Professionshøjskolen UCN udbyder 28 erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, en erhvervsuddannelse og 11 overbygningsuddannelser (top-up). Kurser, efter- og videreuddannelse er samlet i UCN act2learn. Center for Undervisningsmidler i Aalborg og Hjørring hører desuden under UCN. UCN har fire campusser i Aalborg, et i Hjørring og et i Thisted.
UCN og de øvrige professionshøjskoler i Danmark blev dannet i forlængelse af Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelserBekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser retsinformation.dk hentet 10. januar 2023, som Folketinget vedtog i 2007. Sektoren omfatter i dag seks professionshøjskoler.
UCN er en fusion mellem flere uddannelsesinstitutioner UCN's ledelse, bestyrelse og historie på ucn.dk hentet 5. januar 2023. Det første år omfattede UCN det tidligere CVU Nordjylland (Hjørring Seminarium, Aalborg Seminarium, Socialpædagogisk Seminarium og Skipper Clement Seminariet) og Sundheds CVU Nordjylland (Sygepleje- og Radiografskolen i Aalborg, Vendsyssel Sygeplejeskole, Danmarks Jordemoderskole i Aalborg samt Fysioterapeut- og ergoterapeutskolen). UCN udbød dengang otte professionsbacheloruddannelser samt en række kurser, efter- og videreuddannelser inden for pædagogik og sundhed.
UCN er den første professionshøjskole, der er fusioneret med et erhvervsakademi. Det skete 1. januar 2009, hvor Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA) blev en del af den nordjyske professionshøjskole.
1. juli 2016 styrkede UCN sine uddannelsesaktiviteter i Thisted, da man overtog uddannelserne til sygeplejerske, pædagog og pædagogisk assistent fra VIA University College VIA University College på via.dk hentet 5. januar 2023. I forvejen udbød UCN markedsføringsøkonom- og finansøkonomuddannelsen i Thisted.
Pr. 1. januar 2023 læser omkring 9.000 studerende på Professionshøjskolen UCN.
UCN Innovationshuset UCN Innovationshuset er et sted, hvor studerende, medarbejdere og virksomheder kan arbejde med innovation og iværksætteri. Huset arrangerer blandt andet oplæg, netværksaktiviteter, iværksættercafé og Nordjysk Iværksættermarked. Ved Startup Dating kan virksomheder møde studerende, der er interesserede i studiejob, praktik eller et samarbejde om en startup.
UCN kan også stå for: Uddannelsescentret Nygård i Brøndby.
Uddannelser Administrationsbachelor Automationsteknolog Bioanalytiker Byggetekniker Bygningskonstruktør Datamatiker Designteknolog Digital konceptudvikling E-handel Eksport og teknologi El-installatør Energimanagement Energiteknolog Ergoterapeut Financial controller Finansbachelor Finansøkonom Forberedelseskursus for flygtninge og indvandrere Fysioterapeut Innovation og entrepreneurship International handel og markedsføring International hospitality management It-sikkerhed It-teknolog Jordemoder Lærer Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Natur- og kulturformidling Produktionsteknolog Produktudvikling og teknisk integration Pædagog Pædagogisk assistent Radiograf Serviceøkonom Softwareudvikling Sport management Sundhedsadministrativ koordinator Sygeplejerske Vvs-installatør Webudvikling
Referencer
Eksterne henvisninger Professionshøjskolen University College Nordjylland UCN's LinkedIn UCN's Innovationshus UCN Innovation på Facebook
Kategori:Professionshøjskoler Kategori:Uddannelse i Aalborg
Kategori:Etableret i 2008 Kategori:Uddannelse i Hjørring Kategori:Videregående uddannelser i Danmark Kategori:Mellemlange videregående uddannelser i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Aalborg Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Thisted Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hjørring Kategori:Virksomheder i Aalborg Kategori:Uddannelsesvirksomheder i Danmark