thumb|250px|Den russiske republik Nordossetien Terrorangrebet i Beslan forløb fra den 1. september til 3. september 2004, hvor en gruppe separatister og fundamentalistisk islamiske terrorister angreb en skole og tog mere end 1200 skolebørn og voksne som gidsler i Beslan - en lille by i den russiske republik Nordossetien i det nordlige Kaukasus. På gidseldramaets tredje dag udbrød der kampe mellem terroristerne og russiske og ossetiske sikkerhedsstyrker, der efter flere timers intens kamp fik nedkæmpet angriberne. 334 civile blev dræbt, inklusive 186 børn, og hundredvis andre blev såret. Terroristlederen Sjamil Basajev erklærede sig senere som bagmand for angrebet og lovede flere angreb i fremtiden.Putin accuses 'complicit' West of harbouring Chechen terrorists, The Scotsman, 18. september 2004
Tidsforløb
Dag 1 Baggrund Angrebet på skolen startede den 1. september 2004 - en dag der traditionelt set er første skoledag i Rusland og refereret til som "Vidensdag" eller "Første september". På denne dag ledsages skolebørnene i skole af deres forældre og andre familiemedlemmer for at deltage i festligheder i dagens anledning. Det er en tradition, at de nye skolebørn giver blomsterbuketter til de skoleelever, der starter på deres sidste år og følges op i deres klasse af ældre elever.St. Petersburg in Pictures The First of September – the Day of Knowledge
Skolen hed "Skole nummer 1" (SNE) og var en ud af syv skoler i Beslan. Der var på en normal dag omkring 900 skoleelever i alderen 6 til 18 foruden 59 lærere og en del andet administrativt personale. På grund af festlighederne omkring den første skoledag var der på denne dag ekstra mange mennesker i skolen. Gymnastiksalen, hvor størstedelen af de omkring 1200 gidsler skulle tilbringe de næste 56 timer, var en ny bygning. Den var 10 meter bred og 25 meter lang.
Gidseltagningen Klokken 9:30 lokal tid, blev skolen stormet af en gruppe på ca. 32 sværtbevæbnede terrorister iført militærcamouflagetøj og skimasker – og i nogle tilfælde bombebælter. Angriberne ankom i en stjålen politi GAZ varevogn og en GAZ-66 militærlastbil. Først troede flere af eleverne, at det var en russisk militærøvelse . Terroristerne fik dem dog hurtigt på andre tanker med trusler og skud, og gennede dem sammen i gymnastiksalen. Under de kaotiske omstændigheder lykkedes det omkring 50 elever at flygte og alarmere myndighederne i den nærliggende politistationAttackers storm Russian school 1. september, 2004 .
Efter en skudveksling med det lokale politi og en bevæbnet civil ("Ruslan Gapojev" – som blev dræbt i skyderierne), i hvilke en af angriberne blev skudtHow Beslan is coping one year on 10 September 2007 indtog angriberne skolebygningerne og tog mellem 1.200 og 1.300 gidsler. Gidslerne blev gennet sammen i gymnastiksalen og frataget fotografiapparater, videokameraer og mobiltelefoner; en af de kvindelige terrorister (shahidka) truede gidslerne med at hvis hun fandt et gidsel med en telefon ville hun skyde ham og tre andre gidsler ved siden af . De beordrede alle at knæle på gulvet, kun at tale på russisk (og ikke det lokale, ossetisk – så gidseltagerne kunne forstå det) og kun sige noget hvis tiltalt . Da en far ved navn "Ruslan Betrozov" stillede sig op for at berolige gidslerne og gentog instrukserne på ossetisk, gik en af terroristerne hen til ham og dræbte ham med et enkelt skud i hovedet. En anden far, "Vadim Bollojev", som nægtede at knæle, blev også skudt og blødte til døde. Gidseltagerne informerede gidslerne om, at ethvert forsøg på modstand ville blive mødt med massehenrettelser, inklusive kvinder og børn. En af terroristerne havde advaret om, at enhver der prøvede at gøre modstand ville blive efterladt i live, mens hans eller hendes børn ville blive skudt.
