Anders Nielsen (26. marts 1864 i Skovsbo (Verninge Sogn)—4. marts 1950 i Askov), forstander på Askov Sløjdlærerskole 1908-1938.

Anders Nielsen var kendt som en af de stovte mænd i Askov Skolesløjd, som blev hans kald gennem 43 år, heraf de sidste 30 år som skolens forstander. Han var søn af gårdmand Peder Christian Nielsen og hustru Maren i Skovsbo lidt sydvest for Odense. Han blev 6. maj 1898 gift i Malt Kirke med Kirstine Nielsen, født Frandsen, født 8. juni 1873 i Rårup, Skjold Sogn, som datter af fhv. lærer Jakob Frandsen og hustru Hansine Jensen. Vielsen foretoges efter brudeparrets ønske af pastor emer. H.F. Feilberg. Sønnen Gunnar (født 31. juli 1901) blev lærer; en anden søn var Valdemar (født 13. august 1907).

Uddannet snedker To højskoleophold 1895 lærer på sløjdskolen i Askov samtidig med selvstændigt snedkerfirma Deltaget i sløjdkurser i Askov, på Dansk Sløjdlærerskole og på sløjdskolen i Nääs 1908 købt skolen af forstander Jørgen Rasmussen Kirkebjerg 1908-1938 sløjdskoleforstander 1921-1924 ministeriets tilsynsførende med Askov-Nääs-sløjd

Udgivelser Haandbog i Skolesløjd, 1914. Sløjdpædagogik for Hvermand, København 1942.

Henvisninger Henry Mogensen: Sløjdlæreruddannelse gennem 100 år. Askov 1886-Esbjerg 1986. Side 23-30. Nekrolog i Dansk Skolesløjd 2, 1950, p. 17f (ved Hans Hansen Skaarenborg) Foto: Anders Nielsen i samlingen Sløjdhistoriske personer

Kategori:Sløjd Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Skolefolk fra Danmark