London Overground (LO) er et netværk af forstadstog i Storbritannien, der betjener store dele af London og Hertfordshire. Det har været opereret af London Overground Rail Operations (LOROL) siden 2007, som en del af National Rails netværk og under Transport for London (TfL)'s franchisekontrol og markedsføring. Det består af fem baner: East London Line, Gospel Oak to Barking Line, North London Line, West London Line og Watford DC Line. Fra ultimo 2012 inkluderes en sjette bane, South London Line, i Overground-systemet.
Historie Baggrund Togkørsel i Storbritannien køres hovedsageligt i et system af jernbanefranchiser og opereres af en række private togoperatører, der markedsføres sammen som National Rail.
I 2003 blev et pilotprojekt lanceret, for at samle de lokale National Rail-betjeninger, der køres i London af adskillige selskaber, under et fælles brand. Under Overground Network-brandet introducerede TfL ensartede informationsskærme, stationsskiltning og kort på udvalgte ruter i Sydlondon. Selvom dette pilotprojekt udelukkende var en øvelse i markedsføring, var det det første tilfælde, hvor TfL havde en synlig indflydelse på National Rail-tog i London. Overground Network-projektet blev senere trukket tilbage.
I januar 2004 offentliggjorde Transportministeriet en gennemgang af jernbaneindustrien i Storbritannien. Som en del af rapporten blev der stillet forslag videre fra Transport for London om at etablere et "London Regional Rail Authority" (regional jernbanemyndighed for London), der skulle give TfL reguleringsbeføjelser for jernbanetransporten i og omkring Storlondon.
Som følge af denne høring blev Silverlink-franchiset overdraget til TfL's kontrol. Dette er til dato det eneste aftalte skridt mod etableringen en jernbanemyndighed for hele London.
Silverlink-franchiset havde to driftsområder: Silverlink County (regionaltog fra Euston til Northampton, St Albans Abbey, Bletchley og Bedford) og Silverlink Metro (primært tog indenfor Londons byområde). Da franchiset blev delt op i 2007, blev County-togene overtaget af London Midland-franchiset, og Metro-togene kom under TfL's kontrol.
Offentliggørelse Den 20. februar 2006 offentliggjorde Transportministeriet at TfL ville overtage forvaltningen af tog, der dengang blev kørt af Silverlink Metro. Potentielle operatører blev opfordret til at byde på driften under det foreløbige navn, North London Railway. Den 5. september 2006 blev London Overground-brandet offentliggjort, og det blev bekræftet, at den forlængede East London Line ville indlemmes.
Lancering thumb|left|Litra 378 Capitalstar 378017 på Whitechapel. Den 11. november 2007 overtog TfL franchiset for driften af tog på Silverlink Metros tidligere North London Railway-rute.
Den officielle lanceringsceremoni blev holdt den 12. november 2007 på Hampstead Heath Station ved Londons daværende borgmester Ken Livingstone, med en senere pressebegivenhed på bugtperronen på Willesden Junction Station.
Lanceringen blev fulgt af en markedsføringskampagne, kaldet "London's new train set" (Londons nye togpakke), med plakater og foldere med et billede af en modeltogspakke med de nye Overground-tog, spor og personale.
Ved lanceringen forpligtede TfL sig at forny ruterne ved forbedrede frekvenser, personale på alle stationer, forbedrede stationsfaciliteter, indførelse af nyt rullende materiel og mulighed for at benytte Oyster card i netværket.
Alle stationer blev hovedrengjort efter TfL-overtagelsen, og Silverlink-brandingen blev fjernet. Skiltningen på stationerne er blevet erstattet med Overground-brandede skilte ved at bruge TfL's egen skrifttype, New Johnston.
Den 15. april 2009 flyttede North London Line perroner på Stratford til de nye spor 1 & 2 på det øvre niveau, fra de gamle spor 1 & 2 på nedre niveau (nu spor 16 & 17), der er blevet benyttet til DLR's Stratford International-tog. Spor 1 og 2 består af en øperron med trinfri adgang til spor 12 og gangtunnelen til spor 3 til 11.
