Dansk Folkeparti (DF) er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1995 af fire udbrydere fra Fremskridtspartiet. Partiets ideologi betegnes som nationalkonservativ, socialkonservativ og højrepopulistisk, og det markerer sig som et af de mest højreorienterede partier i Folketinget. Partiets leder har siden 23. januar 2022 været Morten Messerschmidt. Ved Folketingsvalget 2026 fik Dansk Folkeparti 16 mandater og er dermed Folketingets femtestørste parti.
Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Dansk Folkepartis Ungdom. Dansk Folkeparti indgår i Europaparlamentet i den euroskeptiske Patrioter for Europa med et enkelt mandat.
Historie
Stiftelsen 1995 thumb|Pia Kjærsgaard, medstifter af Dansk Folkeparti og formand 1995-2012
Dansk Folkeparti blev stiftet af Pia Kjærsgaard og hendes tre tilhængere i Fremskridtspartiets folketingsgruppe Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner som kulminationen på en årelang strid i dette parti om den politiske linje mellem "strammere" og "slappere".Peter Yding Brunbech: Dansk Folkeparti, 1995-. Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, 28. november 2017. Selve stiftelsen fandt sted på Christiansborg den 6. oktober 1995, efter at Kjærsgaard og hendes tilhængere havde tabt en afgørende afstemning i Fremskridtspartiet.Partiet, historie . Dansk Folkepartis hjemmeside Landsorganisationen holdt sit stiftende møde den 27. april 1996. Pia Kjærsgaard var fra grundlæggelsen og frem til 15. september 2012 formand for partiet.Pia K går som DF-formand Ekstra Bladet Partiet var allerede ved stiftelsen repræsenteret med fire medlemmer i Folketinget. Det nye parti lagde afstand til nogle af Fremskridtspartiets mest ultraliberalistiske traditioner og andre af dette partis provokatoriske elementer. Det markerede en nationalistisk linje med flittig symbolsk brug af Dannebrog, en stærkt kritisk linje i indvandrerpolitikken og modstand imod europæisk integration. Organisatorisk havde partiet fra begyndelsen en usædvanlig høj grad af topstyring, da det ikke ville tolerere interne konflikter og uenigheder om den officielle strategi.Meret, 2009, s. 99.
Tiden indtil 2012
I løbet af få år overtog partiet Fremskridtspartiets tidligere rolle på pladsen til højre for de traditionelle borgerlige partier. I partiets første folketingsvalg den 11. marts 1998 opnåede det 7,4 % af stemmerne og 13 mandater i Folketinget. En vælgervandringsanalyse fra 1999 pegede på, at vælgerne især kom fra det tidligere Fremskridtsparti og fra Socialdemokratiet. Ved Europa-parlamentsvalget året efter blev den tidligere socialdemokrat Mogens Camre valgt som Dansk Folkepartis første medlem af Europa-Parlamentet. Den socialdemokratisk ledede regering forsøgte en sortlistningsstrategi overfor partiet, markeret med statsminister Poul Nyrup Rasmussens berømte udtalelse ved Folketingets åbningsdebat i 1999: "Uanset, hvor mange anstrengelser man gør sig - set med mine øjne - stuerene, det bliver I aldrig." Udtalelsen kom som en reaktion på et forslag fra DF om, at hele familien skulle udvises, hvis en ung indvandrer begik kriminalitet.Referat fra mødet i Folketinget, 7. oktober 1999Historien bag sætningen: Stuerene, det bliver I aldrigNyrup forsvarer omstridt DF-kommentar: Nogle gange er det nødvendigt at sige fra DRNyrup om ikonisk DF-citat: Sådan har jeg det med det i dag
Ved tripelvalget den 20. november 2001 – det samtidige valg til kommunalbestyrelser og amtsråd – fik DF 12 % af stemmerne svarende til 22 mandater og blev Folketingets tredjestørste parti. Samtidig fik Venstre, de Konservative og DF absolut flertal i Folketinget, og DF fungerede i de næste ti år som et normalt loyalt støtteparti for de skiftende VK-regeringer. Partiet fik gennemført en række stramninger af flygtninge- og indvandrerpolitikken og forskellige symbolladede initiativer som indførelsen af en ældrecheck til gengæld for at stemme for regeringens økonomiske politik inklusive forskellige sociale besparelser. Ved folketingsvalgene i 2005, 2007 og 2011 beholdt det en nogenlunde stabil tilslutning med henholdsvis 24, 25 og 22 mandater.
