Robert Bresson (25. september 1901 – 18. december 1999) var en fransk filminstruktør og manuskriptforfatter. Hans baggrund som fotograf og maler skinner igennem hans minimalistiske værk, som er mere inspireret af maleriet og musikken end af teatret. Frem for billedets visuelle skønhed søger han dets indre sandhed.

I sine mest prægnante film foretrækker han amatører, også i hovedrollerne. Scenerne blev taget om og om igen, indtil ethvert spor af skuespilleroptræden er forsvundet og en afklædt sandhed brænder igennem spillet og billedet.

I 1975 udgav han den filmteoretiske bog Notes sur le cinématographe hvori han beskriver sin metode som en bestræbelse på ved hjælp af levende billeder, lyd og klipning at skabe det han kalder cinematographie, som for ham er noget andet og mere end filmet teater.

Filmografi 1934 : Les Affaires publiques 1943 : Les Anges du péché (Syndens engle) 1945 : Les Dames du Bois de Boulogne (Damerne fra Boulogneskoven) 1951 : Journal d'un curé de campagne (En landsbypræsts dagbog) 1956 : Un condamné à mort s'est échappé (ou Le vent souffle où il veut) (En dødsdømt flygter) 1959 : Pickpocket (Lommetyven) 1962 : Procès de Jeanne d'Arc 1966 : Au hasard Balthazar (Hvad med Balthazar?) 1967 : Mouchette 1969 : Une femme douce (Barnebruden) 1971 : Quatre nuits d'un rêveur 1974 : Lancelot du Lac 1977 : Le Diable probablement (Djævelen måske) 1983 : L'Argent (Blodpenge)

Eksterne henvisninger

Kategori:Filminstruktører fra Frankrig