Salzburg er en af de 9 delstater i Østrig. Delstatens hovedstad hedder ligeledes Salzburg. Delstaten ligger mellem Oberösterreich, Steiermark, Kärnten, Tyrol og den tyske delstat Bayern.
Geografi Salzburg er Østrigs 7. største delstat målt befolkningsmæssigt, og set i forhold til areal er den 4. størst. Delstaten er 7.154 km², og udgør dermed 8,5 % af Østrigs samlede landareal. Mod nordvest grænser Salzburg til den tyske delstat Bayern, mod nord og nordøst til Oberösterreich, mod øst til Steiermark, mod syd til Kärnten og Østtyrol, mod sydvest til Italien og mod vest til Tyrol.
Mod nordøst på grænsen til Tyskland hæver Berchtesgaden Alperne sig mod bjergtoppe op til knap 3.000 meter. Mod nord og nordvest er landet forholdsvist fladt, dannet af istidens Salzachgletsjer. Landskabet er præget af søer, skove, sumpområder samt også mindre højområder. Her ligger også Salzburgs del af den store naturregion Salzkammergut, med Salzburgs største sø Wolfgangsee. Syd for Salzburg i Tennengau hæver Alperne sig, hvor floden Salzach har gravet en dyb dal, og mod sydøst har floderne Lammer og Enns ligeledes skabt dybe dale i Alperne, bl.a. Tennengebirge samt Dachstein, der er UNESCO Verdensarvområde og danner grænse til Oberösterreich og Steiermark. Mod vest og sydvest hæver alpelandet sig bl.a. med det sydligt beliggende Hohe Tauern, hvor både Østrigs højeste bjerg Großglockner (der dog ikke ligger i Salzburg men i Tyrol) og Salzburgs højeste bjerg Großvenediger er beliggende.
Salzburgs største flod er Salzach med 212 km indenfor delstaten. Øvrige floder er: Saalach (83 km) Mur (48 km) Lammer (40 km) Gasteiner Ache (35 km) Große Arl (30 km) Enns (28 km) Fritzbach (28 km) Fischach (24 km) Königsseeache (18 km)
thumb|225px|Wolfgangssee i delstaten Salzburg Den største sø er Wolfgangsee med 13,5 km². Øvrige større søer er: Wallersee (6,4 km²) Obertrumer See (4,9 km²) Zeller See (4,7 km²) Mattsee (3,6 km²) Fuschlsee (2,7 km²)
Salzburgs højeste bjerg er Großvenediger med en højde på 3.666 moh. Øvrige 5 største bjerge er:
Großes Wiesbachhorn (3.564) Dreiherrnspitze (3.499) Hoher Tenn (3.368) Großer Geiger (3.360) Hohe Riffl (3.338)
51,9% af Salzburgs areal er dækket af skov Land Salzburg: Salzburgs Wald in Zahlen Besøgt den 29.07.2008, hvoraf 72,5% består af nåletræer.Ergebnisse der österreichischen Waldinventur 1992 – 96 Besøgt den 29.07.2008
Byer og administrativ inddeling Byen Salzburg er som delstatens hovedstad det politiske og administrative centrum. Med 150.000 indbyggere er det Østrigs fjerdestørste by.
Ved siden af statutarbyen (Statutarstadt) Salzburg består Salzburg af 118 kommuner (Gemeinden) i fem distrikter (Bezirke, forvaltningsstedet er opført i parentes): Flachgau eller Salzburg-Umgebung Lungau (Tamsweg) Pinzgau (Zell am See) Pongau (St. Johann im Pongau) Tennengau (Hallein)
Større byer er Hallein (19.000 indb., største by i Tennengau) 15 km syd for byen Salzburg, Saalfelden (15.600 indb., største by i Pinzgau), Seekirchen am Wallersee (12.000 indb., største by i Flachgau), St. Johann im Pungau (10.300 indb., største by i Pungau), Bischofshofen (10.000 indb.) og Zell am See (10.000 indb.).
