thumb|Rytterskolen i Brønshøj, før tagbranden i 2010 thumb|Den gamle skole i Ramløse, rytterskole til 1936
Frederik 4. oprettede fra 1721 til 1727 i kongerigets 12 rytterdistrikter 240 Rytterskoler eller "De kongelige Skoler". Der blev oprettet mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert distrikt. Skolerne var almueskoler for rytterdistrikternes børn. De er forløbere for folkeskolen.
Der blev opført nye grundmurede bygninger til skolerne, og der udstedtes instrukser om skolepligt og undervisning samt om lærernes ansættelse og aflønning. Alle skolerne blev opført efter samme grundplan: bygningen skulle være 13,2 meter lang og 7,5 meter bred. Fra gulv til loft var der 2,8 meter. Skolerne indeholdt forstue og skolestue. Og et sovekammer, spisekammer og et køkken til læreren, der boede på skolen samt en stald til lærerens kreaturer.anonym: "-og bygger skoler op" (Skalk 1997 nr. 1, s.18-19) Flere steder blev de oprindelige tagsten efterhånden skiftet ud med stråtag. Teglstenene blev nemlig knust, når drengene kastede sten på taget.
Skolerne blev for det meste opført i umiddelbar nærhed af kirken, da det normalt var præsten, der førte tilsyn med undervisningen.
Undervisningen omfattede Katekismen og læsning samt - mod betaling - skrivning og regning.anonym: "-og bygger skoler op" (Skalk 1997 nr. 1, s. 18f)
Historie
Baggrund
I Danske Lov havde enevælden i 1683 formuleret en forventning om, at forældre og præster opdrog børnene til kristendom. Den første egentlige bestemmelse om undervisning skete i en fattigforordning i 1708, hvori det bestemtes, at degnen skulle forestå undervisning for de børn, hvis forældre ikke selv havde råd.Feldbæk, s. 184
Den store plan
Først omkring 1720 tog kong Frederik 4. initiativ til, at der på rytterdistrikterne skulle opføres særlige skoler, hvis formål først og fremmest var undervisning i kristendommen samt at give børnene en god opdragelse i loyalitet mod kongen og fædrelandet. Ryttergodserne omfattede kun omkring en sjettedel af landets område, og flere store godsejere støttede initiativet ved at lade bygge skoler på deres godser. Alligevel var der endnu områder på landet, hvor der ingen undervisning fandt sted.Feldbæk, s. 185
Under Christian 6. indførtes konfirmationen i 1736. Den blev en betingelse for at fæste en gård eller blive gift. Derved måtte også de børn, som tidligere var blevet unddraget undervisning af deres forældre, gå i skole.anonym: "-og bygger skoler op" (Skalk 1997 nr. 1, s. 19) Ydermere fulgte enevælden op med den 23. januar 1739 at udstede en forordning om skolerne på landet, der blev læst op fra prædikestolene over hele landet, og hvori Christian 6. gjorde "alle vitterligt, at som forfarenheden viser, hvilken usigelig skade kirken og landet derved tilvokser, at ungdommen, helst af den gemene almue, hidtil ej overalt har haft lejlighed nok, således som ske burde, at oplæres i kristendoms grund, samt i læsen, skriven og regnen, og derover til dels i sådan ynkelig uvidenhed er opvoksen, at de hverken i det åndelige eller legemlige véd rettelig at søge og befordre deres eget bedste: Så have Vi anset det for en af de største velgerninger for Vor kære og tro undersåtter og for en uforbigængelig nødvendighed for landet" at indføre almindelig undervisningspligt. Udgifterne til skoler, lærerlønninger og bøger skulle betales af alle lokalsamfundet medlemmer fra de øverste til de nederste. Tiltaget faldt imidlertid sammen med en alvorlig økonomisk krise. Dette bevirkede en storm af protester, og den 29. april 1740 måtte kongen ophæve sin forordning med en plakat.Feldbæk, s. 185f I stedet bekendtgjorde Christian 6., at "Vi allernådigst formode, at Vores gudelige øjemærke til den opvoksende ungdoms nøjagtige undervisning i deres saligheds kundskab, kan erholdes, uden sådan alt for stor byrde og besværing for jordegodsets ejere og besiddere" idet kongen tillige gjorde godsejerne opmærksomme på, "at som de nyde det legemlige af deres tjenere, de igen vil sørge for deres åndelige" og at de "derved have at vente den største velsignelse af Gud".Feldbæk, s. 186 Resultatet var imidlertid, at det var vidt forskelligt fra gods til gods hvilken undervisning, der blev givet.
