thumb| Agpalilik uden for Geologisk Museum i København thumb| Marsmeteorit EETA79001. Foto NASA thumb| Månemeteoritten Alan Hills 81005 thumb|Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se :en:Hoba meteorite
En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Så længe klumpen befinder sig i verdensrummet betegnes den en meteoroid, eller hvis den er stor nok, en asteroide. Der er uenighed om præcis. hvor grænsen går, (et sted mellem 10 m og 100 m i diameter).
På vej ned gennem atmosfæren kaldes klumpen for en meteor eller mere populært et stjerneskud, idet den begynder at gløde pga. den varme, der udvikles under opbremsningen. Er den særligt lysstærk, kaldes den for en ildkugle eller bolide.Geologisk Museum, Københavns Universitet, Meteoritfolder Hentet 19. feb. 2013 Ved et mindre meteoritnedslag er der kun sjældent risiko for mennesker, men store meteoritnedslag som i Rusland i 2013 kan medføre store skader og danne store nedslagskratere.
Meteoritter navngives efter det sted, hvor de bliver fundet — typisk nærmeste by eller anden geografisk betegnelse. På Jorden er der fundet mere end 67 400 meteoritter,Meteorite statistics. Washington University men de kan også findes på andre himmellegemer f.eks. på Månen og på Mars.Mars: Opportunity opdager meteorit TV2 15. januar 2005 Geologisk Museum i København har en stor samling meteoritter.
Studier af meteoritter er et vigtigt videnskabeligt arbejdsfelt: Der er (måske) fundet spor af nanober, nanobakterier, de mindste levende organismer i Mars-meteoritten Allan Hills 84001 Nogle meteoritter som f.eks. Murchison-meteoritten og Aguas Zarcas-meteoriten har vist sig at indeholde kulstof og komplekse organiske forbindelser, som er de byggesten, vigtige biokemiske molekyler er opbygget af.An unusual meteorite, more valuable than gold, may hold the building blocks of life. Science 2020 Meteoritter har været brugt til at bestemme Jordens alder såvel som solsystemets alder.
Klassifikation Opdagelsesmetode Da det er vigtigt at bestemme, hvorfra i verdensrummet meteoritten kom for at få det fulde videnskabelige udbytte af den, skelner man mellem: Fald — Har meteoritten været observeret som en meteor, eller kan den på anden måde bestemmes til at være nyligt nedfalden, kaldes den for et fald. Eventuelle observationer af ildkuglen vil gøre det muligt til en vis grad at beregne meteoridens bane, før den ramte Jorden. Den korte liggetid på Jorden, hvor den er udsat for vejr og vind, betyder, at der kun når at ske en ringe grad af forvitring, inden den kan analyseres. Fund — Har meteoritten derimod ligger i årevis, måske tusinder af år, kaldes den for et fund. Det kan her være helt umuligt at sige noget om, hvorfra i verdensrummet den stammer uden at foretage en egentlig geologisk analyse. Den vil også være forvitret fx rustet, hvis der er tale om en jernmeteorit.
Graden af forvitring angives med et indeks; W0 (ingen) - W6 (kraftig) forvitring. W står for weathering, der er det engelske ord for forvitring.
Før 1969 kendte man ca. 2100 meteoritter, heraf var ca. 60% “fald”. Siden da har man kun registreret omkring 1000 “fald” men fundet i titusindvis af meteoritter, så forholdet mellem “fald” og “fund” er rykket kraftigt. En meget stor del af de nyere fund er foretaget i ørkenområder enten de kolde på Antarktis eller de varme som f.eks. Sahara eller Nullarbor i Australien.P. A. Bland, M. E. Zolensky, G. K. Benedix, M. A. Sephton., Weathering of Chondritic Meteorites (pdf). Hentet 20. feb. 2013.
Mineralogi og struktur
Stenmeteorit Stenmeteoritter er de mest almindelige. De består af de samme elementer og mineraler som bjergarterne på Jorden, f.eks.; pyroxen, olivin og plagioklas.The Natural History Museum, The Catalogue of Meteorites — Introduction to Meteorics, 2012 Hentet 20. feb. 2013. Langt de fleste af dem har dråbeagtige mm-store indre strukturer bestående af silikatglas og silikat-mineraler kaldet kondruler. Denne type meteoritter kaldes derfor for kondritter. Kondritter stammer fra småplanetlegemer dannet samtidig med vores solsystem. Nogle af dem indeholder meget små partikler af grafit, siliciumkarbid og diamant, der er ældre end solsystemet.Geocenter Danmark, Geoviden 2006 nr. 3, 2006 Hentet 20. feb. 2013.