Efter at have samlet alle gidslerne i gymnastiksalen, udvalgte terroristerne omkring 15-22 af de tilsyneladende stærkeste mandlige gidsler, og beordrede dem ind i et andet rum (kaldet "henrettelsesrummet"). Her blev de stillet op langs væggen og skudt med automatrifler under skrig med "Allah Akbah!" ("Gud er stor!"). Det lykkedes to af gidslerne at snyde terroristerne ved at lade som om de var døde, resten døde. Andre af gidslerne blev beordret til at vaske blodet af gulvet og smide ligene ud af vinduet. Under dette undslap en af de to, Aslan Kudzayev, ved at springe ud af vinduet (et fald på seks meter). Myndighederne tilbageholdt ham kortvarigt under mistanke for at være en af terroristerne.
Belejringen thumb|left|200px|Skitse af skolen, med de russiske positioner rundt om Udenfor skolen blev en uorganiseret sikkerhedslinje oprettet rundt om skolen, bestående af det lokale militsija (politi) og russiske hærenheder; OSNAZ specialenheder, inklusive FSBs eliteenheder Alfa og Vympel, og styrker fra MVDs specialenheder under OMON. Den russiske regering havde i starten fået en forkert opfattelse af omfanget af gidseltagningen, og fejlrapporterede antallet af gidsler til kun at være 354; dette provokerede gidseltagerne til yderligere mishandling af gidslerne.
Terroristerne minerede gymnastiksalen og de andre skolebygninger med bomber, mest iøjnefaldende var de bomber der blev hængt op over gidslerne samlet i gymnastiksalen. De truede med at sprænge skolen i luften med alle gidslerne, såfremt politiet prøvede at befri gidslerne. Desuden truede terroristerne med at dræbe 50 gidsler for hver af dem, som blev dræbt af politiet samt at dræbe 20 gidsler for hver af dem, som blev såret.
De kvindelige terrorister, kaldet shahidka, bar alle bombebælter. Adskillige gidsler blev dræbt og andre hårdt såret da et af de kvindelige terrorister pludselig sprængte i luften; enten ved et uheld – eller efter at have været sprunget i luften ved fjernkontrol af en anden af gidselstagerne (lederen, kaldet Polkovnik – russisk for oberst). Meningen skulle være at dræbe dem, som viste åben uenighed med børnegidslerne . Ingen af de kvindelige shahidka-terrorister styrede selv, hvornår deres bombebælter skulle sprænges i luften, og de havde tilsyneladende før angrebet på skolen fået oplyst, at målet var russiske militærenheder. Ydermere mente de kvindelige terrorister, at de var blevet snydt, da de opdagede, at målet var børn.
Den russiske regering proklamerede indledningsvis, at den ikke ville bruge magt til at frigive gidslerne, og på gidseltagningens første og anden dag blev der ført forhandlinger med gidseltagerne for at få gidslerne frigivet. Terroristerne havde krævet at forhandle gennem Leonid Roshal, en børnelæge som også havde deltaget i forhandlingerne ved den tidligere gidselaktion i terrorangrebet mod et teater i Moskva i 2002. Imidlertid var terroristernes krav kun blevet formidlet gennem nogle krøllede håndskrevne noter, og de russiske forhandlere havde forvekslet Leonid Roshal med Vladimir Rushailo – en russisk sikkerhedsofficer.
Efter russisk ønske blev der indkaldt et ekstraordinært møde i FNs sikkerhedsråd aftenen på den 1. september – angrebets første dag. Sikkerhedsrådet krævede "en umiddelbar og betingelsesløs frigivelse af alle gidsler taget under terrorangrebet" og den amerikanske præsident George W. Bush lovede "enhver form for støtte" til Rusland.Talks begin in school siege drama 1. september, 2004 Om aftenen begyndte gidseltagerne at udforske området omkring skolen, i forberedelse på en exitstrategi ifald de fik deres krav opfyldt.
