thumb|Stürmen und Drängen af Franz Müller-Münster, 1902 Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen. De registreres på hurtige øjenbevægelser (REM-søvnfase).
Det er blevet hævdet, at alle mennesker drømmer hver nat, men at op til 90 % af ens drøm bliver glemt når man er ved at vågne. Det kan forklare, hvorfor nogle mennesker mener at de sover uden at drømme.
Man skal ikke nødvendigvis være i REM-søvn for at drømme, da drømme opstår under alle former for søvn. Det er derfor ikke unormalt at have kortvarige drømme, kort efter man har lagt sig til at sove.
Hos spædbørn udgør drømmesøvnen ca. 50 procent; den aftager med årene. Hos voksne er ca. 20 og 30 procent af søvnen drømmesøvn.
Mennesket har normalt 4-6 drømme i løbet af en nat, med omkring 90 minutter mellem hver drømmefase. Under indsovningen varer drømme 5-10 minutter. Nattens sidste drøm kan vare op til 40 minutter.
Uhyggelige, ubehagelige eller på anden måde angstprovokerende drømme kaldes mareridt. Lucide drømme er drømme, der erkendes som drømme.
Historiske opfattelser
thumb|Tempelruiner ved Uruk, hvor Gilgamesh-eposset er henlagt.Gennem historien har der været flere opfattelser af drømme, og hvordan de kan tydes. I oldtiden ansås drømme for at kunne være varsler om det kommende. Den ældste bevarede omtale af en drøm og dens tolkning findes i Gilgamesh-eposset, hvor helten drømmer om sin modstander Enkidu. I sin første drøm ser Gilgamesh en meteor lande i en mark udenfor Uruk. Gilgamesh trækkes mod stenen, som om den var en kvinde. Efter med stor anstrengelse at have løftet den, slæber han den hjem til sin mor, gudinden Ninsun. I sin anden drøm finder Gilgamesh en økse liggende i gaden. En folkemængde stimler sammen om den, overvældet af beundring. Gilgamesh begejstres selv af øksen, og bærer den til sin mor og lægger den for hendes fødder. Ninsun fortæller sin søn, at både stenen og øksen skal tydes som den mand, han snart vil møde - og som vil vise sig som hans bedste ven.Gilgamesh' drøm
I den græske mytologi forbinder Ovid drømme med Morpheus, der dog er en blandt flere ånder og ikke en gud. Ifølge Friedrich Nietzsche er drømmenes oprindelige gud ApollonNietzsche: Tragediens fødsel, 1872.
I Bibelen er der flere steder, hvor drømme tillægges vægt. I 1. Mosebog 28,12-13 så Jakob en stige rejst op til himmelen, og hørte Herrens røst: "Jeg er Herren, din fader Abrahams Gud og Isaks Gud. Den jord, du ligger på, vil jeg give dig og dine efterkommere."1. Mos kap. 28 thumb|Harald Hårfagers mor, dronning Ragnhild, drømte om et træ, der skød i vejret og bredte sig over Norge. Josef tydede faraos drømme.1. Mos kap. 41 For mange af de egyptiske guder var der bygget egne "drømmetempler", hvor folk kunne søge hjælp fra guden gennem drømme.A. Okasha: Psykiatri i det gamle Egypt Tolkien bistod ved udgravningen af et romersk tempel i Gloucestershire, der sandsynligvis har fungeret på den vis, viet til guden Nodens.Templet i Lydney Park
Artemidoros fra Daldis var antikkens kendteste drømmetyder. Omkring år 100 rejste han rundt, samlede og tydede drømme.Artemidoros fra Daldis – Store norske leksikon I græsk litteratur optræder typisk en budbringer i drømmen, en mand eller kvinde, som guden sender for at formidle gudens budskab.Antikkens drømme
I Gunløg Ormstunges saga tyder Bergfin en drøm, Thorstein har haft. Thorstein lytter og siger: "Ilde og uvenligt er Drømmen tydet, men jeg tror ikke, du er Mand for at tyde Drømme." Thorstein bar siden nag til Berfin.Gunløg Ormstunges Saga – heimskringla.no
I Halvdan Svartes saga lader Snorre Sturlason dronning Ragnhild drømme om Norges samling, "at hun så sig stå i sin have og fjerne en torn fra sin kjole. Mens hun holdt tornen, voksede den, så den blev en stor stikling, hvis ene ende stak i jorden og straks blev rodfast, hvorpå den anden ende af træet hurtigt løb i vejret. Nu forekom træet hende så stort, at hun ikke havde overblik over det; det havde en umådelig omkreds. Den nederste del var rød som blod, men længere oppe var det smukt grønt, og trækronen var hvid som sne. Træets grene var meget store; nogle sad højt oppe, andre længere nede. Træets forgrening var så vældig, at den syntes hende brede sig over hele Norge og endnu videre."Halvdan Svartes saga (kap. 6) Hun blev mor til Harald Hårfager, der angiveligt samlede Norge.
