Irkutsk oblast (, ) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation. Oblasten har et areal på km² og indbyggere. Oblastens administrative center er placeret i byen Irkutsk, der har indbyggere. Andre større byer er Bratsk med indbyggere, og Angarsk, der har indbyggere.
Geografi
Irkutsk oblast ligger det sydøstlige i Sibirien og grænser op til Republikken Burjatia og Republikken Tyva mod syd og sydvest, til Krasnojarsk kraj mod vest, til Republikken Sakha mod nordøst, og til Zabajkalskij kraj mod øst.
I den sydøstlige del af oblasten ligger Bajkalsøen. Området er bjergrigt, med bjergtoppe op til 3000 moh. De største vandløb er floderne Angara og Lena. Op mod 75% af oblasten er skovklædt. Klimaet er koldt om vinteren og varmt om sommeren, med middeltemperatur – 26 °C i januar, og 18 °C i juli. I undergrunden i Irkutsk oblast findes der kul, guld, og jernmalm.
Demografi
Ifølge folketællingen i 2002 var der 2,581 millioner indbyggere i Irkutsk oblast, hvilket gør det til den 21. mest folkerige russiske region. 79.31 % var registrerede som boende i byer, 20.69 % på landet. Befolkningssammensætningen var fordelt på 1.209 mio. mænd og 1.372 mio. kvinder. Med en befolkningstætheden på 3,5 personer per kvadratkilometer, er Irkutsk oblast relativ tyndt befolket. Det nationale russiske gennemsnit er 8,7 personer pr. km² (Danmark har en gennemsnitlig befolkningstæthed 128,47/km²).
Befolkningen er hovedsageligt etniske russere (89.9 %) med en række mindre etniciteter. Burjaterne – et sibirsk mongolsk etnisk minoritetsfolkeslag – har deres egen administrative inddeling indenfor rammerne af Irkutsk oblast. Denne kaldes Ust-Ordynsk-Burjatia okrug. Indtil 1. januar 2008 var denne en autonom okrug direkte under den føderale enhed, indtil den blev lagt under Irkutsk oblast.
En anden mindre etnisk gruppe koncentreret i tre landsbyer (Pikhtinsk, Sredne-Pikhtinsk, og Dagnik) er de såkaldte ”Bughollændere”: efterkommere af tyske lutheranske bønder der i 19. århundrede havde bosat sig i det det daværende russiske Volhynien (nuværende vestlige Ukraine). Heraf havde en mindre gruppe på omkring 200 personer i perioden 1911-1915 immigreret videre østpå til Sibirien i søgen efter billig jord. På trods af at de ikke længere talte tysk blev de stadig under Sovjetunionen klassificeret som tyskere, og under 2. verdenskrig blev de fleste sendt i arbejdslejre frem for til militærtjeneste.Olga Solovyova (Ольга Соловьева) "Bug 'Hollanders'" (БУЖСКИЕ ГОЛЕНДРЫ)
Irkutsk oblast gennemlevede en længerevarende befolkningstilbagegang efterfølgende Sovjetunionens sammenbrud. I 2008 blev der for første gang siden 1993 registreret en befolkningstilvækst. Men den fremtidige befolkningsudvikling forbliver dyster. I 2007 var den gennemsnitlige fødselsrate på 1,602 barn / kvinde. Dette tal dækker dog over en ekstrem lav fødselsrate i byerne (1,477 barn/kvinde) og en noget højere fødselsrate på landet 2,165 barn/kvinde).
National sammensætning
Etniske grupperper. 2002Ruslands befolkningstælling 2002 Russere 2.320.493 Burjater 80.565 Ukrainere 53.631 Tatarer 31.068 Hviderussere 14.185 Tsjuvasjene 7.295 Armeniere 6.849 Tyskere 6.298 Aserbajdsjanere 6.125 Mordviner 3.879 Tadsjikere 2.576 Jøder 2.475 Basjkirer 2.451 Polakker 2.298 Moldaver 2.064 Uzbeker 1.904 Udmurter 1.895 Litauere 1.669 Romaer 1.639 Georgier 1.633 Koreanere 1.570 Marier 1.439 Evenker 1.431 Kinesere 1.409 Kirgisere 1.322 Kazakere 1.138 Jakuter 922 Tofalare 723 Tjetjenerne 712 Lezgiere 630 Ossetere 610 Komi-permiakere 579 Tuviner 513 Andre / ikke angivet 11.035
Administrativ inddeling
Byer Irkutsk, der samtidig er administrativt centrum for Irkutsk oblast, er langt den største by i regionen. Derudover er der 24 byer med over 10.000 indbyggere:
Byer i Irkusk oblast med over 10.000 indbyggereI tusinde, per 1. januar 2009 Irkutsk 579,3 Zjeleznogorsk-Ilimskij 26,4 Bratsk 251,0 Vikhorevka 24,5 Angarsk 241,5 Sljudjanka 19,0 Ust-Ilimsk 97,1 Tjunskij 15,9 Usolje-Sibirskoje 85,7 Bodajbo 14,8 Tsjeremkhovo 53,9 Bajkalsk 14,7 Sjelekhov 49,6 Svirsk 14,3 Tulun 47,3 Ust-Ordynskij 14,3 (2003) Ust-Kut 44,8 Kirensk 12,4 Sajansk 43,8 Novaja Igirma 10,6 Nizjneudinsk 37,1 Kuitun 10,4 Tajsjet 36,5 Salari 10,3 Sima 34,1
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Etableret i 1937