Midtsjællands Gymnasium afd. Haslev er et gymnasium og HF-kursus placeret på Skolegade i Haslev. Det er tidligere kendt som Haslev Gymnasium & HF. Gymnasiet er det eneste gymnasium i Faxe Kommune. Haslev Gymnasium var oprindeligt et indremissionsk gymnasium. Midtsjællands Gymnasium har også en afdeling i Ringsted, der udbyder en STX-uddannelse.

Historie

1914: Den indre-missionske højskolemand Peder Celius Davidsen grundlagde gymnasiet med kostafdeling. 1964: I anledning af gymnasiets 50-års jubilæum blev der lavet en lille film om livet på Haslev Gymnasium, som indgår i materialet Danskernes egen historie: Danskerne på skolebænken. 1974: Gymnasiet afskaffede sin kostafdeling. 2009: Gymnasiet etablerede en afdeling (campus) i Ringsted. Ringsted Gymnasium og Haslev Gymnasium har en samlet ledelse og har fået fællesbetegnelsen Midtsjællands Gymnasium (MSG).

Midtsjællands Gymnasium (MSG) MSG Haslev er den nye betegnelse for Haslev Gymnasium. Mens MSG Ringsted betegner Ringsted Gymnasium.

MSG har lagt videoer om matematik og andet på YouTube.

Referencer

Ekstern henvisning msg-gym.dk Haslev Gymnasium & HF's hjemmeside

Gymnasium Kategori:Gymnasier i Danmark Kategori:Etableret i 1914 Gymnasium