Den 27. september 2009 åbnede Imperial Wharf Station på West London Line mellem West Brompton og Clapham Junction.
East London Line-forlængelse thumb|200px|Den nye Overground-jernbanebro sænkes på plads over Shoreditch High Street. Den 27. april 2010 blev East London Line en del af London Overground-netværket, da første etape af banens forlængelse var fuldført. Den tidligere London Underground-bane var blevet forlænget mod nord (primært langs den tidligere Broad Street-viadukt på den lukkede North London Line) for at genåbne Dalston Junction, og syd til nye endestationer på Crystal Palace og West Croydon ved at benytte dele af den eksisterende Brighton Main Line.
Driften begyndte med en begrænset "preview"-betjening mellem Dalston Junction og New Cross/New Cross Gate, mens banen begyndte fuld drift mellem Dalston Junction og West Croydon/Crystal Palace den 23. maj. Den 28. februar 2011 blev banens sektion mellem Dalston Junction og Highbury & Islington åbnet for offentligheden under deltagelse af Borgmesteren i London, Boris Johnson, og London Undergrounds administrerende direktør, Mike Brown. Alle tog fra Highbury & Islington ender på Crystal Palace/West Croydon, mens tog fra Dalston Junction ender på New Cross og, fra slutningen af 2012 og frem, Clapham Junction via Surrey Quays.London Overground | Transport for London TfL udtalte i november 2010, at passagertallet på den nye East London line var foran prognosen på 92.000 pr. dag, og at brugen af Surrey Quays er røget helt i vejret.
Indlemmelsen af East London Line i London Overground-netværket har tilføjet væsentlige banestrækninger i tunnel, inklusive den historiske Thames Tunnel, verdens ældste tunnel under en farbar flod. En særhed ved denne del af netværket er, at på Whitechapel løber London Overground-banen under London Underground-banen.
Operatør The Overground opereres af et privat selskab, London Overground Rail Operations Ltd., der benytter brandet LOROL. Efter en model, magen til den, der allerede var benyttet for Docklands Light Railway, inviterede TfL bydere på driften af The Overground. Modsat National Rail-franchiser sætter TfL takster, fremskaffer rullende materiel og beslutter betjeningsniveauet. Operatøren tager en del af omsætningsrisikoen. TfL har 90% af risikoen og 10% af omsætningen tilfælder operatøren, og operatøren er ansvarlig for opkrævning.
De bydende var MTR Laing (et 50:50-joint venture mellem MTR Corporation og Laing Rail), Govia, National Express Group (Silverlinks operatør) og NedRailways. I december 2006 var dette felt indskrænket til Govia og MTR Laing, der blev valgt til at indsende deres "bedste og sidste bud", og 19. juni 2007 blev det offentliggjort, at MTR Laing var blevet valgt.
Kontrakten blev underskrevet den 2. juli 2007 for syv år med option på en to-årig forlængelse. Som forberedelse til lanceringen af The Overground omdøbte MTR Laing sig London Overground Rail Operations Ltd (LOROL).
I december 2007 offentliggjorde Henderson Group, moderselskabet for John Laing plc, et salg af Laing Rail-afdelingen, der udgør halvdelen af LOROL, Chiltern Railways og en andel af Wrexham & Shropshire, som kører fri trafik. I april 2008 var Laing Rail købt af den tyske statsejede jernbaneoperatør, Deutsche Bahn, som nu ejer 50% af aktierne i LOROL. Prisen rygtes at være omkring €170 millioner.
Nuværende system thumb|300px|right|Oprindelige London Overground-netværk fra november 2007 (orange) og East London Line i 2010 (lysorange).
Introduktion Det oprindelige netværk, betjeningsniveauet og køreplanerne var en fortsættelse af Silverlink Metro-togene. Da Overground-navnet indikerer at hovedparten af netværket er over jorden, består det mest af jernbaner, der sammen forbinder forskellige områder udenfor det centrale London, med en betydelig del af netværket i takstzone 2. Netværket benytter også Euston i det centrale London, der er den sydlige endestation for Watford DC Line.
