - blandt andet kontorhotel.
Det er formodentlig Marsk Stig, der har opført det første Møllerup.Vilfred Friborg Hansen, artikel til Syddjursportalen Det har været en typisk middelalderborg, med tykke mure og meget små vinduesåbninger. Det mest bemærkelsesværdige ved borgen har været, at den var opført i mursten – brændt ler – et materiale, der dengang har været meget kostbart, da det var vanskeligt at fremstille med datidens teknik. Derfor blev stort set kun kirker, klostre (deraf udtrykket ”munkesten”) og borge opført i det nye vidundermateriale. Thorsager Rundkirke, cirka 10 kilometer fra Møllerup, er den første bygning i Jylland, der blev opført i mursten. Det var omkring år 1200. Senere blev også Kong Erik Menveds Kalø bygget af mursten i 1313. Alt tyder på, at det også er Marsk Stig, der har opført Feldballe kirke, der blev Møllerups kirke og som endnu i dag er præget af tilknytningen til Møllerup.
De mursten, der er brugt til opførelsen af det første Møllerup og til Feldballe Kirke, ligner hinanden, og leret til dem menes at stamme fra ”De Røde Grave”, der ligger i forbindelse med den middelalder-teglovn, som C. M. Smidt udgravede for Nationalmuseet i 1921 på en mark mellem Langesø og Feldballe. Det lokalt anvendte navn ”De røde Grave” kan hentyde til lerets farve eller til at der er fundet mange teglstensrester på området.
Marsk Stigs Møllerup har stort set haft samme beliggenhed som det nuværende Møllerup. Sydfløjen har lige som i dag været hovedbygningen, og til den har der føjet sig såvel en øst- som en vestfløj, også lige som i dag. Hovedfløjen har været lidt kortere end i dag og sandsynligvis to eller tre etager høj. Marsk Stigs Møllerup har med diverse ombygninger i tidens løb stået til 1680, hvor Knud Gyldenstjerne opførte det nuværende Møllerup.
Marsk Stigs egentlige navn var Stig Andersen, og han tilhørte den magtfulde Hvide-slægt, der skiftevis samarbejdede og var i konflikt med kongemagten i Danmark i middelalderen. Mest kendt er det frugtbare samarbejde mellem Valdemar den Store og biskop Absalon af Hvide-slægten i slutningen af 1100-tallet. Valdemar den Stores efterfølger Knud (1182-1202) indsatte Peder Vognsen af Hvide-slægten som biskop i Aarhus. Det var Peder Vognsen, der satte arbejdet på at bygge Aarhus Domkirke i gang, og det var også under ham, Thorsager Rundkirke blev opført, sandsynligvis på initiativ af kongen, der formodentlig allerede på det tidspunkt har ejet Kalø-området, inkl. Thorsager.
Stig Andersens hovedbesiddelser var Bjørnholm og Møllerup. Han opnåede rigets højeste embede som marsk (ordets oprindelse er det samme som marskal). Men i 1286 var det slut med samarbejdet med kongemagten, for da blev den magtfulde marsk mistænkt for at stå bag mordet på kong Erik Glipping Sankt Cæcilie-nat (22. november) i Finderup Lade ved Viborg. I pinsen året efter blev han og en række andre danske stormænd dømt fredløse for mordet.
Alle Marsk Stigs ejendomme, inkl. Møllerup, blev frataget ham. Meget tyder på, at marsken blev offer for et justitsmord – i hvert fald er hans skyld aldrig bevist. Han gik efter dommen sammen med andre fredløse i den norske konges tjeneste og slog sig ned på sin egen tidligere besiddelse, øen Hjelm, ud for Jernhatten på Djurslands østkyst. Herfra foretog han, støttet af den norske konge, togter mod den danske konges besiddelser på fastlandet, og her opbyggede han et større falskmøntneri, der sendte falske mønter i omløb i Danmark og dermed undergravede rigets økonomi. Såvel marskens tre voldsteder som hans falskmøntneri på Hjelm er bevidnet gennem udgravninger af Niels Engberg og Pauline Asingh for en halv snes år siden.
Oprør I 1313 rejses et stort jysk oprør mod Kong Erik Menved på grund af hans dyre krigspolitik i Nordtyskland og de deraf afledte udgifter, der blev dækket med store ekstra skatteudskrivninger. Blandt oprørerne er Anders Stigsen på Møllerup – Marsk Stigs søn. Oprøret knuses i blod ved hjælp af de samme dyrt købte nordtyske lejetropper, som var årsag til det, flere af lederne henrettes. Erik Menved tvinger oprørerne til at opføre fire tvangsborge, der skulle sikre ham kontrol over de oprørske områder. En af disse tvangsborge var Kalø, måske anbragt netop der som en kongelig knytnæve mod Anders Stigsen på Møllerup og bispen i Aarhus, der også havde støttet oprørerne. Hvad angik Anders Stigsen selv, så måtte han nu opleve det samme som faderen, nemlig at få hele sin ejendom konfiskeret til fordel for kongemagten. Anders Stigsen søgte herefter til Sverige og afgav troskabsløfte til den svenske konge.
