thumb|300px|right|Den moderne Cherokee Nations flagCherokee-indianerne eller cherokeserne, som de ofte kaldes på dansk, er en stamme af oprindelige amerikanere. Stammen var en af de fem civiliserede stammer og boede, da spanierne kom til Amerika i det, der i dag er det sydøstlige USA. Cherokeserne er en af de stammer i det nuværende USA, der har sit eget skriftsystem, opfundet omkring 1821 af Sequoyah.
I dag anerkender USA's regering tre separate grupper af cherokesere, "The Cherokee Nation" med hovedstad i Talequah i Oklahoma, "United Keetoowah Band of Cherokee Indians", ligeledes med hovedstad i Talequah, Oklahoma, samt "Eastern Band of Cherokee Indian" med hovedstad i byen Cherokee i North Carolina. Herudover findes der mindre grupper, der er anerkendt af de statslige, men ikke de føderale myndigheder i Georgia og Alabama . Endelig findes der mindre, ikke anerkendte grupper i blandt andet Arkansas, Tennessee, Missouri og Californien.
Cherokeserne I 1674 var der ca. 50.000 cherokesere. Der har formodentlig været flere tidligere, men epidemier af sygdomme, "medbragt" af de Soto-ekspeditionen udryddede næsten 75 % af samtlige oprindelige amerikanere, så cherokeserne er givetvis også blevet ramt af disse epidemier. Også i årene efter 1675 blev stammen ramt af epidemier, især kopper, som udryddede endnu flere, så der i slutningen af 1830'erne kun var omkring 25.000 cherokesere tilbage. Trail of Tears, borgerkrig i stammen, krige mod andre stammer og ikke mindst den amerikanske borgerkrig tog også sin del, så i slutningen af 1800-tallet var der formodentlig under 20.000 cherokesere tilbage. I dag tæller cherokeserne godt 300.000. Heraf er dog kun de ca. 15.000 – 20.000 fuldblods cherokesere. På den engelske Wikipedia refereres til en undersøgelse, der opgør det samlede befolkningstal til over 700.000, men denne undersøgelse medtager også mennesker, der angiver at tilhøre mere end en befolkningsgruppe.
Knap 200.000 af de registrerede cherokesere bor i Oklahoma, mens ca. 10.000 bor i reservatet i North Carolina. De øvrige bor i USA's andre stater i større eller mindre grupper.
Stammens navn og sprog
I USA kaldes stammen Cherokee, men det navn, de oftest bruger om sig selv er Ah-ni-yv-wi-ya, der betyder ”De rigtige mennesker" eller "Det primære folk". Tidligere brugtes også navnet Keetoowah eller Kituwah som betegnelse for såvel stammen, som dens hovedstad. I dag bruges dette navn kun om én af de tre anerkendte grupper.
Det engelske navn "Cherokee" er der ikke fuld enighed om oprindelsen af. En forklaring går ud på, at da spanierne i 1540'erne som de første hvide mødte cherokeserne, opfattede spanierne deres navn som "Chalaki", en fejlhøring af "Tsa-la-gi", som spanierne troede var navnet på folket, men egentlig var navnet på det sprog, de talte. Fx oversættes betegnelsen "tsi-tsa-la-gi" ofte med "Jeg er cherokeser", men betyder egentlig "Jeg taler cherokesisk". Chalaki skulle så have udviklet sig til Cherokee. Ingen af de nuværende cherokesiske dialekter har bogstavet/lyden "r", men en nu uddød sydlig dialekt havde denne lyd, så det er også muligt at navnet stammer fra "Tsaragi", som skulle være det samme ord som ovenfor på denne uddøde dialekt.
En anden forklaring er, at navnet skulle komme fra et ord på choctawernes sprog, "chiluk-ki" der betyder, "hulefolket" på grund af de mange huler, der findes i Appalacherne, hvor cherokeserne havde deres hjem.
En nyere forklaring er, at navnet skulle komme fra et ord fra creek -indianernes sprog, "cheloke", der simpelthen betyder "de, der taler et andet sprog". Denne forklaring lyder sandsynlig, idet cherokesernes sprog ligger temmelig langt fra de sprog, der taltes af de øvrige stammer i det sydøstlige Nordamerika. Det cherokesiske sprog tilhører som det eneste af de sydøstlige sprog, den irokesiske sprogfamilie, selv om det ligger temmelig langt fra de sprog, som i dag tales af de irokesiske folk i staterne New York og Delaware. De øvrige sprog som taltes af cherokesernes naboer, fx hos de fire andre civiliserede stammer, catawbaerne og andre tilhører alle muskogee sprogfamilien .
