Alternativ behandling, også kaldet alternativ medicin, har ingen klar definition, men beskrives som behandlingsformer hvis virkning enten er direkte tilbagevist, ikke påvist, umulige at bevise eller er overdrevent skadelige i forhold til deres gavnlige effekt, men som påstås at have den samme helbredende effekt som medicin.
For de i dag kendte alternative behandlinger, er der enten ikke påvist en effekt, eller det antages at behandlingerne er så meget dårligere end konventionel behandling, at det vil være uetisk at tilbyde dem som erstatning for den konventionel behandling. I andre tilfælde er behandlingerne ikke plausible, da de bygger på påstande, der strider imod naturlovene. Alternative behandlinger eller diagnoser er ikke en del af lægevidenskaben eller videnskabsbaserede sundhedssystemer. Alternative behandlinger består af en bred vifte af behandlinger og produkter, der rækker fra dem der er biologisk plausible, men ikke særligt godt testet, til dem der har kendte skadelige eller toksiske effekter. Selvom alternative behandlinger i 2009 blev testet for 2,5 milliarder dollars i USA, viste næsten ingen af disse nogen effekt, udover hvad der kan tilskrives placebo-effekten. Oplevede virkninger af alternativ behandling kan således skyldes placebo; nedsat effekt af konventionel behandling (og derfor potentielt færre bivirkninger herfra); og regression mod gennemsnittet, hvor forbedring der ville ske alligevel tilskrives alternative behandlinger; eller enhver kombination af ovenstående. Alternative behandlinger er ikke det samme som eksperimentel behandling eller folkemedicin, selvom meget af den sidstnævnte falder ind under alternativ behandling, når den bruges i dag.
Alternativ behandling er vokset i popularitet og bruges af en betydelig del af befolkningen i mange lande. Nyere fortalere mener ofte, at alternativ behandling kan virke sammen med konventionel medicinsk behandling ud fra en tro om, at den "komplementerer" (det vil sige forbedrer effekten af, eller begrænser bivirkningerne af) den konventionelle behandling. Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at dette er tilfældet, og vekselvirkningen mellem den alternative og konventionelle behandling kan i stedet virke negativt og gøre den konventionelle behandling mindre effektiv - især når det gælder kræftbehandling. Selvom det er ulovligt at markedsføre alternative behandlinger som kræftbehandling i det meste af den vestlige verden, bliver de anvendt af mange kræftpatienter.
Alternativ terapi er ofte baseret på religiøs overbevisning, tradition, overtro, tro på overnaturlige energier, pseudovidenskab, logisk fejlslutninger, propaganda, svindel, eller løgn. Alternativ medicin kritiseres for at være baseret på vildledende udsagn, kvaksalveri, pseudovidenskab, svindel eller dårlig videnskabelig metodologi. At promovere alternative behandlinger er blevet kaldt farligt og uetisk. At teste alternative behandlinger, der ikke har nogen videnskabelig basis, er blevet kaldt et spild af knappe ressourcer til videnskabelige undersøgelser.
Tiltrækningskraft thumb|Alternativ behandling anvender ofte bombastiske påstande, og inkluderer ofte sygehistorier fra sundt udseende personer, der påstår at have haft succes med behandlingen.
Der kan være mange bevæggrunde til at vælge en alternativ behandling. Det kan fx være:
En pragmatisk handling pga. en kronisk sygdom som f.eks. rygsmerter, gigt, eller en livstruende sygdom som kræft eller AIDS, som det etablerede sundhedsvæsen ikke kan helbrede eller lindre. Eller det kan være et ønske om at undgå bivirkninger. Nogle mennesker har en stor frygt for medicins bivirkninger. Det kan være et behov for mere tid og omsorg. Den alternative behandler har som regel mere tid til sine patienter end en praktiserende læge. Nogle ønsker klar besked. Lægevidenskaben kan ikke altid give den nøjagtige årsag til en sygdom og kan derfor heller ikke altid give et sikkert svar på, hvorfor den enkelte er blevet syg. Af samme grund kan der heller ikke altid gives en nøjagtig behandling. Andre opponerer imod ydre autoriteter Nogle søger eller tror på magi, spiritualitet og åndelighed.
Læger, der bruger komplementær medicin, diskuterer og rådgiver normalt deres patienter med hensyn til alternativ behandling. Patienter udtrykker ofte interesse for komplementær behandling, fordi den tilbyder en behandling uden brug af medicin for nogle typer af sundhedsproblemer.
I tillæg til sociale og kulturelle årsager til alternative behandlingers popularitet er der flere psykologiske grunde, der er væsentlige for deres vækst. En af de vigtigste er placebo-effekten - en velunderbygget effekt inden for lægevidenskaben. Relatereret til denne effekt er lignende psykologiske effekter, såsom viljen til at tro, kognitive biaser, der hjælper med at fastholde selvværd og promovere harmoniske sociale funktioner, og post hoc, ergo propter hoc-fejlslutningen.
Markedsføring thumb|right|Edzard Ernst, en førende autoritet indenfor videnskabelige studier af alternative behandlinger, og den første universitetsprofessor i Komplementær og Alternativ Medicin. Her i 2012, hvor han promoverede sin bog Trick or Treatment, skrevet sammen med Simon Singh.