Ruter The Overground består af de følgende baner: East London Line – Highbury & Islington til West Croydon/Crystal Palace; Dalston Junction til New Cross. Gospel Oak to Barking Line – Gospel Oak til Barking North London Line – Richmond til Stratford (strækningen fra Stratford til North Woolwich lukkede den 9. december 2006 og en del heraf er nu blev genbrugt til DLR).Latest Tube Map Watford DC Line – Watford Junction til Euston West London Line – Clapham Junction til Willesden Junction Inner South London Line (fra ultimo 2012) – Dalston Junction til Clapham Junction
Netværket har knudepunkter med skiftemulighed til Underground-banerne Bakerloo, Central, District, Hammersmith & City, Jubilee, Northern og Victoria lines og Docklands Light Railway. Overground-banerne vises sammen med Underground-banerne på almindelige Underground-netværkskort (tube maps), udgivet af Transport for London, og på et separat kort over systemet findes også.
Meget af The Overground går gennem mindre velstående områder, og ses som at bidrage til deres forskønnelse. North London og Gospel Oak to Barking Lines blev tidligere betragtet af Londonforsamlingens transportudvalg som værende forsømte og ikke udviklet til deres fulde potentiale.
Frekvenser Pr. maj 2011 er dette de typiske frekvenser på de individuelle baner:London Overground timetables. Transport for London. Retrieved 21 May 2011. North London Line – seks tog pr. time mellem Stratford og Willesden Junction, med fire fortsættende til Richmond og to til Clapham Junction. Otte tog pr. time i myldretiderne. West London Line – fire tog pr. time (to starter eller ender på Stratford). Gospel Oak to Barking Line – fire tog pr. time. Watford DC Line – tre tog pr. time. East London Line – fire tog pr. time der betjener hver af de sydlige endestationer, hvilket giver 12 tog pr. time på den centrale strækning fra Surrey Quays til Dalston Junction. Otte tog pr. time fra Dalston Junction til Highbury & Islington. South London Line (fra ultimo 2012) – fire tog pr. time fra Dalston Junction til Clapham Junction via Surrey Quays.
Stationer The Overground betjener de følgende stationer: North London Line West London Line Watford DC Line Gospel Oak to Barking Line East London Line Richmond Kew Gardens Gunnersbury South Acton Acton Central Willesden Junction Kensal Rise Brondesbury Park Brondesbury West Hampstead Finchley Road & Frognal Hampstead Heath Gospel Oak Kentish Town West Camden Road Caledonian Road & Barnsbury Highbury & Islington Canonbury Dalston Kingsland Hackney Central * Homerton Hackney Wick Stratford
* Trinfri adgang kun til østgående perron Willesden Junction Shepherd's Bush Kensington (Olympia) West Brompton Imperial Wharf Clapham Junction Euston South Hampstead Kilburn High Road Queen's Park Kensal Green Willesden Junction Harlesden Stonebridge Park Wembley Central North Wembley South Kenton Kenton Harrow & Wealdstone Headstone Lane Hatch End Carpenders Park Bushey Watford High Street Watford Junction Gospel Oak Upper Holloway Crouch Hill Harringay Green Lanes South Tottenham Blackhorse Road Walthamstow Queen's Road Leyton Midland Road Leytonstone High Road Wanstead Park Woodgrange Park Barking Highbury & Islington Canonbury Dalston Junction Haggerston Hoxton Shoreditch High Street Whitechapel Shadwell Wapping Rotherhithe Canada Water Surrey Quays New Cross ^ New Cross Gate Brockley ~ Honor Oak Park Forest Hill Sydenham Crystal Palace Penge West * Anerley Norwood Junction * West Croydon
* Trinfri adgang kun til perron for tog mod London ~ Trinfri adgang kun til sydgående perron ^ Trinfri adgang kun til London Overground-perron og sydgående perron for National Rail-tog
Nuværende drift