Klaner Cherokserstammen var opdelt i 7 klaner. Klanerne havde oprindelig en religiøs betydning, idet hver klan repræsenterede en af de åndelige kræfter, som cherokeserne troede eksisterede i naturen. Desuden repræsenterede klanerne de rituelle ceremonier, der skulle udvikle et menneske fra fødslen til det var klar til at gå ind i den åndelige verden ved livets ophør. Efterhånden som cherokeserne blev kristne (de fleste allerede i 1700–tallet), forsvandt klanernes oprindelige betydning.
Medlemskabet af en klan blev nedarvet gennem moderen, og klanernes egentlige overhoveder var "bedstemødrenes råd", et forsamling af ældre, erfarne kvinder. Det var altså naturligt for cherokeserne at sætte kvinderne højt, og stammen var da også den første, der valgte en kvindelig overhøvding, om end dette først skete i 1987. Alle medlemmer af en klan blev betragtet som søskende, og ægteskaber inden for klanen var derfor forbudt. Når en kvinde giftede sig med en mand, forlod denne sin egen klan, og flyttede ind hos kvindens klan.
thumb|200px|right|Brugen af pusterøret demonstreres i Oconaluftee Indian Village. Bemærk grebet om det 3 meter lange pusterør med begge hænder helt inde ved ansigtet.De syv klaner er: "De vilde kartoflers klan", der ofte var landbrugere. De er jordens vogtere og beskyttere. Spirituelt repræsenterede klanen den fysiske verden, jorden. "De langhåredes klan" har deres navn, fordi klanens medlemmer bar deres hår i kunstfærdige frisurer. Klanen er traditionens vogtere og virkede ofte som lærere, og mange af cherokesernes fredshøvdinge kom fra denne klan. Spirituelt repræsenterede klanen menneskene. "Rådyrklanen" var dyrenes og jægernes beskyttere. De fungerede som løbere og sendebude, som sporsøgere, garvere og andre fag, der var relateret til jagt. Spirituelt repræsenterede klanen livsånden og forplantningen. "Den rødhalede høgs klan" var vogtere af fuglene og cherokesernes hellige fjer (som blev anvendt under særlige ceremonier). De var berømte for deres anvendelse af meterlange pusterør, som de brugte til fuglejagt. Også denne klan fungerede ofte som sendebud. Spirituelt repræsenterede klanen intellektets udvikling. "Den blå kristtjørns klan" var ansvarlig for stammens medicinske urtehaver og især for medicin til børn. En særlig medicin fremstillet af blå kristtjørn gav klanen dens navn. I følge cherokesisk mytologi , havde dyrene engang besluttet sig for at udrydde menneskene, ved at gøre dem syge, men planterne ville hjælpe menneskene, så for hver sygdom dyrene skabte, skabte planterne en medicin, der kunne kurere den. Spirituelt repræsenterede klanen den åndelige renselse, der udføres som forberedelse til ceremonier. "Malingsklanen" havde som opgave at fremstille den maling som stammen brugte ved deres ceremonier. Klanen samlede materiale til og fremstillede fire farver, der hver for sig repræsenterede et verdenshjørne og en symbolsk betydning: rød ( øst), der symboliserede kraft og healing, blå ( nord ), der symboliserede kamp, og de ting, der var skadelige for mennesker, sort ( vest ), der symboliserede døden og adgangen til den åndelige verden og hvid ( syd), der symboliserede renhed, dyd og alt det gode i tilværelsen. Stammens healere, medicinmænd og "vise mænd" kom fra denne klan. Spirituelt repræsenterede klanen de fire verdenshjørner samt samfundsstrukturen og det sociale aspekt. "Ulveklanen" var menneskenes beskyttere og vogtere at stammens "hellige ild". De var oprindeligt ulvejægere, og var de eneste medlemmer af stammen som måtte dræbe ulve. De fleste af stammens krigere og krigshøvdinge kom fra denne klan. Spirituelt repræsenterede klanen adgangen til den åndelige verden og udviklingen af en højere bevidsthed.
