Arløse er en landsby i Førslev Sogn i Næstved Kommune på Sjælland. Landsbyen ligger i det tidligere Fuglebjerg Kommune og hører historisk til Øster Flakkebjerg Herred. Arløse ligger i et landbrugsområde i et bølgende morænelandskab ved Arløsebæk, også kaldet Mølleåen.
Arløse er fortsat en mindre landbrugspræget landsby med boliger, gårde og fællesarealer. Landsbyen er omfattet af en bevarende lokalplan, og den lokale foreningsaktivitet varetages blandt andet af Arløse Landsbylaug.
Arløse nævnes første gang i skriftlige kilder omkring 1370, hvor navneformen Arløsæ forekommer. Samme kilde omtaler også Arløse Torp som Arløsethorp.
Arløse i dag
Arløse er i dag en mindre landsby omgivet af landbrugsarealer. Landsbyen har bevaret en del af sin ældre struktur med gårde og boliger omkring de tidligere landsbygader og fællesarealer. En bevarende lokalplan regulerer blandt andet bebyggelsens udformning og skal medvirke til at bevare landsbyens karakter.
I Næstved Kommunes kommuneplan er Arløse omfattet af en særskilt landsbyafgrænsning. Området er udlagt til blandet bolig- og erhvervsanvendelse og har fortsat status som landzone.
Landsbyens fællesliv er blandt andet organiseret gennem Arløse Landsbylaug. Landsbylauget arbejder med lokale forhold, fællesarealer og aktiviteter i landsbyen. I 2026 afholdt lauget blandt andet sin årlige sommerbrunch i Mølleåhaven.
Mølleåhaven er et fælles grønt område i landsbyen. Området anvendes til lokale arrangementer og ophold og har blandt andet et bålhus. Næstved Kommune har ydet tilskud til vedligeholdelsen af området, mens landsbylauget står for den løbende pasning.
I 2026 oplyste landsbylauget, at der var registreret 24 medlemmer. Lauget har samtidig arbejdet med at øge den lokale opbakning og drøftet fremtidige aktiviteter og udviklingen af fællesområderne.
Et andet fællesareal er en tidligere lergrav, matrikel 38, Arløse By, Førslev. Næstved Kommune og Arløse Landsbylaug har indgået en partnerskabsaftale om området, hvor der er etableret eller planlagt friluftsfaciliteter med støtte fra kommunens Grøn Ordning. Området skal være offentligt tilgængeligt, og landsbylauget står for vedligeholdelsen.
Landsbyens tidligere skole, brugsforening, forsamlingshus og møller er ikke længere i drift, men bygningerne og den historiske struktur indgår fortsat i landsbyens kulturmiljø. Lokalplanen beskriver Arløse som en landsby med en blanding af ældre gårde og nyere boliger.
Navn
Navnet Arløse hører til den gamle danske stednavnetype på -løse. Efterleddet -løse forekommer i en række ældre danske bebyggelsesnavne, men den præcise betydning af navneleddet er ikke entydigt fastslået.
Forleddet Ar- er ligeledes usikkert. Det er blevet sat i forbindelse med terræn eller med et ældre navn på vandløbet Arløsebæk. Der er derfor ikke en sikker forklaring på den samlede betydning af navnet.
Geografi
Arløse ligger i den sydlige del af Førslev Sogn. Landskabet omkring landsbyen er præget af landbrug og spredt bebyggelse.
Øst for landsbyen løber Arløsebæk, som også kaldes Mølleåen. Vandløbet har tidligere været knyttet til mølledrift i området.
Til Arløse hører blandt andet bebyggelserne Arløse Torp og Arløse Skovhuse. Arløse Torp nævnes allerede omkring 1370 som Arløsethorp.
Historie
Middelalderen
Arløse var i middelalderen et selvstændigt sogn med egen kirke. Arløse Kirke nævnes i Roskildebispens Jordebog omkring 1370.
Arløse Sogn blev senere lagt sammen med Førslev Sogn. Ved kongeligt brev af 31. august 1562 blev det bestemt, at Arløse Kirke skulle nedbrydes, da kirken ikke havde tilstrækkelige økonomiske midler til at opretholde en præst. Sognefolkene skulle herefter søge Førslev Kirke. Kirkens inventar og byggematerialer skulle anvendes til forbedring af Førslev Kirke.
Efter reformationen blev Arløses historie tæt knyttet til godsområdet omkring Førslevgård. Førslevgård nævnes første gang i 1374 og udviklede sig senere til en betydelig hovedgård.
Arløse Ødekirke
Resterne af Arløse Kirke blev genfundet gennem arkæologiske undersøgelser i begyndelsen af 2000'erne. Næstved Museum foretog en rekognoscering i 2007 og en arkæologisk undersøgelse i 2008. Undersøgelsen påviste blandt andet dele af kirkegården og fundamentet til kirkens kor.
Det bevarede kor er omkring 6 × 6 meter. De arkæologiske undersøgelser har givet anledning til en tolkning af, at kirken muligvis blev påbegyndt som en trækirke og senere blev forsøgt opført i tegl. Der er dog ikke bevaret sikre rester af et stenbygget skib.
Undersøgelserne viste desuden, at området havde været anvendt før middelalderen. Ved kirketomten blev der fundet brandgrave med keramik og knoglefragmenter, som er dateret til yngre bronzealder.
