Hans Barhow (1704 i Kvernes i Norge – 1754 i København) var en norsk præst, guldmager og forfatter. Barhow var en præstesøn, i 1720 tog han til København for at gå på Universitet. Han fik sin teologiske eksamen i 1722.
Liv
Han var en tid vikar i præsteembedet for sin svoger Eilert Hagerup i Kalundborg, derefter rejste han via Århus i Jylland til Norge hvor han fungerede som kapellan for sin fader i Kvernes.
I 1727 rejser han tilbage til København hvor han har skiftende arbejde som henholdsvis huslærer og præstevikar i byens mange kirker.
Fra 1739 var han på mange forskellige rejser rundt i Europa, bl.a. Jena, Halle, London, Paris og Lund med rejser til Danmark og Norge indimellem.
Sine sidste fire år tilbragte han i København hvor han havde slået sig ned som guldmager. Han påstod kort før sin død at have løst gåden omkring guldmageri, uden dog at røbe sin opskrift. Han efterlod sig to små æsker med et gulligt pulver der angiveligt skulle være nøglen til det hele. En regeringskommission der var nedsat til at at finde ud af om Barhow havde talt sandt, måtte dog give fortabt i forsøget på at lave guld ud af pulveret.
Mest kendt er Barhow i dag for sine efterladte manuskripter. Disse består af 4 telefonbogstykke bind, og indeholder bl.a. Barhows selvbiografi og en anderledes vejviser over København. Barhows tekster er bemærkelsesværdigt bramfri og fortæller mest om hans udskejelser både med hensyn til alkohol men først og fremmest de erotiske. Manuskripterne er aldrig blevet trykte i sine helhed, og befinder sig i dag på Rigsarkivet i København. De blev efter Barhows død konfiskeret fra hans efterladte bo, fordi det frygtedes at han i dem havde afsløret statshemmeligheder.
Vejviser over København
Mest interessant for nutidens kulturhistorie er de noter Barhow har efterladt sig over en vejviser for København. Den første officielle danske vejviser blev først trykt over 20 år efter Barhows død. Men Barhows værk var heller ikke nogen almindelig vejviser, den er først og fremmest et arkiv for Barhow til brug for hans jagt som forfører i byen. Adresserne i manuskriptet er udelukkende adresser hvor Barhow har observeret smukke kvinder. Ved siden af selve adresserne har Barhow så skrevet nogle linjer der anviser hvorfor netop denne adresse er nævnt. Disse optegnelser får Andreas Friberg til i tidsskriftet Skalk at betegne Barhow som "en dansk CasanovaSkalk, Nr. 5, 1970, s. 30.
Manuskriptet er fyldigst ved bydelen omkring Nikolaj Kirke, for det var her at Barhow boede det meste af den tid han var i København. Kommentarerne viderebringer desuden meget bysladder, der viser at Barhow har fulgt godt med i husstandene på sin rute.
Noter
Kilder Kronik En dansk Casanova af Andreas Friberg i tidsskriftet Skalk, Nr. 5, 1970, s. 23-30. Artikel af Julius Clausen i Historiske Meddelelser om København, 1919-1920.
Eksterne henvisninger Kulturhistorisk opslagsbog på Selskabet for Københavns histories hjemmeside
Se også Giacomo Casanova Alkymist
Kategori:Faglitterære forfattere fra Norge Kategori:Selvbiografer fra Norge Kategori:Dansksprogede forfattere fra Norge Kategori:Alkymister fra Norge Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Nordmænd i 1700-tallet Kategori:København i 1700-tallet