Ignatius' breve er en samling af syv breve, som Antiokias anden biskop Ignatius af Antiokia (30-107) sendte til en række menigheder i Romerriget. Skrifterne er den første kristne samling af breve udenfor Det Nye Testamente og blev til på en rejse, som Ignatius blev ført ad på vej til sit martyrium i Rom. Under rejsen mødte han udsendinge fra adskillige menigheder, og netop fem af de breve er skrevet til de menigheder, han blev kendt med. Derudover skrev han også et noget andet brev til Rom, den by han var på vej imod og et til Polykarp, bispekollegaen i Smyrna.
Indledning Affattelse De syv breve er skrevet på Ignatius' rejse som dødsdømt fange på vej til Rom i årene før 107. På rejsen opholdt han sig i en periode i Smyrna, hvor han skrev et brev til menigheden i Rom. I Smyrna fik han tillige besøg af udsendinge fra menighederne i Efesos, Magnesia og Tralles og lærte derigennem disse menigheder at kende. Senere kom han til Efesos, hvor han igen fik besøg, denne gang af biskopperne fra disse tre menigheder, og han giver dem hver et brev med hjem til deres menigheder. I Troas skriver han så også breve til menighederne i Filadelfia, Smyrna og et brev til Polykarp – biskoppen i Smyrna. Brevene var sandsynligvis samlet kort efter affattelsen, da Polykarp skrevr i Polykarps brev til filipperne:
Autensitet I lang tid blev der sat spørgsmålstegn ved ægtheden af de syv breve, særligt fordi man mente det tredelte embede var af senere dato. Dog er forskerne i dag stort set enige om, at alle syv breve er forfattet af Ignatius af AntiokiaSe dog følgende artikel for en kritisk vurdering af brevenes ægthed (englsk).
Indhold Se mere om indhold under de enkelte breve: Ignatius' brev til efeserne Ignatius' brev til magneserne Ignatius' brev til trallerne Ignatius' brev til romerne Ignatius' brev til filadelferne Ignatius' brev til smyrnerne Ignatius' brev til Polykarp
Martyrium Ignatius skriver først og fremmest om martyriet. Der foregik voldsomme forfølgelser af de kristne i kejser Trajans regeringstid (98-107), og Ignatius selv var på vej til at blive kastet for de vilde dyr, hvor han ifølge traditionen var den første, der led martyrdøden i Kolosseum. Derfor er det naturligt at hans breve særligt skildrer hans forhold til martyriet. Her tegnes et billede af martyriet som en kroning og den sikreste vej til Gud, og han beder romerne om ikke at bede for han udfrielse. Han skriver:
På den måde giver brevene et billede af den tidlige kirkes forherligelse af martyriet, som de kristne gav en særstilling.
Embedet Størst betydning har Ignatius' breve dog haft for hans beskrivelse af biskoppens stilling i menigheden, hvor han er arkitekten bag til det tredelte embede bestående af biskopper, presbytere og diakoner, som har været brugt gennem hele den kristne historie. Derved er det bevist, at en udbygget forståelse af embedet var i brug allerede ret tideligt i kirkehistorien, kun få år efter de sidste nytestamentlige skrifter var skrevet. Biskoppen har en særlig stilling for at skulle sikre enheden i kirken, som det siges i afslutningen til Ignatius brev til Polykarp:
Kristologien Ignatius giver i sine breve en stærk understregning af Jesus som sandt menneske og hans lidelsers realitet.
Samtidigt understreger han også kraftigt Jesu guddommelig:
Litteratur De apostolske Fædre i oversættelse med indledning og noter ved Søren Giversen, Museum Tusculanum Forlag, København 1985 Halldorf, Peter De fædrene ophav, Forlaget Aros 2002
Noter
Eksterne links Early Christian writings: on-line tekster af Ignatius' breve og kommentarer.
Kategori:Kirkefædre Kategori:Brevsamlinger