Landboreformer
Arløse og Arløse Torp blev udskiftet omkring 1794 som led i de danske landboreformer. Udskiftningen blev gennemført som en stjerneudskiftning, hvor jordlodderne blev lagt ud fra landsbyen.
Udskiftningen ændrede landsbyens struktur, og enkelte gårde blev udflyttet fra den gamle landsby. Landsbyens struktur og de omkringliggende markskel bærer fortsat præg af udskiftningen.
Lokalplanen beskriver desuden, hvordan landsbyens bygninger afspejler forskellige perioder. Omkring 29 % af bygningerne er opført i 1800-tallet, omkring 47 % i første halvdel af 1900-tallet og omkring 24 % efter 1950.
Skolevæsen
Arløse fik sin første skole i 1730. Skolen blev oprettet af overkammerherre Carl Adolf von Plessen, som ejede Førslevgård og stod bag oprettelsen af flere skoler på sine godser.
Den første skole lå ved hjørnet af Hindholmvej og Møllegårdsvej og fungerede frem til 1834. Herefter blev en ny skole opført i den nordlige del af landsbyen, mens den gamle skole blev indrettet til fattighus.
Den nye skolebygning brændte efter et lynnedslag i sommeren 1912. Eleverne blev midlertidigt undervist i Arløse Forsamlingshus.
I 1913 blev en ny skole opført på Hindholmvej 6. Den fungerede frem til 1963, hvor Førslev Centralskole blev taget i brug. Den tidligere skolebygning blev herefter solgt og indrettet til bolig.
Arløse havde også en forskole, opført i 1895 på Hindholmvej 8. Forskolen blev nedlagt samtidig med hovedskolen i 1963.
Brugsforening og forsamlingshus
Arløse By og Omegns Forbrugsforening blev stiftet 1. februar 1889. Foreningens bygning blev opført ved gadekæret. Brugsforeningen blev i 1970 sammenlagt med Brugsen for Fuglebjerg og Omegn, hvorefter bygningerne blev solgt.
Arløse Forsamlingshus blev opført i 1889 og fungerede som et lokalt samlingssted. Forsamlingshuset blev blandt andet anvendt til undervisning, da landsbyens skole brændte i 1912.
Møller og erhverv
Arløse var traditionelt en landbrugslandsby med gårde, husmandssteder og forskellige lokale erhverv. Der har blandt andet været smedjer, købmandsforretning og møller i landsbyen.
Ved Møllegården har der historisk været både en vandmølle og en vindmølle. Vindmøllen var en stubmølle og kendes blandt andet fra ældre kort og historiske fotografier.
I 1951 blev Arløse Andelsfryseri etableret. Fryseriet blev nedlagt i 1967. I 1976 blev den tidligere fryseribygning anvendt til et ølmuseum.
Besættelsestiden
Under besættelsen anlagde den tyske værnemagt i 1944 en feltflyveplads ved Førslev syd for vejen mellem Arløse og Førslev. Anlægget omfattede blandt andet et græsbelagt landingsareal, beskyttelsesgrave, flyveskjul og nedgravede benzindepoter.
Anlægsarbejdet begyndte i marts 1944, og omkring 1. april arbejdede omkring 50 personer på de forberedende arbejder. Enkelte bygninger blev revet ned for at skabe plads til anlægget.
Flyvepladsen blev ikke færdiggjort som planlagt. Der findes lokale oplysninger om, at tyske fly enkelte gange landede på området, men anlægget blev ikke udviklet til en fuldt udbygget flyveplads.
I april 1945 blev en modtageplads for den danske modstandsbevægelse registreret som Førslev og anvendt i forbindelse med nedkastning af våben og ammunition.
Ifølge lokale oplysninger blev Arløses stubmølle revet ned under besættelsen i forbindelse med planerne om flyvepladsen.
Bevaring og udvikling
Arløse er omfattet af Lokalplan 511 – Bevarende lokalplan for Arløse. Lokalplanen har til formål at sikre landsbyens karakter og regulerer blandt andet ny bebyggelse og ændringer af eksisterende bygninger.
Lokalplanen beskriver Arløse som en landsby, hvor ældre gårde, boliger, veje, beplantning og fællesarealer tilsammen udgør et kulturmiljø. Samtidig er der sket en løbende udvikling med nyere boliger, blandt andet i området ved Møllegårdsparken.
I 2026 arbejdede Arløse Landsbylaug fortsat med vedligeholdelse af fællesarealer og lokale aktiviteter. Landsbylauget drøftede samtidig, hvordan der kunne skabes større lokal opbakning til foreningen og nye aktiviteter i landsbyen.
Se også
Førslev Sogn Førslev Kirke Arløse Ødekirke Fuglebjerg Kommune Førslevgård
Litteratur
Danmarks Kirker. Sorø Amt. Nationalmuseet. Outzen, Susanne: Arløse ødekirke: Rapport for forskningsgravning. Næstved Museum, 2008. Heegaard, Hans Jørgen: Arløse Kirke. Fuglebjergegnens Lokalhistorisk Forening, 2008. Hansen, Bertel: Skolen i Arløse. Lokalhistorisk Årsskrift, 2012.
Referencer
Eksterne henvisninger
Trap Danmark: Førslev Sogn Danmarks Kirker: Arløse Kirke Arløse Ødekirke – Historisk Atlas Arløse Skole – Historisk Atlas Arløse Landsbylaug
Kategori:Lokaliteter i Næstved Kommune