Klima Salzburg er generelt præget af vestenvind og dennes indflydelse af de atlantiske luftmasser, men også kontinentalklimaet fra øst og sydlige vinde fra Middelhavet præger delstatens klima selvom det sjældent sker over længere perioder. Klimaet kan overordnet inddes i tre zoner:
Kalkalperne mod nord bevirker ofte vinde fra nord og nordvest, hvorved fugtig atlantisk luft skaber hyppige byger. I hovedstaden Salzburg falder f.eks. dobbelt så meget nedbør som i Wien. Det mod syd beliggende indrealpine område mellem Kalk- og Centralalperne som har en mere tør kontinental luftmasse, hvor der ofte skabes stærk kulde om vinteren og torden om sommeren. Det sydøstligste område i Lungau er præget af klimaet på Alpernes sydside. Zentralanstalt für Meteorologie und Geodynamik: Klimatographie von Salzburg 1961-1990 mit teilweisen Ergänzungen bis 2000 Besøgt den 30.07.2008
På grund af de forskellige klimatiske påvirkninger og ikke mindst den alpine indvirkning er der forholdsvis store forskelle i gennemsnitstemperaturen i delstaten Salzburg. Således er gennemsnitstemperaturen i januar måned -0,8 °C i byen Salzburg, mens den er -4,1 °C i det sydligere beliggende Zell am See. Om sommeren er der også en betydelig temperaturforskel mellem de to byer. Middeltemperatur i nord- og vestsalzburg:ZAMG: Klimadaten von Österreich, Salzburg Besøgt den 30.07.2008 By Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År Salzburg (lufthavnen) - 0,8 0,7 4,8 8,5 13,8 16,5 18,6 18,3 14,3 9,3 3,6 0,4 9,0 Zell am See - 4,1 - 2,4 2,2 6,4 11,7 14,4 16,5 16,2 12,4 7,5 1,4 - 2,7 6,6
På bjerget Sonnblick i Hohe Tauern er der målt den laveste temperatur i Østrig, idet der den 1. januar 1905 blev målt -37,4 °C.
Nedbørsmængden ligger i såvel byen Salzburg som Zell am See omkring 1.100 mm årligt.
Historie
Hvor den allerældste urhistorie ikke kan fremvise mange fund i Salzburg, viser fund en høj kultur i den senere oldtid. Det viser sig bl.a. i form af bjergværksdrift i bronzealderen fundet i bl.a. Mitterberg ved Bischofshofen, samt fund af bronzegenstande forarbejdet med en stor smedekunst.Zöllner, s. 19 Med overgangen til urnemarkskulturen trænger illyrere frem mod Sydtyskland og det vestlige Østrig, og der etableres efterhånden en højtudviklet kultur med bysamfund, en veletableret social struktur og mange handelsforbindelser på tværs af Europa. Kulturen er ikke afgrænset til Salzburg, men et stort fundsted i Hallstatt i Oberösterreich tæt på grænsen til Salzburg har givet den navnet Hallstattkulturen. Netop i dette område og videre op til Hallein er der store saltforekomster i bjergene, som har været med til at skabe rigdom for Hallstattkulturen. I denne periode sker der også en betydelig vækst i befolkningstallet.Zöllner, s. 20
Før 400 f.kr. trængte kelterne ind fra Gallien og fortrængte illyrerne. Kelterne etablerer en lang række bosættelser, herunder også i Salzburgområdet, hvor der bl.a. på Dürrnberg er afdækket en kelterlandsby og tæt ved en af de saltminer, som skulle blive vigtig for kelterkulturens opblomstring og rigdom i området. Med romernes ekspansionspolitik bliver rætierne i det nuværende Vorarlberg og dele af Tyrol romersk, mens kelternes kongerige Noricum bestod i forholdsvis fredelig sameksistens med Romerriget.Zöllner, s. 25 Med de stærke handelæsforbindelser til Rom tog romernes indflydelse til, og i 15 f.Kr. erobrede kejser Augustus Noricum og i det første århundrede e.Kr. ændrede kejser Claudius kongerigets status til den romerske provins Noricum, der blev ledet af en prokurator. Salzburg udgjorde det vestligste område af denne provins.
thumb|Hertugdømmet Bayern under sin største udstrækning i det 10. århundrede
Romerne udbyggede flere af de keltiske byer (oppida) til egentlige bysamfund, og kelterne opgav mange steder deres befæstede højtliggende byer og søgte mod de romerske byer. Kejser Claudius gav flere af disse byer stadsret, herunder også byen Salzburg, der dengang hed Juvavum. Omkring 600 regeres Salzburg – efter Romerrigets fald – nu af bayerske hertuger som en del af Frankerriget. I år 696 kommer den frankiske missionær Rupert til Juvavum efter opfordring fra den bayerske hertug Theodo II. Her grundlægger han Østrigs i dag ældste Kloster St. Peter, der bliver udgangspunktet for hans missonering i Salzburgområdet. Rupert gør Salzbrug til en af de rigeste kirker i Frankerriget, og i 739 ophøjes Salzburg til bispedømme og i 798 ophøjer Pave Leo 3. Salzburg til ærkebispedømme.
