Karl Wilhelm Friedrich von Schlegel (10. marts 1772 – 11. januar 1829) var en tysk forfatter, filosof og litterat. Han var, ligesom sin broder, August Wilhelm von Schlegel, og Novalis (Georg Philipp Friedrich Freiherr von Hardenberg), frontfigur for Jena-romantikken.
Friedrich Schlegel blev født i Hannover, studerede jura i Göttingen og Leipzig, men terminerede hurtigt i rollen som i overvejende grad fritsvævende forfatter, filosof og litterat (blandt andet underviste han udi det filosofiske og litterære i Jena og Paris).
Særligt litteraturen var emne for Schlegels skrifter. Schlegel er vel nok mest kendt for sine tanker om "progressiv universalpoesie" – om "Mischgedicht"et, som han også gerne udtrykker det – en slags altindoptagende modus eller genre, der som sådan – som udpræget eklektisk eller romanagtig – menes at gøre det ud for en saliggørende stræben efter det evige i det flygtige. Denne stræben er, hvad Schlegel forbinder med det romantiske. Romantik er for ham nærmere bestemt indbegrebet af det, som adskiller sig fra det antikke – og det neoantikke; det klassicistiske og neoklassicistiske – ved ikke at have noget defintivt eller entydigt mål eller ideal; ingen sådanne er længere nok, endsige overhovedet plausible. Nej, for Schlegel er det romantiske det, der stræber mod det ikke-eksisterende, det uopfyldelige, tomheden, i mangfoldighedens flux (undertiden går han så vidt som til at demonstrere dette romantiske (ikke-)ideal matematisk i sære formler, hvori der mod alle regler divideres med 0!).
Bibliografi – tysk Vom ästhetischen Werte der griechischen Komödie, 1794 Über die Diotima, 1795 Versuch über den Begriff des Republikanismus, 1796 Georg Forster, 1797 Über das Studium der griechischen Poesie, 1797 Über Lessing, 1797 Kritische Fragmente, 1797-1800 Lucinde, 1799 Über die Philosophie. An Dorothea, 1799 Gespräch über die Poesie, 1800 Über die Unverständlichkeit, 1800 Charakteristiken und Kritiken, 1801 Alarkos, 1802 Reise nach Frankreich, 1803 Sprache und Weisheit der Inder, 1808 Geschichte der alten und neueren Literatur, Vorlesungen, 1815 Kritiische Friedrich-Schlegel-Ausgabe (samlede skrifter), 1967-2002
Bibliografi – dansk (ufuldstændig) Athenäum fragmenter og andre skrifter, 2000
Eksterne henvisninger
Kategori:Filosoffer fra Tyskland Kategori:Tyskere i 1700-tallet Kategori:Tyskere i 1800-tallet Kategori:Personer fra Hannover