Dag 2 På andendagen brød forhandlingerne mellem Roshal og terroristerne sammen, og terroristerne nægtede at lade russerne levere mad, vand og medicin til gidslerne eller at fjerne de dræbte gidsler, som var blevet smidt ud af vinduet fra henrettelsesrummet. Terroristerne havde den første dag og nat kun ladet gidslerne få sparsom adgang til vand men ingen mad, - nu blev gidslerne fuldkommen nægtet vand. Afsavnet var specielt hårdt for de små børn, hvoraf mange havde været tvunget til at stå oprejst længe i den varme, tætpakkede gymnastiksal. I løbet af dagen og natten blev mange så medtagede og desperate, at de begyndte at spise blomster og drikke deres egen sved og urin.When hell came calling at Beslan’s School No 1, The Guardian, 6. september 2004 New Video Of Beslan School Terror , CBS News, 21. januar 2005 Børnene begyndte at besvime af tørst og udmattelse, og forældrene frygtede, at de skulle dø. Fra tid til anden ville gidselstagerne fjerne nogle af de besvimede børn og kaste noget vand i hovedet på dem før de blev smidt tilbage i salen. Senere på dagen begyndte flere af de voksne også at besvime. Da eksplosionerne og kampene begyndte på tredjedagen var mange af børnene så medtagede, at de ikke formåede at flygte fra ødelæggelserne .
I løbet af eftermiddagen tillod gidseltagerne alligevel den tidligere ingushetiske præsident Ruslan Aushev at komme ind i skolen og tage 26 gidsler – 11 ammende mødre og 15 børn – med ud.Putin: Et direkte angreb på den russiske stat, Dagbladet Information, 3. september 2004 Dette medførte dog i sig selv en række fortvivlede valg, når der skulle udvælges, hvem der fik lov at gå. En ulykkelig mor, som havde to børn blandt gidslerne i salen, blev af terroristerne beordret til at vælge mellem sine børn, ét barn skulle med ud – det barn hun efterlod blev senere dræbt. En anden mor kunne ikke bære at efterlade sit ældre barn alene tilbage i salen og gav i sidste øjeblik sin baby til Aushev, så han kunne bære det ud, mens hun selv blev tilbage.New Video Of Beslan School Terror , CBS, 21. januar 2005 Stillbilede fra en videooptagelse terroristerne selv lavede over Ruslan Aushevs besøg på den besatte skole Terroristerne gav Ruslan Aushev et håndskrevet papir med krav fra deres leder Sjamil Basajev, som ikke selv var tilstede i Beslan. Men tilsyneladende nåede dette papir aldrig de russiske myndigheder, eller det blev holdt hemmeligt af dem, for senere blev det fra officiel side oplyst, at gidseltagerne ikke havde fremsat nogen krav.The Truth About Beslan. What Putin's government is covering up , by David Satter, The Weekly Standard, 13. november, 2006 .
Omkring klokken 15:30 affyrede terroristerne to raketter med ca. 10 minutters mellemrum mod sikkerhedsstyrkerne udenfor skolen, hvilke ødelagde en politibil, men sikkerhedsstyrkerne besvarede ikke skuddene. Som dagen og natten skred frem gjorde kombinationen af stress, søvnmangel og sandsynligvis også narkotikaabstinenser, terroristerne stadig mere hysteriske og uberegnelige. De grædende børn irriterede terroristerne og flere gange truede de med at skyde grædende børn og deres mødre, hvis de ikke stoppede med at græde. Gidseltagerne lyttede til det tyske hård-rock band Rammstein for at holde sig selv "på kanten".
Dag 3 Kort efter kl. 13:00 på tredjedagen eksploderede situationen bogstaveligt talt, da nogle af de opsatte bomber detonerede inde i gymnastiksalen. Dette medførte ultimativt, at skolen blev stormet af russiske sikkerhedsstyrker. Hvad der helt specifikt skete, hvornår og i hvilken rækkefølge, er stadig et uafklaret og stærkt kontroversielt spørgsmål. Specielt spørgsmålet om, hvilken side der initierede de endelige angreb og typen og graden af ødelæggelse effektiviseret af de russiske våben, har været omstridt. Her følger de mest udbredte teorier om forløbet, der ledte op til stormen på skolen:
Omkring 13:04 gik gidselstagerne med til, at redningspersonale fjernede ligene foran skolen. Men da de nærmede sig ligene, hørtes der pludselig eksplosioner inde fra gymnastiksalen, og gidselstagerne åbnede ild mod dem. To af redningsmændene blev dræbt, mens resten fandt dækning. Eksplosionerne nedrev en del af gymnastiksalens mur, hvorigennem omkring 30 gidsler kunne undslippe – om end en del blev skudt under flugten fra terroristerne og som følge af krydsild mellem russiske styrker og terroristerne.