I moderne tid søgte Freud og Jung at forklare drømmes betydning som henholdsvis behovstilfredsstillelse og arketypiske symboler.
En neuropsykologisk teori hævder, at hjernen i drømme ordner og sorterer den forudgående dags indtryk og oplevelser.
Beslægtede fænomener Der findes flere fænomener, der er beslægtede med drømme og har været genstand for interesse inden for filosofi og videnskab:Livskunsten filosofien om at vågne op til livet, 2018; Vågendrøm, Det kongelige bibliotek, 2017
Lucide drømme Dette er en tilstand, hvor en person er bevidst om, at de drømmer, og nogle gange kan de endda styre handlingen i drømmenVoss, Ursula, et al. "Lucid dreaming: a state of consciousness with features of both waking and non-lucid dreaming." Sleep32.9 (2009): 1191-1200.. Dette fænomen har tiltrukket interesse inden for forskning og spiritualitet.
Déjà vu Déjà vu er en drømmeagtig oplevelse af, at man har oplevet det foreliggende øjeblik før. Oplevelsen kan ledsage anfald med temporallapsepilepsi. Der foreligger ingen statistik over fænomenet, der anslås at forekomme hos mellem 60 og 80 % af befolkningen. Selv om deja-vu er ret almindeligt, især blandt unge voksne, har eksperter ikke fundet nogen sikker årsag.Déjà vu
Dagdrøm Dagdrømme adskiller sig fra natlige drømme ved at foregå i vågen tilstand. Dagdrømme kan betragtes som en slags fantasi, hvor man afkobler sig fra virkeligheden
Den østrigske læge Sigmund Freud mente, at dagdrømme var udtryk for en undertrykkelse af instinkterneThe Standard Edition of the Complete Psychological Works of Sigmund Freud, Volume V (1900-1901): TheInterpretation of Dreams (Second Part) and On Dreams . London: The Hogarth Press and theInstitute of Psycho-analysis. p. 492.. Ifølge Erich Klinger bruges dagdrømmeri snarere til at udholde kedsomhed og rutineKlinger, Eric October 1987. Psychology Today.. Anden nyere forskning siger, at dagdrømmeri er godt og fremmer kreativitet.
Fantasi og håb Fantasi og håb er også blevet sammenlignet med nattens drømme. For eksempel skrev Diogenes Laertius, at Aristoteles havde kaldt håbet for en slags drøm. Den danske forfatter Jens Baggesen benytter adskillige steder drømmen som et synonym for begejstring eller fantasiJens Baggesens danske værker: -6. bd. Skjemtsomme riimbreve og poetiske epistler, 1.-2. samling. 1845, s 11. Fantasien ligner drømmen ved at være udtryk for menneskets forestillingsevne.
Psykose og delirium Den franske filosof Michel Foucault skriver, at galskab og sindssygdom er blevet opfattet en som slags drømMichel Foucault, Galskabens historie, 2003. Sådan er delirium og psykose blevet sammenlignet med drømme igennem historien.
Hallucination Hallucinationer er falske sensoriske oplevelser uden ydre stimuliFish, William. Perception, hallucination, and illusion. OUP USA, 2009.. De kan omfatte syns-, høre-, lugte- eller taktile indtryk og opstår i forbindelse med neurologiske tilstande, psykiske lidelser eller stofmisbrug. Hallucinationer er subjektive og opfattes som virkelige af personen, der oplever dem.
Paranormale oplevelser Visse paranormale oplevelser involverer opfattelser eller kontakt med aspekter af virkeligheden, der går ud over det, der normalt opfattes gennem sanserne. Dette kan inkludere klarsyn, telepati eller oplevelser med ånder eller ikke-fysiske væsener.
I Danmark Drømme har haft en væsentlig betydning i dansk kultur og psykologi, og de er blevet betragtet på forskellige måder gennem tiden.
