Kristen Kristensen Poulsgaard (født 10. marts 1935 i HøjtoftEjendommen Højtoft på adressen Svollingvej 58, Husby, 6990 Ulfborg., Husby Sogn) er en dansk politiker og tidligere medlem af Folketinget. Efter beskæftigelse som bl.a. sømand, slagteriarbejder og fodermester var Poulsgaard aktiv ved dannelsen af Fremskridtspartiet i 1972. Han har også beskæftiget sig med revyskuespil og kunstmaleri, og efter medlemskabet af Folketinget var han pølsemand.Morten Beiter: "Den sidste mohikaner", Berlingske, 1. april 2007.Toke Gade Crone Kristiansen og Per Bang Thomsen: "Portræt: Kristen Poulsgaard fylder 80", Altinget.dk, 10. marts 2015.

Som folketingsmedlem 1973–1990 var han et af partiets mest farverige medlemmer bl.a. som ordfører i kulturpolitiske spørgsmål. Efter en kulturdebat i Folketinget udtalte han angiveligt, at "Danmark er for lille et sprogområde til at have sin egen ballet". Han erklærede sig fejlciteret, men i den danske offentlighed er han forblevet knyttet til citatet.Tim Knudsen: "Den morsomme politik", Information, 4. oktober 2008.

I de sidste tre år som folketingsmedlem var han Fremskridtspartiets repræsentant i Folketingets Præsidium. I samme periode støttede Poulsgaard de baltiske staters bestræbelser for at genvinde uafhængigheden fra Sovjetunionen; Poulsgaard foreslog at invitere Estland, Letland og Litauen med til møder i Nordisk Råd, men kom ikke igennem med forslaget.Bent Jensen: Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991, bd. 2 (Gyldendal, 2014); s. 141.

Poulsgaard har desuden været aktiv i amts- og kommunalpolitik, bl.a. som amtsrådsmedlem i Ringkøbing Amt, og i 2001 forsøgte han at blive borgmester i Lemvig.Torben Nyland Christensen: "Kristen Pølsemand vil være borgmester", BT, 18. oktober 2001.

På Fremskridtspartiets landsmøde i 1995 blev han berømt for at kalde Kristian Thulesen Dahl og personerne i partiets hovedbestyrelse for tøsedrenge,Kresten [sic] Poulsgaard: "Tøsedrenge" fra DR Bonanza, 1. oktober 1995. men han har siden erklæret sin modstræbende støtte til Dansk Folkeparti.

Poulsgaard er søn af gårdejer Jens Peter Kristensen Poulsgaard (død 1973) og hustru Laura Kristensen (død 1997). Han har siden den 28. december 1961 været gift med Hanne Pihl Hansen (født 1945).Kristen Poulsgaard på Danske film

Bibliografi __NOTOC__ A er ingen tøsedreng, Forlaget Prudentia, 2000. Åbent brev til Anker Jørgensen, Vendelkærs Forlag, 1977. Et bedre Danmark, Vendelkærs Forlag, 1976.

Filmografi Ofelia kommer til byen, 1985

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Fremskridtspartiet Kategori:Folketingsmedlemmer i 1970'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1980'erne