Kulkondritter er en særlig type, de er sorte og kulstofholdige og kan indeholde organiske forbindelser. De formodes at stamme fra den ydre del af småplanetlegemer eller kometkerner. Murchison-meteoritten har vist et betydeligt indhold af komplekse kulstofholdige molekyler af mange forskellige slags bl.a. molekylære byggesten for DNA og RNA.
Akondritter er stenmeteoritter, der ikke har dråbestrukturer. De er meget sjældne og formodes at være løsrevet ved store nedslag på Mars og på Månen eller fra overfladen af asteroider, der har været opsmeltede på et tidligt tidspunkt.
Jern-stenmeteorit thumb|Krasnojarsk pallasitten Jern-stenmeteoritterne består af stort set lige dele jern-nikkel metal som silikater (primært olivin). De kan inddeles i to grupper; pallasitter og mesosideritter. Pallasitter er kendetegnet ved, at silikaterne optræder i cm-store krystaller indlejrede i metalmassen. Det antages, at de stammer fra grænseområdet mellem kappen og den metalliske kerne i en asteroide, der har været udsat for en voldsom kollision, hvorved den er blevet slået i stumper og stykker og spredt i alle retninger.
Bemærk, pallasitter er ikke opkaldt efter asteroiden 2 Pallas, men efter den tyske zoolog og botaniker Peter Simon Pallas, der i 1772 indgående havde beskrevet et fund ved Krasnojarsk i Sibirien. Krasnojarsk meteoritten er netop af pallasittypen. Dette fund samt andre lignende spredt over hele kloden, brugte den tyske fysiker Ernst Chladni to år senere til at argumentere overbevisende for, at meteorer rent faktisk var sten, der faldt ned fra himlen, hvilket videnskaben indtil da havde antaget for at være en forrykt tanke.E.F.F.Chladni, Observation on a mass of iron found in Siberia by Professor Pallas, and other masses of the like kind, with some conjectures respecting their connection with certain natural phenomena. Philosophical Magazine and Journal of Science, 1798, vol.2, 1-8. Mesosideritter har en mere blandet tekstur, idet indeslutningerne forekommer i mange forskellige størrelser indenfor den samme sten.
Jernmeteorit thumb|Widmanstätten-mønster i Toluca-oktaedritetten thumb|Murnpeowie meteoritten, med de for jernmeteoritter karakteristiske fingertryk, der er afsmeltningsområder dannet under nedbremsningen i atmosfæren thumb|Den største meteorit fundet i USA, den sjettestørste i verden, se :en:Willamette meteorite Jernmeteoritterne består hovedsageligt af jern med 5-20 (vægt)procent nikkel. De stammer fra kernen af småplaneter, der på et tidspunkt har været opsmeltede.
Struktur klassifikation Den ældre/traditionelle strukturklassifikation, opdeler jernmeteoritterne i tre hovedgrupper baseret på forholdet mellem to forskellige jern-nikkel-legeringer kaldet kamacit og taenit. Legeringerne forekommer ikke naturligt på Jorden - kun i meteoritter. Kamacit indeholder 5-10% nikkel, hvorimod taenit indeholder 20-50% nikkel. Undertiden ses også andre og mere sjældne jern-nikkel legeringer som tetrataenit og antitaenit. Hexaedritter — består næsten udelukkende af kamacit. Nogle hexaedritter har såkaldte Neumann linjer, der er fine parallelle bånd, der formodes skabt ved deformation af kamacitkrystallerne under en kollision.O. Richard Norton, Rocks from Space, Mountain Press Pub., 1998, , side 195. Oktaedritetter — Er de mest almindelige, og består af både kamacit og taenit. Poleres overfladen på et tværsnit gennem en oktaedrit og ætses, fremkommer en særlig lamelstruktur (Widmanstätten-mønster også kaldet Thomson struktur). Lamelstrukturen kan ikke eftergøres i laboratorier og har kun kunnet dannes ved en meget langsom nedkøling af en småplanet. Lamelstrukturen varierer afhængigt af den kemiske sammensætning og af, hvor hurtigt nedkølingen har foregået. Ataxitter — består næsten udelukkende af taenit og er meget sjældne.