Den store Skolekommission
Først en menneskealder senere nedsattes i 1789 Den store Skolekommission, hvis arbejde førte til folkeskolelovene af 1806 og 1814.Feldbæk, s. 186f
Rytterskoletavlerne thumb|Rytterskoletavlen på rytterskolen i Brønshøj På rytterskolerne blev der ofte over indgangen opsat en sandstenstavle med samme indskrift med Frederik 4.s spejlmonogram og en latinsk tekst og nederst et vers på dansk.
Den latinske tekst og symbolerne betyder Hanc Scolam, Hujusq ad instar Ducentas Quadraginta in Circulis ad perpetuo alendas duodecem Cohortes Equestris, a institutis, fundavi
Denne skole og 240 andre som denne har VI FREDERIK DEN FJERDE (monogrammet) af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. i året 1721 ladet opføre i de distrikter, som af OS er oprettet til stadig at underholde 12 ryttereskadroner
Det danske vers lyder: Halvtredsindstyve Aar GUD har DU mig opholdet. At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet. Thi yder ieg min Tack, og breder ud DIT Navn. Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn. GUD lad i dette Værck DIN Naades Fylde kende! Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende! Lad altid paa min Stool, een findes af min Ætt Som meener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER rætt.
Almueskoler Kredsen omkring kongefamilien, hoffet og de højeste embedsmænd samt enkelte storgodsejere opførte også børneskoler for almuen på deres godser. Dog var undervisningen ikke ensartet på disse skoler og først meget senere opstod et samlet skolevæsen.
Rytterskoler Antvorskov Rytterdistrikt Beliggenhed Status Adresse Flakkebjerg Bruges i dag som privat bolig Fårdrup Gimlinge Bruges stadig i forbindelse med en skole Haldagerlille Bruges i dag som privat bolig Haldagermagle Nedrevet Holmstrup Hyllested Bruges stadig i forbindelse med en skole Kirke Stillinge Nedbrændt Lundforlund Bruges stadig i forbindelse med en skole Nordrup Nedrevet Næsby Skørpinge Nedbrændt Slots Bjergby Sorterup Nedrevet Sønderup Sørbymagle Bruges stadig i forbindelse med en skole Tystrup Bruges stadig i forbindelse med en skole Store Valby Vedbysønder Vemmelev
Dronningborg Rytterdistrikt Beliggenhed Status Adresse Borup Gimming Hallendrup Harridslev Kristrup Mejlby Råsted SpentrupNedlagt 1.August 1969. Er i dag en privat boligStationsvej 42, 8981 Spentrup Voldum Ødum Falster Rytterdistrikt Beliggenhed Status Adresse Nørre Alslev 3 lejemål, under renovering Gåbensevej 6, 4840 Nørre Alslev Brarup Egelev Elkenøre Eskildstrup Nedrevet Falkerslev Gedesby Er i dag privat beboelse, fortsat med originale tagsten Gundslev Brugsforening fra 1909, siden købmand, privat beboelse (med erhvervsdel) siden 1991. Horbelev Nedbrændt Horreby Nedrevet Hullebæk Højet Nedbrændt Idestrup Nedrevet Vester Kippinge Sønder Kirkeby Er i dag privat beboelse Klodskov Maglebrænde MosebyHar huset Falsters første sparekasse. Er i privat eje. Skovby Stavreby Bruges stadig i forbindelse med en skole Sundby Nedrevet Torkilstrup Nørre Vedby Nedrevet Vejringe Væggerløse Nedrevet Vålse Nedrevet Øverup
