Bagsværd Kostskole og Gymnasium (BK) er en kombineret dagskole og gymnasium i Bagsværd. Dagskolen havde indskrevet 750 grundskoleelever i 2015 og 235 gymnasieelever (pr. april 2021) og har til huse på Aldershvilevej ved Bagsværd Station.

Skolens historie Skolen indviedes den 17. november 1908, men først efter fire år fik den navnet Bagsværd Kostskole. I de fire år kom en sidebygning til hovedbygningen. Navnet blev valgt i forbindelse med Otto H. Mollerups overtagelse af skolen i oktober 1912. Samme år fik skolen ret til at afholde realeksamen.

I løbet af de næste 30 år oprettes tre organisationer med tilknytning til skolen: to elevforbund (Bagsværd Kostskoles Samfund i 1921 og Bagsværd Kostskoles Elevsamfund i 1942) og en støtteforening, Bagsværd Kostskoles Fond, der dannedes med oprettelsen af et gymnasium for øje. Det kom i 1951 med en nysproglig gymnasieafdeling.

I midten af 1950'erne udvidedes kostskolen med "Casa nova" ved siden af det nyerhvervede "Stenhuset". Dagskolen udvidedes fra 1962 med nye gymnastiksale og bygninger til gymnasieafdelingen til 1990, hvor en ny kantine blev taget i brug. I 1985 opførtes "Tokanten", der huser 8. 9. og 10. klasse. Da skolen fyldte 99 år blev “BK-arkivet” oprettet med skolens historie og gamle billeder.

BK fyldte 100 år den 17. november 2008. Det blev fejret med stort show, helikopterflyvning, ministerbesøg og en dokumentarfilm om skoleåret '07-'08. Der blev desuden udgivet en jubilæumsbog, »Bagsværd Kostskole og Gymnasium 100 år«.Bagsværd kostskole & gymnasium 100 år af Hans-Christian Schultz

Bagsværd Kostskoles bestyrelsesformand er Lisbet Bærentzen.Intet at komme efter: Fem kostskoler afviser at have Herlufsholm-lignende kulturer | BT Samfund - www.bt.dk

Kostafdelingen (Haraldsgave, Haga, købt i 1949) lukkes ned og vil være helt afviklet sommeren 2026.afslutning Den nye ejer planlægger boliger.

Rektorer 1908-1912: Herman Lawaetz 1912-1931: Otto Hübertz Mollerup 1931-1972: Sven Haderup 1972-1983: Frode Kanstrup 1984-1993: Klaus Eusebius Jakobsen 1993-2008: Helle Thune 2008- 2022 : Jimmy Burnett Nielsen 2022: Konstituering v. Charlotte Moltke 2022- : Svende Claus Svendsen

Noter

Eksterne henvisninger Bagsværd Kostskole – Officiel hjemmeside BK-arkivet – Bagsværd Kostkoles historie og gamle billeder

Kategori:Kostskoler i Danmark Kategori:Gymnasier i Danmark Kostskole og Gymnasium Kategori:Etableret i 1908 Kategori:Gymnasiale kostskoler i Danmark