Château de CayxSlottet blev tidligere stavet Château de Caïx, men i 2005 ændrede kongehuset stavemåden til Château de Cayx, den oprindelige form af navnet, der angav adelsejerskab. (udtales //) er et fransk vinslot ved Lot-floden i landsbyen Caïx i kommunen Luzech i Quercy, omkring 20 kilometer fra Cahors. Slottet, der kan spores tilbage til 1300-tallet, ejes af dronning Margrethe 2., som købte den dengang stærkt forfaldne ejendom sammen med prins Henrik i 1974 og efterfølgende lod den restaurere.
Slottet kom i 1600-tallet til Lefranc de Pompignan-familien, som i 1700-tallet indrettede kældrene til vinproduktion. Under prins Henrik blev vinproduktionen genoptaget og moderniseret. Slottets eget vineri fremstillede sin første årgang i 1993 og blev indviet året efter. Vinmarkerne blev udvidet fra 15 til 22 hektar med en årlig produktion på omkring 80.000–100.000 flasker, navnlig Cahors-rødvin baseret på Malbec, men også hvidvin og rosé.
Historie Château de Cayx kan spores til 1300-tallet, hvor det kontrollerede sejladsen på Lot-floden. Slottets præcise alder er dog ukendt. Skydeskår i murene viser, at anlægget tidligere har haft en forsvarsmæssig funktion. De første navngivne ejere i den overleverede historie optræder i 1400-tallet, da slottet tilhørte en notarfamilie ved navn del Courdec fra det nærliggende Luzech.
Gennem ægteskaber overgik slottet siden til familien Courtois fra området omkring Limoges. I 1640 giftede en kvinde fra Courtois-familien sig med Géraud Lefranc, hvorved slottet kom til Lefranc de Pompignan-familien. Familien indrettede i 1700-tallet slottets kældre til vinproduktion. Géraud Lefrancs oldebarn Jean-Jacques Lefranc de Pompignan (1709–1784), statsadvokat fra Montauban og digter, gjorde Château de Cayx til sin foretrukne residens og lod i 1745 gennemføre omfattende forbedringer af slottet. Det var også her, han skrev mange af sine digte.
Lefranc de Pompignan blev beskrevet som en mand, der havde mod til at stå ved sine meninger og tale de undertryktes sag. Efter et voldsomt angreb på de høje skatter og udsugningen af bønderne førte hans forholdsvis revolutionære synspunkter til, at han i seks måneder blev fjernet fra sit embede som statsadvokat. Han blev i 1759 medlem af Det Franske Akademi. Han var ven med Voltaire, men da han i sin tiltrædelsestale i 1760 kritiserede både Voltaire, encyklopædisten d'Alembert og andre, udløste det kraftige protester blandt samtidens forfattere og videnskabsmænd. Venskabet med Voltaire ophørte, mens Lefranc de Pompignan fortsat bevarede den kongelige families gunst.
Hans revolutionære sind blev videreført hos datteren Olympe de Gouges, der trods sine revolutionære synspunkter åbent forsvarede Ludvig 16. og senere blev guillotineret. Efter Lefranc de Pompignans død i 1784 overtog sønnen Georges forbindelsen til Cayx, men han delte ikke faderens begejstring for stedet og boede aldrig selv på slottet. I stedet forpagtede han slottet og jorderne til en borgerinde Lafon, hvis søn i 1852 blev deputeret og medlem af Nationalforsamlingen.
Margrethe 2. og prins Henrik I 1919 blev Château de Cayx solgt til familien Miran, der ejede det frem til 1974. Da Margrethe 2. og prins Henrik købte ejendommen dette år, var slottet nærmest en ruin. Restaureringen blev derfor gennemført gradvist frem for på én gang.
Under den udvendige restaurering styrtede taget over den store salon gennem etagerne. Prins Henrik besluttede derefter, at rummet skulle åbnes gennem begge etager, og at der skulle etableres en svalegang. Den store salon blev samtidig anvendt som spisestue. I indretningen fandtes bl.a. modelskibe ophængt fra loftet, et billedtæppe, som regentparret havde købt under et officielt besøg i Egypten, samt en Buddhafigur, der tidligere havde stået i Margrethe 2.s ungpigelejlighed på Amalienborg. Dronningen havde desuden selv malet nogle af spisestellets tallerkener med hanemotiver i Danmark i 1960 og tegnet spisestuestolenes betræk med regentparrets monogram og blomster; betrækkene blev maskinbroderet i Indien med håndholdt maskinnål.