I Salzburg opnår ærkebiskopperne stor magt – ikke mindt på grund af indtægterne fra saltet, som biskopperne har rettighederne til samt rettighederne til handelssejlads på Salzach. Dermed skubbes de adelige familier i det 13. århundrede væk fra magten, og ærkebiskop Eberhard II. samler i denne periode de mange grevskaber og andre adelige feudalherskaber i ét ærkebispemæssigt herskabsområde, og fra 1292 er Salzburg nu et egentligt herskabsområde med egen retsstatus. I 1328 får Salzburg sin første landsforordning og er dermed i vidt omfang en egen stat indenfor det Tysk-Romerske Rige. I 1368 nedfælder ærkebiskop Pilgrim II. von Puchhaim byen Salzburgs stadsret, som også kom til at gælde for en række andre byer i ærkebispedømmet, hvor kun Hallein og Radstadt ligger i det nuværende Salzburgs område. Salzburg når gennem opkøb af mange landområder en størrelse, der er omkring dobbelt så stort som det nuværende forbundsland, og omfattede områder i det nuværende Bayern, Tyrol og Østtyrol, i Niederösterreich, Oberösterreich, Kärnten, Steiermark samt Slovenien og Kroatien.
I 1462 samt 1525 kom det til opstand blandt bønderne. Den første opstand var bøndernes reaktion mod ærkebiskop Burkhard von Weißpriachs store skattestigninger, og i denne konflikt måtte Ludwig IX. af Bayern mægle for at finde et kompromis. Den anden bondeopstand var en del af Den tyske bondekrig, der havde baggrund i både sociale og religiøse forhold. Mange bønder ønskede at reformere kejserriget i lyset af Luthers lære. Oprøret blev dog slået ned. I Salzburg fik den protestantiske lære mange tilhængere.
thumb|right|Wolf Dietrich von Raitenau havde stor indflydelse på arkitekturen i Salzburg
Naturressourcer som guld, sølv og salt gav i 1500-tallet stigende indtægter til ærkebiskopperne, og i denne periode regerede Wolf Dietrich von Raitenau med en enevældig magt, og samtidig kom det til store politiske og kulturelle omvæltninger i Salzburg. Han forviste i stor udstrækning protestanter fra byen Salzburg, og som led i modreformationen hentede han kapucinermunke til landet, der grundlagde flere klostre i Salzburg (herunder på Kapuzinerberg i byen Salzburg).
Wolf Dietrich von Raitenau lod mere end 100 huse nedrive i Salzburg by for at bygge den fyrstelige residens og give mere rummelig plads til Salzburger Dom. En stor brand i Salzburg gav ham mulighed for at foretage en arkitektonisk omorganisering af byen, og han brugte af sin enorme formue på at bygge flere større bygninger, herunder Schloss Mirabell til ære for hans elskerinde Salome Alt. På grund af uenighed om rettighederne til salt (saltudvindingen fra Dürrnberg lå tæt på grænsen til Tyskland, og minegangene gik ind på tysk område) besatte von Raitenau Berchtesgaden med det resultat at Bayern rykkede ind i Salzburg by, og von Raitenau flygtede men blev fanget og afsat.
I 1731 kom det til yderligere modrefomatoriske tiltag, da fyrstærkebiskop Leopold Antin Graf von Firmian forviste 22.000 borgere fra landet Salzburg. I 1756 fødes Salzburg mest berømte borger: Wolfgang Amadeus Mozart.
Den 15. december 1800 rykkede Napoleons tropper ind i Salzburg og tog magten i ærkebispedømmet. I kølvandet på Napoleons togter i Europa udstedte det Tysk-romerske rige det såkaldte Reichsdeputationshauptschluss i 1803, der bl.a. medførte en sekularisering af Salzburg, der herefter var verdsligt kurfyrstendømme. Efter Freden i Pressburg kom Salzburg i 1805 under Østrig, der året før var blevet Kejserriget Østrig. Men allerede i 1809 kom Salzburg under fransk herredømme, da Napoleon besejrede Østrig under Slaget ved Wagram. Fra 1810 til 1816 hørte Salzburg under Bayern. Wienerkongressen satte det nye europakort, og fra 1816 kom Salzburg endegyldigt under Østrig. Arealmæssigt blev Salzburg stærkt indskrænket, og landet blev en del af Oberösterreich med forvaltningshovedsæde i Linz. Først i 1850 fik Salzburg status som egen kronland i det østrigske monarki, og fik dermed egen forvaltning.
Med det østrig-ungarske monarkis fald efter 1. verdenskrig i 1918, blev Salzburg under den 1. østrigske republik med forfatningen fra 1920 en delstat i Østrig. I 1921 fik delstaten sin delstatsforfatning, hvor det bl.a. fastsættes, at landets historiske ærkebiskoplige våben skal være delstatsvåben.
Demografi