I 1900-tallet blev drømme en kilde til inspiration for nogle danske forfattere, især inden for surrealismen. Forfattere og kunstnere som Jørgen Nash og andre medlemmer af CoBrA-bevægelsen brugte drømme og det underbevidste som kreativt materiale.
Inden for psykologien, især med indflydelse fra Sigmund Freud og Carl Jung, har drømme været et centralt emne. Freud argumenterede for, at drømme kunne afsløre ubevidste konflikter og ønsker, mens Jung fokuserede på drømmes symbolske karakter og deres forbindelse til det ubevidste.
Blandt de danske psykologer og psykoterapeuter, der har skrevet hele bøger om drømme, er Jørgen Groth og Ole VedfeldtVedfeldt 2007Groth 2012. Ole Vedfeldt er en dansk psykoterapeut, der blev uddannet jungiansk analytiker og var med til at grundlægge Jung Instituttet i København. Ole Vedfeldt udgav i 1989 bogen “Drømmenes dimensioner - drømmenes væsen, funktion fortolkning”Ole Vedfeldt 2007. Den bog er et omfattende og dybdeborende studie i psykoanalytisk, jungiansk, kognitionspsykologisk, eksistentiel, oplevelsesorienteret og meditativ drømmeforståelse. Vedfeldt bruger i høj grad en særlig kybernetisk model af drøm og personlighed som paraplyteori for drømmeforskning og praktisk drømmearbejdeVedfelt, Ole. "Fra Jung til kybernetisk psykologi." Symbol, analyse, virkelighed. Jungiansk teori og praksis i Danmark(2001): 288-317.Vedfeldt 2008.
Psykologen Jørgen Groth beskriver i bogen Drømmearbejde en metode til drømmearbejdet, som bygger på tre ellers drømmeforståelser. Bogen kobler således den psykoanalytiske‚ den jungianske og den gestaltterapeutiske tilgang til drømme. Bogen viser blandt andet hvordan, det er vigtigt at arbejde med overføring og modoverføring i drømmearbejdet.
Litteratur om drømme
Olsen, Ole Andkjær, and Ole Vedfelt. "Indledende bemærkninger om drømmetydning og drømmeforskning." Psyke & Logos 12.1 (1991). Bertelsen, Jes (2016): Drømme, chakrasymboler og meditation. Rosinante Dreby, Anders (2017): Vågendrøm. Det Kongelige Bibliotek Foucault, Michel (2003): Galskabens historie. Det lille Forlag Freud, Sigmund. "Metaphysical supplement to the theory of dreams." The Psychoanalytic Review (1913-1957) 11 (1924): 77. Freud, Sigmund: The Standard Edition of the Complete Psychological Works of Sigmund Freud, Volume V (1900-1901): TheInterpretation of Dreams (Second Part) and On Dreams . London: The Hogarth Press and theInstitute of Psycho-analysis. Freud, Sigmund (2012): Drømmetydning. Lindhardt og Ringhof Freud, Sigmund (2021). Om psykoanalyse. Om drømmen. Gyldendal Groth, Jørgen (2012): Drømmearbejde - om at anvende det ubevidstes symboler. Munksgaard Hem, Lars. "Drømme som almenpsykologisk fænomen." Psyke & Logos 36.2 (2016): 288-300. Jung, Carl Gustav (2000): Dreams. Routledge Jensen, Reimer. "Drømmetydning i psykoanalysen." Psyke & Logos 12.1 (1991). Skogemann, Pia. "Drømme og fortolkningens problem." Psyke & Logos 12.1 (1991). Thompson, Evan: Waking, Dreaming, Being: Self and Consciousness in Neuroscience, Meditation, and Philosophy. Columbia University Press, 2014, Vedfelt, Ole. "Drømmenes væsen: Udkast til en mangedimensional teori." Psyke & Logos 12.1 (1991). Vedfeldt, Ole (2007): Drømmenes dimensioner. Gyldendal Vedfelt, Ole (2008). DRØMME OG VIDENSKABSTEORI. Psyke & Logos, 29(1), 46. Vedfeldt, Ole (2013): Din guide til drømmenes verden. Gyldendal
Referencer
Se også Folkevisen ''Drømte mig en drøm i nat
Eksterne henvisninger Videnskab.dks tema om søvn
Kategori:Søvn Kategori:Psykologi