Citroën C3 er en minibil fra den franske bilfabrikant Citroën.

C3 blev introduceret i januar 2002 som efterfølger for den femdørs udgave af Citroën Saxo. Den mindre søstermodel Citroën C2 findes kun som tredørs og afløste den tredørs Saxo.

C3 (2002−2009)

Efter at Jean-Pierre Ploué i 2000 blev udnævnt til direktør for Citroëns designcentrum, blev C3 designet under ledelse af Donato Coco, som også havde tegnet Citroën Xsara Picasso.

C3 blev introduceret i januar 2002 som første model på basis af PSA-gruppens PF1-platform, som senere også blev brugt til Citroën C2, Citroën C3 Pluriel, Peugeot 1007, Peugeot 207 og Citroën C3 Picasso. Modellen blev valgt til Årets Bil i Danmark 2003.

I maj 2003 blev modelprogrammet udvidet med C3 Pluriel, som både kan bruges som pickup, almindelig lukket bil eller cabriolet.

En yderligere variant af C3 er den som X-TR betegnede version i offroadoptik med større frihøjde, store sorte kunststofbeklædninger og specielt indvendigt udstyr, som kom på markedet i sommeren 2004. Modellen har hverken firehjulstræk eller en større frihøjde end standardmodellen.

Facelift Modelserien fik et facelift i oktober 2005, hvor frontpartiet, baglygterne og instrumentbrættet blev modificeret.

Den 16-ventilede HDi-motor på 1,4 liter blev afløst af en ny på 1,6 liter, og samtidig kom modellen i en såkaldt Bivalent-udførelse med 73 hk (i gasdrift: 67 hk), som kunne køres med såvel benzin som naturgas. Fra dette tidspunkt kan 88 hk-modellen som ekstraudstyr desuden fås med start/stop-system og SensoDrive-gearkasse (Stop&Start). Ifølge instruktionsbogen er en taglast på op til 60 kg tilladt.

I december 2009 blev produktionen af første generation af C3 indstillet.

Motorer Alle motorer har femtrins manuel gearkasse som standardudstyr. De 16-ventilede benzinmodeller og dieselmodellen med 68 hk findes også med den 5-trins automatiske gearkasse SensoDrive. Desuden kunne 1,4i frem til faceliftet også fås med firetrins automatgear.

Tekniske data Benzinmotorer 1.1i 1.4i1.4i 16V 1.6i 16V Byggeår1/2002−12/20091/2002−9/200510/2005−12/200911/2003−12/20091/2002−9/200510/2005−12/2009 Motortype R4-benzinmotor Antal ventiler pr. cylinder 2 4 Ventilstyring OHC, tandrem DOHC, tandrem Fødesystem Multipoint Trykladning – Køling Vandkøling Boring × slaglængde72,0 × 69,0 mm 75,0 × 77,0 mm 78,5 × 82,0 mm Slagvolume1124 cm³ 1360 cm³ 1587 cm³ Kompressionsforhold9,7:1 10,2:1 9,6:1 Maks. effekt ved omdr./min.44 kW(60 hk)550054 kW(73 hk)550055 kW(75 hk)540065 kW(88 hk)5250 80 kW(109 hk)5750 Maks. drejningsmoment ved omdr./min.3500340033003250 4000 Drivende hjul Forhjul Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel Gearkasse (ekstraudstyr) –4-trins automatisk – 5-trins semiautomatisk(SensoDrive) Topfart() Acceleration 0-100 km/t17,3 sek.14,2 sek.(17,7 sek.)14,2 sek.13,0 sek.(14,5 sek.)10,7 sek.(12,9 sek.)10,0 sek.(11,0 sek.) Brændstofforbrug pr. 100 kmved blandet kørsel6,0 literBlyfri 956,2 liter(7,1 liter)Blyfri 956,1 literBlyfri 955,7 literBlyfri 956,5 literBlyfri 956,5 liter(6,2 liter)Blyfri 95

Benzinmotorerne er af fabrikanten godkendt til brug med E10-brændstof.

Dieselmotorer 1.4 HDi1.4 HDi 16V 1.6 HDi 16V Byggeår1/2002−9/200510/2005−12/20091/2002−9/2005 10/2005−12/2009 Motortype R4-dieselmotor Antal ventiler pr. cylinder 2 4 Ventilstyring OHC, tandrem DOHC, tandrem Fødesystem Commonrail Trykladning Turbolader Turbolader, ladeluftkøler Køling Vandkøling Boring × slaglængde 73,7 × 82,0 mm 75,0 × 88,3 mm Slagvolume 1398 cm³ 1560 cm³ Kompressionsforhold 17,9:1 17,6:1 Maks. effekt ved omdr./min. 50 kW(68 hk)4000 66 kW(90 hk)400080 kW(109 hk)4000 Maks. drejningsmoment ved omdr./min.17502000175017501750 Drivende hjul Forhjul Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel Gearkasse (ekstraudstyr) −5-trins semiautomatisk(SensoDrive) − Topfart Acceleration 0-100 km/t15,4 sek.13,4 sek.(15,4 sek.)12,9 sek.10,8 sek.9,5 sek. Brændstofforbrug pr. 100 kmved blandet kørsel4,2 literDiesel4,4 liter(4,3 liter)Diesel4,3 literDiesel4,4 literDiesel4,5 literDiesel

Sikkerhed Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var C3 i årgangene 2002 til 2009 klassificeret som følger: 2009: Som middelbilen 2011: Som middelbilen 2013: Mindst 40 % dårligere end middelbilen 2015: Mindst 40 % dårligere end middelbilen 2017: Mindst 20 % dårligere end middelbilen 2019: Som middelbilen

C3 (2009−2016)

thumb|left|Bagfra Anden generation af C3 blev introduceret i september 2009.