I september 2012 trådte Pia Kjærsgaard tilbage som partiformand og efterfulgtes af Kristian Thulesen Dahl. thumb|Kristian Thuelsen Dahl, medstifter af Dansk Folkeparti og formand 2012-2022
2012-2021 Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet sit bedste valg nogensinde. 21,1 % af vælgerne satte kryds ved Dansk Folkeparti, der dermed opnåede 37 mandater i Folketinget og blev det største parti i den blå blok.Resultatet af folketingsvalget 2015 Folketingets hjemmeside De kredse, hvor partiet var blevet størst, blev omtalt som Det gule Danmark efter partiets partifarve.Dansk Spognævn, det gule DanmarkLars Olsen: Skæv klimapolitik kan genoplive "det gule Danmark" AltingetKæberasler til DF: Det gule Danmark forduftet Netavisen PioDet gule Danmark har fået en ny farve, men vælgerne har ikke flyttet sig Jyllands-Posten Partiet gik dog ikke ind i en ny borgerlig regering, men blev en del af det parlamentariske grundlag for Regeringen Lars Løkke Rasmussen II og Regeringen Lars Løkke Rasmussen III. Partiet signalerede i de følgende år imidlertid også samarbejde med Socialdemokratiet på forskellige områder, både indenfor udlændingepolitikken og i den økonomiske politik.Thulesen Dahl om samarbejde med S: - De giver os andre muligheder. Indslag på tv2.dk 22. maj 2017.Danskerne: S har mest til fælles med DF. Artikel på tv2.dk 28. april 2017.
Efter kommunalvalget i 2017 opnåede partiet sin første borgmesterpost nogensinde udenfor København, idet Karsten Nielsen blev borgmester på Læsø.Ny borgmester på Læsø: DF vipper Tobias Birch af pinden TV2 Nord I juni 2021 skiftede han dog parti til Venstre for at forøge sine chancer for genvalg.Dansk Folkeparti mister sin første og eneste borgmester. Jyllands-posten.dk 4. juni 2021.
Efter 2015 oplevede DF imidlertid en betydelig tilbagegang. Den såkaldte MELD- og FELD-sag, hvor personer fra partiet blev mistænkt for svindel med EU-midler, belastede partiet, og beslutningen om ikke at gå i regering blev i bagklogskabens lys betragtet som en fejltagelse, ligesom samarbejdet med socialdemokraterne med Thulesen Dahls ord i 2019 blev opfattet som "for bombastisk".Historien om Dansk Folkeparti DR Ved Europa-Parlamentsvalget 2019 tabte partiet tre af sine fire mandater, og ved folketingsvalget 2019 mistede det over halvdelen af sine folketingsmedlemmer. Med 8,7 % af stemmerne og 16 mandater blev partiet igen det tredjestørste parti efter Socialdemokratiet og Venstre.
Efter partiets efterfølgende dårlige resultat ved kommunalvalget i november 2021 meddelte Kristian Thulesen Dahl, at han ville stoppe som formand i januar 2022.
Siden 2022 thumb|Messerschmidt med (fra venstre) Mona Juul, Alex Vanopslagh og Inger Støjberg i Fredericia, 6. september 2025 I januar 2022 blev Morten Messerschmidt valgt som ny formand med 499 stemmer mod henholdsvis 219 og 107 stemmer til modkandidaterne Martin Henriksen og Merete Dea Larsen.Morten Messerschmidt er valgt som ny formand for Dansk Folkeparti. DR.dk 23. januar 2022. I de følgende måneder var der fortsat uro i partiet, og efterhånden forlod 11 af de daværende 16 folketingsmedlemmer partiet, herunder også den afgåede formand Kristian Thulesen Dahl. En række af de udmeldte folketingsmedlemmer tilsluttede sig i stedet det nye parti Danmarksdemokraterne, herunder den tidligere gruppeformand Peter Skaarup og partiets tidligere næstformand Søren Espersen.