Frederiksborg Rytterdistrikt Beliggenhed Status Adresse Alsønderup (Tulstrup) Nedbrændt Brederød Nedbrændt Gørløse Er i dag privat ejendom Nr. Herlev Er i dag privat bolig Kirkepladsen 2, 3400 Hillerød Hjørlunde Nedbrændt Hørup Bruges stadig i forbindelse med en skole Kollerød Er i dag privatbolig MeløseEr i dag privatbolig - fungerede som skole til 1961 Ramløse Nedlagt 1936; er i dag privatbolig Frederiksværkvej 116, 3200 Helsinge Sigerslevøster Stenløse Bruges stadig i forbindelse med en skole Skævinge Er i dag privatbolig Snostrup (St. Rørbæk) Bruges stadig i forbindelse med en skole Søsum Bruges stadig i forbindelse med en skole Ude Sundby Nedbrændt Uggeløse Brugt siden 1993 som præstegård for den ene af sognets præster. Uvelse Bruges stadig i forbindelse med en skole Valby Er i dag privatbolig og café, hvor der om sommeren serveres kaffe og kage i haven. Salekildevej 16, 3200 Helsinge Ølsted Bruges stadig i forbindelse med en skole Ølstykke Bruges stadig i forbindelse med en skole
Fyns Rytterdistrikt Beliggenhed Status Adresse Aasum Allesø Opført omkring 1724. Den fungerede som skole indtil 1847. Er nu privat beboelse. Sandstenstavlen sidder over et vindue ved døren ud imod gaden. Bellinge Broby Brylle Bygget i 1721. Huser bl.a. lokalhistorisk arkiv. Ingen tilknytning til Brylle Skole. Ryttergade 3 Brændekilde Fangel Hindevad Hjallese Hunderup Bruges til privat beboelse. Tavlen er placeret på gavlen ud mod Hunderupvej Koelbjerg Tommerup KorupOpført i 1720’erne. Fungerede indtil 1955, hvor bygningen var meget forfalden. Den blev indlemmet i Korup Centralskole, senere folkeskole. Skolen er i dag privat beboelse, og istandsat så den ude fra ligner skolen fra ca. 1727 Lumby Orte Pårup Sanderum Skalbjerg Verninge Ubberud Opført ca. 1725, nedrevet 1930 for at give plads til den ældste del af den nuværende Ubberud Skole.
Koldinghus Rytterdistrikt Beliggenhed Status Adresse Almind Andkjær Store Andst Nørre Bjært Bredstrup Egtved Eltang Erritsø Øster Gesten Gårslev Harte Herslev Højen Pjedsted Seest Skanderup Smidstrup Skærupv Taulov Vester Vamdrup Vejlby (Egeskov) Verst Vrå Ågård
Kronborg Rytterdistrikt Beliggenhed Status Adresse Ammendrup Nedbrændt og blev nedrevet og ophørte i 1871.Mail fra Arkivleder hos Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre (holbo.dk) Avderød Skole frem til 1924/25, derefter lærerbolig og anden brug. Siden 1976 hjemsted for Karlebo Lokalhistoriske Forening.Pjecen "Rytterskolen i Avderød" af Karlebo Lokalhistoriske Forening Blistrup Ophørte som skole i 1905 og blev nedrevet Borsholm Nedbrændt Dagelykke Nedbrændt 1944 Esbønderup Nedrevet Græsted Bruges stadig i forbindelse med en skole Grønholt Bruges som privatbolig Melby Nedbrændt Mårum Ophørte som skole i 1914 og er i dag privat beboelse. Mårum Gade Ramløse Ophørte som skole i 1936 og er i dag privat beboelse (uden tilknytning til skolevæsen). Ravnsnæs renoveret og til- og ombygget til bolig Sjælsmark Søborg Ophørte som skole i 1912 og er siden nedrevet. Tikøb Torpmagle Valby Ophørte som skole i 1912 og er privat beboelse. Vejby Ophørte som skole i 1912 og er privat beboelse. Veksebo Bruges som privat bolig
København Rytterdistrikt Beliggenhed Status Adresse Ballerup Brøndbyvester Privatbolig Bygaden 70 Brøndbyøster Nedbrændt i 1869 og genopført. Brøndbyøstervej 104 Brønshøj Husede Brønshøj Museum fra 1986, indtil tagbranden i 2010. Bruges i dag til kulturarrangementer af 2700Kultur. Brønshøjvej 12700 Brønshøj Farum Solgt til privat beboelse, da Kommuneskolen blev taget i brug i 1924 Ganløse Benyttes som medborgerhus/foreningslokaler/kirkekontor Østergade 1, Ganløse, 3660 Stenløse Gentofte Nedbrændt Gladsaxe Bruges stadig i forbindelse med en skole Herstedvester Skolebygningen, som lå midt i landsbyen i et rødt stråtækt hus, fungerede som skole frem til 1912, hvorefter den husede en brugsforening indtil 1968. I dag fungerer den istandsatte rytterskole som sognegård for Herstedvester Kirke. Storstræde 22