Populariteten af komplementær og alternativ medicin (KAM) kan være relateret til andre faktorer. Storbritanniens første professor i komplementær medicin, Edzard Ernst, er blevet interviewet i den britiske netavis The Independent, hvor det hedder:
Hvorfor er det så populært? Ernst skyder skylden på udbyderne af alternative medicin, kunderne og lægerne, hvis forsømmelser, siger han, har skabt en åbning for den alternative medicin. "Folk bliver fortalt løgne. Der er 40 millioner hjemmesider, og de 39,9 millioner fortæller løgne, nogle gange uhyrlige løgne. De vildleder kræftpatienter, der opfordres til ikke bare at bruge deres sidste penge, men også til at blive behandlet med noget, der forkorter deres liv. På samme tid er folk godtroende. Industrien har behov for godtroenhed for at have succes. Det gør mig ikke populær i offentligheden, men det er sandheden."
Den amerikanske læge og vaccineudvikler Paul Offit har talt for, at "alternativ medicin bliver kaldt kvaksalveri", fordi den fraråder gavnlig konventionel behandling, promoverer potentielt skadelig behandling uden tilstrækkelig advarsel, den tømmer patienters bankkonti eller den promoverer "magisk tænkning".
En fallit for konventionel behandling thumb|Et venligt billede med smukke farver af urtemedicin ser mindre truende og farligt ud end konventionel medicin. Dette er en international markedsføringsstrategi.
I et studie udgivet i oktober 2010 kaldet The public's enthusiasm for complementary and alternative medicine amounts to a critique of mainstream medicine (dansk: begejstringen for alternativ behandling er lig en kritik af det etablerede behandlingssystem), beskriver Ernst disse tanker mere detaljeret og konkluderer:
[KAM] er populær. En analyse af årsagen hertil peger på forholdet mellem behandler og patient som en nøglefaktor. Alternative behandlere er ofte bedre i stand til at opbygge et godt forhold til patienten end man er i det etablerede behandlingssystem. Dette betyder derfor, at meget at KAM's popularitet kan opfattes som en intens kritik af det etablerede sundhedsvæsen. Vi skal tage det seriøst med henblik på at forbedre servicen overfor patienten.
Sociale faktorer Der kan være sociokulturelle og psykologiske årsager til tiltrækningskraften for alternativ behandling blandt det mindretal der bruger dem i stedet for konventionel behandling. Der er flere sociokulturelle årsager til interessen i disse behandlinger, centreret omkring et lavt niveau af færdigheder indenfor den videnskabelige metodologi hos den brede offentlighed og en samtidig øget antividenskabelig holdning og new age-mystik. Relateret til dette er kraftig markedsføring med vilde påstande fra tilhængere af alternativ behandling, kombineret med ukritiske medier og angreb rettet mod kritikere.
Der er også en stigning i antallet af konspirationsteorier i forhold til det etablerede behandlingssystem og lægemiddelindustrien, manglende tillid til tidligere autoritetsfigurer, såsom lægen, og en modvilje mod et påstået upersonligt og teknokratisk sundhedsvæsen. Alt dette har bidraget til at patienter søger alternativ behandling for en bred vifte af sundhedsproblemer. Globalt mangler mange patienter adgang til et moderne sundhedsvæsen på grund af mangel på privat eller offentlig sundhedsforsikring, hvilket får dem til at søge billigere alternativ behandling. Også uddannede læger medvirker til aggressiv markedsføring for alternativ behandling, for at tjene på dette marked.
Patienter er negative overfor smertefulde, ubehagelige og undertiden farlige bivirkninger af behandlinger i det etablerede sundhedssystem. Behandlinger for svære sygdomme såsom kræft og HIV-infektion har velkendte og betydelige bivirkninger. Selv lavrisiko-lægemidler såsom antibiotika kan skabe potentielt livstruende anafylaktiske reaktioner hos enkelte mennesker. Mange lægemidler kan skabe mindre, men generende, symptomer såsom hoste eller dårlig mave. I alle disse tilfælde kan patienter søge mod alternative behandlinger, for at undgå disse bivirkninger.
Danske undersøgelser ViFAB og SIF undersøgte i 2003 Statistik om "Brug, brugere og årsag til brug af alternativ behandling 2003", Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling hvorfor danskerne brugte alternativ behandling. Undersøgelsen fandt blandt andet ud af, at:
39 % af de danskere, som har brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i livet, angiver, at de bruger alternativ behandling som supplement til den behandling, de får i det offentlige sundhedsvæsen. Markant flere kvinder (30 %) end mænd (14 %) angiver, at de ønsker at tage aktivt del i deres helbredelse, og at de føler, de kan gøre det ved hjælp af alternativ behandling. Flere kvinder (16 %) end mænd (7 %) angiver, at de bruger alternativ behandling på grund af uønskede bivirkninger ved lægemidler eller anden behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Kun 4% af kvinderne og 3 % af mændene angav, at "alternativ behandling giver sprituel mening" som begrundelse for brug af alternativ behandling.
Forholdet til det religiøse Der er ofte et tæt forhold imellem alternativ behandling og new age, hvilket blandt andet ses af, at de alternative behandlingsformer er godt repræsenteret ved Krop-Sind-Ånd-messerne. En norsk undersøgelse viser, at der er en tæt forbindelse imellem new age og alternativ behandling, idet omtrent halvdelen af abonnenterne på et norsk new age-tidsskrift er beskæftiget med en eller anden form for alternativ behandling.
En undersøgelse foretaget af Pluralismeprojektet fra Aarhus Universitet (2001-2006) har nærmere undersøgt forholdet mellem spiritualitet og alternativ behandling. Heraf fremgår det, at der blandt de alternative behandlere er 82%, der betragter sig selv som åndeligt søgende, og 59% som anser sig for åndeligt afklaret. 70% siger, at de har haft spirituelle oplevelser én eller flere gange. Blandt danskerne som helhed er det derimod 76%, der aldrig har haft en religiøs oplevelse, eller hvis de har så højst én gang.
Definitioner og terminologi
Alternativ behandling