Ved folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet argumenterede Dansk Folkeparti imod en afskaffelse.
Ved folketingsvalget 2022 fik DF sit hidtil dårligste valgresultat med 2,6% af stemmerne, hvilket resulterede i 5 mandater. Dette betød bl.a., at partiets næstformand René Christensen ikke blev genvalgt til Folketinget. I januar og februar 2023 blev folketingsgruppen dog forøget med partiskifterne Mikkel Bjørn og Mette Thiesen, der var blevet valgt ind for Nye Borgerlige ved folketingsvalget.
Ved folketingsvalget 2026 gik partiet frem og tangerede igen de 16 mandater, som partiet havde opnået i 2019. Det blev dermed Folketingets femtestørste parti efter Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance.Sidste gang lå DF lige over spærregrænsen - nu er partiet tredoblet. Nyhed på dr.dk 25. marts 2026.
Politisk profil
thumb|Dansk Folkepartis telt ved Folkemødet 2016
DF's mærkesager omfatter ifølge partiet selv en stram udlændinge- og integrationspolitik, forbedringer for ældre, syge og socialt udsatte, en stram retspolitik, bedre dyrevelfærd og en EU-politik under mottoet "mindre EU mere Danmark." Ved stiftelsen blev partiet betragtet som det mest højreorienterede i Folketinget.Vælgerne: Dansk Folkeparti hastigt på vej mod midten af dansk politik. Analyse i Ugebrevet A4 2. maj 2016. I anden halvdel af 2010'erne og starten af 2020'erne under Kristian Thulesen Dahls formandsperiode blev partiet af både vælgere og af sig selv betegnet som et midterparti. I hovedtræk gik partiet ind for en restriktiv indvandringspolitik, mens det på økonomiske spørgsmål som velfærd lå mere på midten.Kosiara-Pedersen, Karina: artiklen "Dansk Folkeparti" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. april 2023. Efter Morten Messerschmidts tiltræden som partiformand i 2022 forlod partiet denne midterlinje og rykkede igen mod højre med en ambition om at konsolidere sig som det mest hardcore højrefløjsparti i Folketinget.Dansk Folkeparti svinger til højre, men der er kun få vælgere længst derude. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 27. september 2024.Erik Holstein: Messerschmidt vil likvidere alt på DF’s højre flanke. Artikel på altinget.dk 11. marts 2025.
Partiets ideologi betegnes af forskere som nationalkonservativ, socialkonservativ og højrepopulistisk. DF har tidligere haft udfordringer med selv at definere sig ideologisk.Kong Kristian af Kaare Hanghøj Johansen og Kristian Brårud Larsen, side 126. DF betragtede i 2022 sig ikke som bundet op på ideologi, men skrev på sin hjemmeside, at der sikkert kunne findes både konservative, liberale og socialdemokratiske elementer i partiets program.Ideologi df.dk
I den internationale forskning betegnes partiet sommetider som et radikalt højrefløjsparti. Det skyldes ikke, at partiet ligger til højre på begge de to politiske dimensioner (fordelingspolitik og værdipolitik), men at det lever op til tre karaktertræk, som i denne forbindelse definerer radikale højrefløjspartier, nemlig for det første en kombination af nationalisme og xenofobi, for det andet autoritarisme, dvs. at autoritative figurer og vægt på lov og orden prioriteres, og for det tredje populisme forstået som en anti-elite-retorik.
Udlændingepolitik DF har siden sin stiftelse i høj grad markeret sig med en restriktiv linje på udlændinge- og integrationsområdet. Partiet går ind for hjælp til flygtninge i nærområderne og indførelse af permanent grænsekontrol.Udlændingepolitik df.dk Dansk Folkeparti har gennemført udlændingestramninger som støtteparti både under VK-regeringerne fra 2001-201120 år med DF: Husker du mavedanseren, dansktopsangen og 'Holger og konen' TV 2 og V- og senere VLAK-regeringen fra 2015-2019.Ingen sagde noget i 12 minutter, da Løkke spurgte, hvordan de skulle komme ud af krisen TV 2
Organisation thumb|Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti siden 2022