Efter restaureringen indrettede regentparret slottet forholdsvis afslappet med minder fra deres fælles liv. Margrethe 2. beskrev selv indretningen som et "mixtum compositum", en sammenblanding af genstande, som parret allerede ejede, og ting købt i Danmark. Restaureringen var afsluttet senest i forbindelse med indvielsen af et nyt vineri i 1994.
Ved prins Henriks bisættelse i Christiansborg Slotskirke den 20. februar 2018 blev der ved jordpåkastelsen anvendt muld fra vinmarkerne omkring Château de Cayx.Prins Henrik blev sendt af sted med en usædvanlig ærlig tale i kirken, Politiken. Hentet 20/2-2018.
Vinproduktion thumb|Vine fra Chateau de Caix. Vinproduktionen på Château de Cayx har historiske rødder i Lefranc de Pompignan-familiens indretning af vinkældre i 1700-tallet. Cahors er et gammelt vindistrikt, men produktionen blev fuldstændigt ødelagt af vinlus i 1912 og kom først for alvor i gang igen i 1950'erne, hvorfor den moderne Cahors-produktion måtte opbygges fra grunden. Château de Cayx var tilknyttet et lokalt vinkooperativ, og efter prins Henriks overtagelse blev der arbejdet på at forbedre både druerne og produktionsmetoderne.Prinsens sorte vine. Ekstra Bladet. Hentet 21/4-2017.
Prins Henriks første vin blev høstet i 1978. Indtil begyndelsen af 1990'erne blev slottets druer bearbejdet og vinen solgt gennem det lokale vinkooperativ. I begyndelsen af 1990'erne investerede slottet i et moderne produktionsanlæg, så det selv kunne forestå vinifikationen og undgå iblanding af druer fra andre vingårde. Teknikken i det nye vineri stod færdig i 1993, og den første årgang produceret på prinsens eget vineri blev derfor årgang 1993. Selve vineriet blev indviet i august 1994.
Rødvinen blev markedsført under navnet Château de Caïx, Vin du Prince de Danemark. Prins Henrik iværksatte desuden produktion af hvidvinen La Cigarelle og rosévinen Le Rosé du Prince de Danemark. Vinmarkerne blev udvidet fra oprindeligt 15 til 22 hektar, og produktionen udgjorde mellem 80.000 og 100.000 flasker om året, hvoraf en del blev solgt til det danske hof.
Efter de franske appellationsregler skal en Cahors-vin bestå af mindst 70 procent Auxerrois, også kendt som Malbec. På Château de Cayx tilsættes afhængigt af årgangen både Merlot og Tannat, og vinene lagres i 18 måneder på barriques. Cahors-vinen er en kraftig vin, som ofte er rig på garvesyre og frugt. Den udvikler sig ved lagring og bør ikke drikkes ung, før vinens nuancer er fuldt udviklede. Den kan desuden iltes ved dekantering.
Vinproduktionen på Cayx blev frem til 1993 bogført gennem Hofmarskallatet i København. Herefter blev virksomheden lagt i det selvstændige, franskregistrerede selskab Société Civile d'Exploitation Agricole Prince Henrik, hvorved prins Henriks private vinforretning blev adskilt fra danske statsmidler. Investeringerne i vineriet blev finansieret af prins Henrik selv samt gennem lån i franske pengeinstitutter. Prinsens bror Jean-Baptiste de Monpezat var tilsynsførende og daglig leder af vinselskabet.
Kvaliteten af Château de Cayx-vinene har været genstand for diskussion. Efter investeringerne og ændringerne i produktionsmetoderne har vinene dog generelt opnået gode bedømmelser i vinpressen.Vinovalie. hjhansen-vin.dk. Hentet 21/4-2017.Vinekspert: Prins Henrik stopper på Cahors top. Politiken. Hentet 21/4-2017.
Referencer og noter
Cayx Kategori:Det danske kongehus