Både denne model og søstermodellen DS3 afløste både den gamle C3 samt C2. Anden generation af C3 findes kun som femdørs hatchback og er i forhold til forgængeren vokset i både længde, bredde og højde. Vægten er også let øget. Bagagerummet ligger med 300 liter lige under forgængeren. C3 fik i Euro NCAPs kollisionstest fire ud af fem mulige stjerner.

Bilen er udstyret med elektronisk servostyring med hastighedsafhængig styrehjælp, indvendigt ventilerede skivebremser på forhjulene og tromlebremser på baghjulene. Modellerne VTi 120 og HDi 110 FAP har skivebremser på baghjulene. Et påfaldende designtræk er den op i taget trukne forrude, som dog ikke er en del af standardudstyret.

En variant på samme basis er MPV'en C3 Picasso.

Facelift I rammerne af et facelift, som blev præsenteret på Geneve Motor Show i marts 2013, fik C3 nye kofangere samt en nydesignet kølergrill. Også logoet blev modificeret, og som ekstraudstyr kan den faceliftede C3 fås med LED-dagkørelys. Desuden blev baglygtegrafikken ændret. På den tekniske side blev motorerne optimeret i forhold til brændstofforbrug og nye motorvarianter introduceret.

Den faceliftede C3 kom på markedet i april 2013.

I december 2016 blev produktionen af anden generation af C3 indstillet.

Motorer VTi 120 kan som ekstraudstyr fås med automatisk gearkasse. e-HDi 70 Airdream kan også leveres med en automatiseret manuel gearkasse (EGS5). HDi 110 FAP har sekstrins manuel gearkasse, mens alle andre motorer har femtrins manuel gearkasse.

Dieselmotorerne arbejder efter commonrail-princippet og har turbolader med variabel geometri.

Alle motorerne opfylder Euro 5 eller Euro 6-normen. I november 2012 blev de sidste i C3 benyttede motorer fra PSA's TU-serie afløst af mere moderne motorer.

Citroën C3 − Preise • Technische Daten • Ausstattungen, 2. november 2011 (på tysk) Model Cylindre Ventiler Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. 0-100 km/tsek. Topfartkm/t Byggeår Benzinmotorer 1.1 4 8 1124 44 (60) / 5500 94 / 3300 16,5 155 2009 − 1.4 4 8 1360 54 (73) / 5200 118 / 3300 14,2 163 2009 − VTi 95 4 16 1397 70 (95) / 6000 136 / 4000 10,6 184 2009 − VTi 120 4 16 1598 88 (120) / 6000 160 / 4250 8,9 190 2009 − Dieselmotorer HDi 70 4 8 1398 50 (68) / 4000 160 / 1750 13,5 163 2009 − HDi 90 4 8 1560 68 (92) / 4000 230 / 1750 11,3 180 2009 − HDi 110 4 8 1560 82 (112) / 3600 270 / 1750 9,9 190 2009 − Denne motor findes ikke på det danske modelprogram

Udstyr Basismodellen Attraction har blandt andet sideairbags foran, el-ruder foran, ABS, kørecomputer og højdejusterbart førersæde samt asymmetrisk delt fremklappeligt bagsæderyglæn og -hynde.

Fra den mellemste udstyrsvariant Tendance hører desuden klimaanlæg med manuel regulering og radio med mp3- og cd-afspiller til standardudstyret, ligesom fartpilot og gardinairbags også er standard.

I topmodellen Exclusive er klimaanlægget fuldautomatisk reguleret. Kabineudstyret omfatter midterarmlæn foran samt el-ruder også ved bagsædet. Det udvendige udstyr omfatter desuden 16" alufælge, tågeforlygter og parkeringssensorer bagtil.

Mellem starten af 2011 og 2017 fandtes også specialmodellen Selection. I marts 2012 tilkom specialmodellen Red Block, som kun kunne leveres i forbindelse med den største benzinmotor VTi 120 og dieselmotoren e-HDi 110/115 (airdream).

C3 (2016−)

thumb|left|Bagfra Den 29. juni 2016 præsenterede Citroën den tredje generation af C3 i Paris. I forhold til forgængeren er bilen fem centimeter længere, to centimeter bredere og fire centimeter fladere. Bilen blev første gang præsenteret for offentligheden på Paris Motor Show i efteråret 2016. Bilen med fem døre, som deler platform med Peugeot 208, gik i produktion i juli 2016 og kom ud til forhandlerne den 21. januar 2017. En WRC-version blev præsenteret i december 2016. Den 11. februar 2020 præsenterede Citroën en faceliftet version af C3, som formentlig kommer på markedet i juni 2020.

C3 kan fås i 36 farvekombinationer og kan udstyres med indfarvede tågeforlygter og leveres i tre forskellige tagfarver. Ved introduktionen omfattede motorprogrammet tre trecylindrede benzinmotorer med 50 kW (68 hk), 60 kW (82 hk) og 81 kW (110 hk) og to dieselmotorer med 55 kW (75 hk) og 73 kW (99 hk).

Siden introduktionen er modelprogrammet blevet udvidet med automatgearsversionen PureTech 110 S&S EAT6.

Se også Ford DLD-motor

Referencer

Litteratur Automobil Revue. Katalog 2003, 2006 (på tysk og fransk).

Eksterne henvisninger

C03 Kategori:Minibiler Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 2002 Kategori:Biler fra 2000'erne Kategori:Biler fra 2010'erne Kategori:Årets Bil i Danmark