Den Internationale Matematik-Olympiade (IMO) er en årlig matematikkonkurrence for gymnasieelever. Det er den ældste af de naturvidenskabelige olympiader.

Den først IMO blev holdt i Rumænien i 1959. Den har siden været afholdt hvert år med undtagelse af 1980. Lidt over 90 lande sender op til 6 deltagere (plus en leder og en stedfortrædende leder samt evt. en eller flere observatører). Officielt er der ikke hold: Der gives kun individuelle point. Deltagerne skal være under 20 år, og må ikke have påbegyndt en universitetsuddannelse.

Konkurrencen består af seks opgaver, som hver giver syv point. Man kan dermed få op til 42 point. Konkurrencen bliver holdt over to dage. Deltagerne har fire og en halv time hver dag til at løse tre opgaver. Opgaverne kan gives i geometri, talteori, algebra og kombinatorik. De kræver ikke kendskab til universitetsmatematik, og man forsøger at stille opgaver, der har korte og elegante løsninger, som stiller krav til deltagernes opfindsomhed.

Hvert deltagende land, bortset fra værtslandet, kan foreslå opgaver til en komite, som udvælger en såkaldt shortlist. Holdlederne, som ankommer nogle dage før deltagerne, vælger nu hvilke seks opgaver deltagerne skal stilles. Efter konkurrencen skal hvert holds leder og stedfortrædende leder blive enige med koordinatorerne, der kommer fra værtslandet, om hvor mange point hver deltager skal have for hver opgave.

De danske deltagere udvælges gennem Georg Mohr-konkurrencen, som er opkaldt efter danskeren Georg Mohr

Præmier Der gives medaljer til så mange som muligt, uden at mere end halvdelen får medalje. Der gives guld, sølv og bronze, så forholdet mellem antallet af hver slags er ca. 1:2:3 Deltagere, som ikke vinder medalje, men som får fulde point i en opgave, får en "ærefuld omtale".

Der kan desuden gives specialpriser for f.eks. ekstra elegante løsninger. De sidste gange det skete var i 2005, 1995 og 1988, men det skete oftere i de tidlige 1980'ere.

Reglen om, at ikke mere end halvdelen må få medalje, bliver ikke altid overholdt, da der nogle gange er mange, der har lige mange point. Sidst reglen blev brudt, var i 2006, hvor man havde valget mellem at give 188 eller 253 af de 498 deltagere medaljer.

Nuværende og fremtidige IMO'er Den 49. IMO blev holdt i Madrid, Spanien den 10. -22. Juli, 2008. Den 50. IMO50. IMO blev holdt i Bremen, Tyskland den 10. 22. Juli, 2009. Den 51. IMO bliver holdt i Astana, Kasakhstan i 2010. Den 52. IMO bliver holdt i Amsterdam,Holland i 2011.

Tidligere IMO'er

Bemærk: Der kan være uenighed om hvor og hvornår de tidligere IMO'er blev holdt, da ledere og deltagere ankommer på forskellige tidspunkter og bor i forskellige byer.

Nr. Sted Dato Hjemmeside  1   Braşov og Bukarest, Rumænien   23.07 - 31.07, 1959   2   Sinaia, Rumænien   18.07 - 25.07, 1960   3   Veszprém, Ungarn   06.07 - 16.07, 1961   4   České Budějovice, Tjekkoslovakiet   07.07 - 15.07, 1962   5   Warszawa og Wrocław, Polen   05.07 - 13.07, 1963   6   Moskva, Sovjetunionen   30.06 - 10.07, 1964   7   Berlin, DDR   03.07 - 13.07, 1965   8   Sofia, Bulgarien   03.07 - 13.07, 1966   9   Cetinje, Jugoslavien   02.07 - 13.07, 1967   10   Moskva, Sovjetunionen   05.07 - 18.07, 1968   11   Bukarest, Rumænien   05.07 - 20.07, 1969   12   Keszthely, Ungarn   08.07 - 22.07, 1970   13   Žilina, Tjekkoslovakiet   10.07 - 21.07, 1971   14   Toruń, Polen   05.07 - 17.07, 1972   15   Moskva, Sovjetunionen   05.07 - 16.07, 1973   16   Erfurt og Østberlin, DDR   04.07 - 17.07, 1974   17   Burgas og Sofia, Bulgarien   03.07 - 16.07, 1975   18   Lienz, Østrig   07.07 - 21.07, 1976   19   Beograd, Jugoslavien   01.07 - 13.07, 1977   20   Bukarest, Rumænien   03.07 - 10.07, 1978   21   London, Storbritannien   30.06 - 09.07, 1979   22   Washington, DC, USA   08.07 - 20.07, 1981   23   Budapest, Ungarn   05.07 - 14.07, 1982   24   Paris, Frankrig   01.07 - 12.07, 1983   25   Prag, Tjekkoslovakiet   29.06 - 10.07, 1984   26   Joutsa, Finland   29.06 - 11.07, 1985   27   Warszawa, Polen   04.07 - 15.07, 1986   28   Havana, Cuba   05.07 - 16.07, 1987   29   Sydney og Canberra, Australien   09.07 - 21.07, 1988   30   Braunschweig, Vesttyskland   13.07 - 24.07, 1989   31   Beijing, Kina   08.07 - 19.07, 1990   32   Sigtuna, Sverige   12.07 - 23.07, 1991   33   Moskva, Rusland   10.07 - 21.07, 1992   34   Istanbul, Tyrkiet   13.07 - 24.07, 1993   35   Hong Kong   08.07 - 20.07, 1994   36   Toronto, Canada   13.07 - 25.07, 1995       37   Mumbai, Indien   05.07 - 17.07, 1996       38   Mar del Plata, Argentina   18.07 - 31.07, 1997       39   Taipei, Republikken Kina   10.07 - 21.07, 1998       40   Bukarest, Rumænien   10.07 - 22.07, 1999       41   Daejeon, Sydkorea   13.07 - 25.07, 2000       42   Washington, DC, United States   01.07 - 14.07, 2001      43   Glasgow, Storbritannien   19.07 - 30.07, 2002   44   Tokyo, Japan   07.07 - 19.07, 2003       45   Athen, Grækenland   06.07 - 18.07, 2004       46   Mérida, Mexico   08.07 - 19.07, 2005       47   Ljubljana, Slovenien   06.07 - 18.07, 2006      48   Hanoi, Vietnam   19.07 - 31.07, 2007     

Ekstern henvisning

Den danske IMO-side på Georg Mohr-konkurrencens hjemmeside IMO Problem Bank – Arkiv over opgaver fra Den Internationale Matematikolympiade (1959–i dag)

Kategori:Matematik og kultur