Knud Gyldenstjerne I 1680 gjorde den unge adelsmand Knud Gyldenstjerne, der lige havde arvet Møllerup, et godt parti: han blev forlovet med datteren på det store nabogods Rosenholm, Elisabeth Rosenkrantz. På det tidspunkt stod Marsk Stigs gamle borg der stadigvæk. Men det repræsenterede med sine metertykke mure og små glughuller en svunden tid. Knud Gyldenstjerne kan have følt, at dette kunne han ikke byde en Rosenkrantz-brud. I hvert fald handlede han resolut, og rev den gamle middelalderborg ned og opførte i dens sted en prægtig hovedbygning i to etager og bindingsværk. Bygningen var identisk med den nuværende, blot blev den to generationer senere skalmuret, så bindingsværket i dag skjuler sig bag murene.
Alle staldbygningerne nedbrændte efter en mordbrand i 1709. Mordbrænderen havde myrdet kusken og ville slette sporene. Han blev pågrebet og henrettet. Elisabeth Rosenkrantz , der som nygift og gravid med sit første barn blev enke, lod derefter alle staldbygningerne nyopføre, og de er der stadig. Efter opførelsen af Knud Trolles østfløj i 1751 stod Møllerups bygninger stort set som vi ser dem i dag. I 1920 købte skibsreder Poul Carl godset og tilføjede det karakteristiske lille tårn midt på bygningen.
Elisabeth Rosenkrantz I perioden fra 1700 til 1721 sætter enken, Elisabeth Rosenkrantz, sit præg på Møllerup og omgivelserne. Hun var en stærk og myndig kvinde, men derudover var hun from, og som ældre tydeligt optaget af tanken om den ikke så fjerne død. Temaet ”memento mori” – husk, at du skal dø – var meget oppe i tiden, og også hos enken på Møllerup. I Feldballe kirke, godsets kirke, er der en for landsbykirker usædvanlig flot barok udsmykning med triumfbue og slyngede træsøjler, træstatuer af bibelske figurer, samt våbnene for Elisabeth Rosenkrantz og hendes to ægtemænd, Gyldenstjerne og Schack. Ved de kunstfærdige barokporte ved siden af alteret og om bag alteret møder man store træudsmykninger med vers, forfattet at Elisabeth Rosenkrantz selv, og alle kredser de om motivet døden og menneskelivets korthed.
Enken på Møllerup havde også andre og mere jordnære tanker, nemlig uddannelsen af almuen. Hun byggede en skole ved indgangen til kirken – bygningen står der endnu, og den fungerede som skole til op i 1800-tallet og har derefter bl.a. været fattighus. Også i Kejlstrup og Nødager lod hun bygge en skole til almuebørnenes undervisning. Modellen var klart nok taget fra rytterskolerne på de kongelige ejendomme i samme periode, men alligevel kan man nok vurdere Elisabeth Rosenkrantz' indsats på dette område fremsynet og forud for sin tid.
Trollerne Elisabeth Rosenkrantz' datter Hilleborg giftede sig med Christian Trolle. Christian Trolle døde i 1709, så da Hilleborg overtog Møllerup efter Elisabeth Rosenkrantz' død i 1721, blev det fra den ene enke til den anden, idet Hilleborg på det tidspunkt allerede havde siddet enke i 12 år. Året efter overtagelsen lod Hilleborg den nuværende vestfløj opføre. Efter Hilleborgs død overgik Møllerup til sønnen Knud Trolle. Han lod den nuværende østfløj opføre i 1743, og lod hovedbygningen skalmure i 1751. Dermed havde Møllerup stort set fået det udseende, vi ser for os i dag.
Godsslagter I godt et århundrede gennemgik Møllerup en noget stormomsust periode. 1790 gik godset, nu med Bogensholm, i arv til Frederik Wilhelm Rosenkrantz og en anden, som han udkøbte, tilsyneladende med det formål at sælge begge gårde. I 1796 sætter han Møllerup på auktion, og det bliver købt af birkedommer Morten Leemeier – den samme, som få år senere køber Kalø – og landvæsenskommissær Rasmus Müller. Snart er Müller dog eneejer, og han sælger i 1799 Møllerup til sin søn, Erik Chr. Müller i Aarhus, der var kendt som ”godsslagter”. Han købte godser op, udstykkede dem og solgte dem videre styk for styk og tjente på den måde betydelige summer. Det viste sig, at Møllerup var tiltænkt samme skæbne. Knap var godset købt, før Müller sælger alt fæstegodset fra. Også selve hovedparcellen formindskes ved udstykninger.
Til gengæld var man nu med Napoleonskrige, statsbankerot, tabet af Norge og dermed tabet af kornsalget til Norge, og derefter de elendige landbrugskonjunkturer efter at soldaterne var vendt hjem til ploven og sørgede for flere landbrugsvarer, nået til en periode, hvor priserne på landbrugsvarer og derfor også landbrug sank katastrofalt, og hvor det stort set ikke var til at skaffe købere. Da Erik Chr. Müller dør i 1827 er boet insolvent. Møllerup købes efter auktion billigt af ejeren af Skæring Munkegaard, Rasmus Schmidt.
Handelsmand