Kemisk klassifikation Det nyere kemiske klassifikationssystem er baseret på forholdet mellem sporelementerne Gallium, Germanium og Iridium, som placerer jernmeteoritterne i klasser, der korresponderer med distinkte asteroider. Plottes nikkelindholdet mod de tre sporelementer for mange forskellige jernmeteoritter, viser det sig, at de klumper sig sammen i klynger i diagrammet. Der var oprindeligt fire klynger, og de betegnedes med romertallene; I, II, III, IV. Efterhånden som flere og flere meteoritter kom til, har man underinddelt de fire klasser ved at tilføje et bogstav efter romertallet. Senere igen har det være nødvendigt at slå enkelte undergrupper sammen igen. f.eks. er grupperne IIIA og IIIB blevet til IIIAB. Denne gruppe er med ca. 300 meteoritter den antalsmæssigt største og tæller blandt andet Cape York-meteoritterne beskrevet nedenfor.
Forsøg med meteoritter
Forskere har fundet, at en ekstremofil mikroorganisme kan vokse på stumper af “Black Beauty”, en meteorit fra Mars og i processen danne nye biomineraler, som kan være vigtige indikatorer for liv i universetScientists Have Grown Microbes on Actual Rock Bits From Mars. Science Alert 2021
Navngivning Det er The Meteoritical Society, der står for den officielle navngivning af meteoritter. Det videnskabelige selskab blev stiftet i 1933 og indgik i 1992 i partnerskab med International Union of Geological Sciences.meteoriticalsociety.org — History Hentet 21. feb. 2013.
Et uddrag af de vigtigste retningslinjer for navngivning:The Meteoritical Society — Guidelines for meteorite nomenclature Hentet 21. feb. 2013. Et entydigt navn tildeles til den samlede mængde af meteoritter fra et observeret fald eller meteoritbyge. Navnet skal tydeligt kunne skelnes fra andre meteoritnavne, og det skal viderebringe den geografiske lokalitet af faldet eller fundet. Et etableret meteoritnavn skal forblive uforandret, uanset at det senere viser sig at være stavet eller translittereret forkert og kan kun ændres ved helt ekstraordinære betingelser. Meteoritnavnet skal staves på lokalsproget, inkl. diakritiske tegn, dog evt. translittereret til det latinske alfabet. Navnet skal referere til en nærliggende geografisk lokalitet og kan være floder, bjerge, søer, bugte, forbjerge og øer eller menneskeskabte lokaliteter som byer, amter, stater eller provinser, evt. parker, miner eller historiske mindesmærker. Navne på lokaliteter med stor geografisk udstrækning bør undgås, især hvis der findes mere præcise muligheder. Ny meteoritnavne offentliggøres mindst én gang årligt i Meteoritical Bulletin, og opdateres løbende i Meteoritical Bulletin Database, som der kan søges på fra selskabets hjemmeside.
Danske meteoritter
Fyn - faldt 30. marts 1654 kl. 08:00 Mern - (L6) faldt 29. august 1878 kl. 14:30 Aarhus (H5) - faldt 2. oktober 1951 kl. 18:13 Jerslev (IIAB) - fundet 1976 (stammer fra istiden) Felsted (IIIAB) - fundet 1977 (stammer fra istiden) Maribo (CM2) - faldt 17. januar 2009 kl. 20:09 Dueodde - faldt formentlig i 2015 eller 2016 Ejby og Herlev - faldt 6. februar 2016 kl. 22.07Meteoritten fra Ejby er af den 'almindelige' type. Ingeniøren 2016Meteorit faldt ned over Ejby: Nu udbetales milliondusør. TV2 Nnyheder 2017
Cape York-meteoritterne thumb| Inuitterne har brugt metal fra meteoritterne som her en spids på et spyd af narhval Nogle af de største meteoritter er fundet på Cape York i Grønland, rester fra et nedslag for omkring 10.000 år siden Ahnighito (Teltet) på 31 ton. Blev solgt til American Museum of Natural History af Robert E. Peary for 40.000 dollars.Meteors That Changed the World. Sky and Telescope
Agpalilik (Manden) på 20,1 ton. Kan ses uden for Geologisk Museum i København Kvinden på 3 ton Savik I på 3 ton Hunden på 400 kg Tunorput på 250 kg