Historie Forhistorisk tid I følge én af cherokesernes egne legender, stammede folket oprindeligt fra en eller flere øer i Atlanterhavet øst for Sydamerika. De blev angrebet af mange stammer, men Gud hjalp dem, og de sejrede. Da Gud skabte cherokeserne havde han givet deres "vise mænd" mange mystiske kræfter, som de skulle bruge til at hjælpe folket. Dette folk boede i store byer med mange høje bygninger. Imidlertid var der nogle af de vise mænd, som begyndte at bruge deres kræfter til andre formål end Gud havde tænkt. Gud beordrede derfor folket til at tage den hellige ild, og rejse bort fra deres øer. Nogle tog til Asien, nogle til Indien, nogle Sydamerika og nogle til Nordamerika. De vise mænd, blev tilbage på de oprindelige øer, men da folket var væk, ødelagde Gud de store byer, ved at lade jorden synke, så både byerne og øerne nu ligger under havet.
Legenden minder om flere mellem- og sydamerikanske folks legender foruden den europæiske Atlantis-myte. Antropologer har konstateret at cherokesernes kurvefletning og lertøj mere ligner det, der blev fremstillet af sydamerikanske og caribiske stammer end af de øvrige stammer i det sydøstlige Nordamerika.
Det vi i dag kan konstatere gennem arkæologiske fund og sprogforskning tyder på, at cherokeserne i forhistorisk tid boede i et område, der omfatter den sydlige del af det nuværende Texas og den nordlige del af det nuværende Mexico. Herfra flyttede stammen allerede i forhistorisk tid nord på til området omkring De Store Søer, hvor de kom i kontakt med forskellige irokesiske stammer, som blandt andet påvirkede cherokesernes sprog, så det i dag er en del af den irokesiske sprogstamme, selv om det ikke nødvendigvis har været sådan oprindeligt. Dette tyder på et ophold og en påvirkning over flere tusinde år.
Legender fra blandt andre Delaware indianerne fortæller, at efter krige med de øvrige irokesiske stammer, blev cherokeserne drevet sydpå ved begyndelsen af historisk tid (det vil sige nogenlunde samtidigt med at de første hvide kom til Amerika). Moderne forskere er dog forholdsvis enige om, at dette ikke kan være korrekt. Da de hvide kom til Amerika talte cherokesernes stamme ca. 50.000 personer – langt flere end nogle af de andre irokesiske stammer, og man mener simpelt hen ikke, at cherokeserne kan være blevet fordrevet med magt. Samtidigt ligger det cherokesiske sprog så langt fra de øvrige irokesiske sprog, at man mener, at adskillelsen må være sket langt tidligere, og de fleste er enige om, at cherokesernes vandring mod syd, må have fundet sted allerede omkring 1000 år før vor tidsregning.
thumb|200px|right|Det var i bjerge som disse i Great Smoky Mountains, at de Soto mødte cherokserne Da de første hvide, nærmere betegnet spanieren Hernando de Sotos ekspedition, traf cherokeserne, var det i den sydøstlige del af det nuværende USA, nærmere betegnet i den sydlige del af Apppalacherne. Cherokeserne kontrollerede et område på ca. 350.000 kvadratkilometer, der strakte sig over områder i de nuværende stater Kentucky, West Virginia, Virginia, North Carolina, South Carolina, Georgia, Alabama og Tennessee.
Ca. 1630 til den amerikanske revolution Selv om de Soto mødte cherokeserne allerede i 1541, levede stammen i mange år uden nævneværdig kontakt med de hvide. Først efter Virginias kolonisering, fik stammen igen kontakt til hvide, nu englændere, som i 1629 rejste ind i Appalacherne for at handle med de indianere, som de traf der. I 1684 indgik cherokeserne en aftale med handelsmænd fra Carolina (kolonien var endnu ikke delt op i North og South Carolina) om at cherokeserne kun ville handle med dem. Varerne var hovedsageligt skind samt indianere fra andre stammer, som cherokeserne solgte som slaver til englænderne. Cherokeserne knyttede sig tæt til englænderne i kolonierne, og stammen stod på Englands side i landets krige med Frankrig og Spanien i slutningen af 1600- og begyndelsen af 1700-tallet.