thumb|Denne babylonske lovtekst er skrevet på en stentavle.
Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken;side 16 i Ditlev Tamm (1998): Europæisk retshistorie. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. primært romerretten, over naturret og kanonisk ret, til i dag.kapitel 2 (siderne 109-124) i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. Fokus er selvfølgelig på ret, der ikke længere er gældende.Retshistorie – hvad er det? på danmarkshistorien.dk Dog er overgangen mellem retshistoriske forløb og tendenser og til gældende ret flydende.side 68 i Morten Kjær (2023): "Om retshistorie og retsdogmatik" (kapitel 3; siderne 63-85) i: Louise Victoria Johansen & Cecilie Brito Cederstrøm: Ret på tværs – mellem retsdogmatik og andre metoder. Djøf Forlag.
Fra lovhistorie til retshistorie
I Danmark har disciplinen sit første egentlige hovedværk i Peder Kofod Anchers En Dansk Lov-Historie fra 1769 - 1776.side 26 i Poul Johs. Jørgensen (1940): Dansk Retshistorie - Retskildernes og forfatningsrettens Historie indtil sidste Havldel af det 17. Aarhundrede. Gads Forlag (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) Dermed kan man sige, at retshistorien i Danmark er grundlagt i den tidlige fase af dansk historievidenskab.side 16 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic.
Faget retshistorie er i dag en obligatorisk del af jurastudiet;Uddannelses- og forskningsministerens svar (dateret d. 27. marts 2023) på ft.dk siden 1821 er jurastuderende blevet eksamineret i retshistorie.Retshistorie – hvad er det? på danmarkshistorien.dk
Historiske retskilder Moderne retshistorie beskæftiger sig med alle typer retskilder:Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi – Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 2000) 16. bind, side 147, 3. spalte. Opslagsordet retskilder.
Love Love kunne tidligere have en anden betegnelse, bl.a. "Forordninger", især under enevælden,Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck på da.wikisource.org fx Trolddomsforordningen (dateret d. 12. oktober 1617)Trolddomsforordningen, 12. oktober 1617 på danmarkshistorien.dk Af andre historiske betegnelser som er synonyme med ordet lov kan nævnes "reces", fx Den Store Reces (som er dateret d. 27.2.1643) "Ordinans",side 8 i pdf-dokumentet POUL JOHS. JØRGENSEN (1940): DANSK RETSHISTORIE RETSKILDERNES OG FORFATNINGSRETTENS HISTORIE INDTIL SIDSTE HALVDEL AF DET 17. AARHUNDREDE. Gads Forlag (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) & side 107 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. (1. udgave, 2020, har ) fx Ægteskabsordinansen (dateret d. 19. juni 1582)Ægteskabsordinansen, 19. juni 1582 på danmarkshistorien.dk
Retspraksis Retspraksis vil sige domme med præjudikatværdi, som populært kaldes præcedens), men kan være afsagt af andre instanser, end de nuværende domstole, bl.a. "Rettertinget" fra ca. 1000-1661)Kongens Retterting – rigets øverste domstol fra middelalderen til 1661 på danmarkshistorien.dk I 1661 blev "Rettertinget" erstattet af Højesteret. Ydermere fandtes "herredsting", "birketing" & & side 66, 2. spalte i Tønnes Bekker-Nielsen m.fl. (2003): Gads historieleksikon. 2. udgave. & side 80 i Ditlev Tamm (2022): Rettens rødder – hvordan lov og ret har skabt Danmark. Djøf Forlag. & Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi, bind 3, siderne 43-44 og "byting" samt "Landstinget";Det verdslige juridiske system før 1660 på danmarkshistorien.dk foruden "rådstueret" og "underret" samt "landsoverret". & & Hertil kom den katolske kirkes domstole i middelalderen.Det gejstlige juridiske system før 1536 på danmarkshistorien.dk I ægteskabsretlige sager traf "Tamperret" afgørelse i perioden 1542-1797.Tamperretterne - domstolene til behandling af ægteskabssager, 1542-1797 på danmarkshistorien.dk &
Øvrige historiske retskilder
Retsprotokol, som udgør levn fra domstolside 222 i Knudsen, Pernille Ulla: "Retshistorie og hermeneutik: Retshistoriske metoder i juridisk forskning" (siderne 213-236) i: Mikkel Jarle Christensen (red.) (2021): De juridiske metoder – ti bud. København: Hans Reitzels Forlag. Aftaler (aftaledokumenter og kontrakter af enhver art) Juridisk litteraturJens Peter Christensen (2017): Hvad kan man egentlig bruge juridisk litteratur til i praksis . Tidsskriftet Ugeskrift for Retsvæsen Politiske dokumenter og andre dokumenterbare politiske overvejelser, der indgik som lovens forarbejder
Danmarks tidlige retshistorie
Som i andre lande var også Danmarks oprindelige ret baseret på sædvaneret, men i middelalderen begyndte et langt historisk forløb med kodificering af det danske retsgrundlag. Dette sker først og fremmest med de såkaldte landskabslove fra 1200-tallet.siderne 146 - 147 i Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi – Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. 16. bind (år 2000). opslagsordet retshistorie. De ældste af dem er Skånske Lov og Sjællandske Lov.Landskabslovene – de nedskrevne love fra 1200-tallet på danmarkshistorien.dk Disse er formentlig ikke egentlige givne love, men nedskrevne retsbøger; denne opfattelse er dog draget i tvivl af den nyeste forskning.'Danske Lov' 1241 – derfor var Jyske Lov landsdækkende (dateret d. 15. juni 2013) på videnskab.dk Jyske Lov fra 1241 er den første egentlige kongegivne lov, der dækker over et større juridisk område. Jyske Lov var den første i en række af rigslove, som indtil år 1660 gav en retsenhed.side side 91 i Michael Wolffhechel (2006): Kompendium i retssociologi og retshistorie. 5. udgave. Forlaget SB. Reformationen betød et opgør med den katolske kirkes kanoniske ret.side 134 i Michael Wolffhechel (2004): Kompendium i Almene Fag - retssociologi, Retslære/Retsfilosofi, Retshistorie . 4. udgave. Forlaget SB.
Se også Forfatningshistorie Kongeloven (anno 1665, men offentliggjort i 1709) Danske Lov (anno 1683) Kasuistisk ret
Litteratur
Ditlev Tamm (1998): Europæisk retshistorie, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) Ditlev Tamm (2022): Rettens rødder – hvordan lov og ret har skabt Danmark. Djøf Forlag. Michael Wolffhechel (2004): Kompendium i Almene Fag – retssociologi, Retslære/Retsfilosofi, Retshistorie. 4. udgave. Forlaget SB. Michael Wolffhechel (2006): Kompendium i retssociologi og retshistorie. 5. udgave. Forlaget SB. Knudsen, Pernille Ulla: "Retshistorie og hermeneutik: Retshistoriske metoder i juridisk forskning" (siderne 213-236) i: Mikkel Jarle Christensen (red.) (2021): De juridiske metoder – ti bud. København: Hans Reitzels Forlag. Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. (1. udgave, 2020, har ) Morten Kjær (2023): "Om retshistorie og retsdogmatik" (kapitel 3; siderne 63-85) i: Louise Victoria Johansen & Cecilie Brito Cederstrøm: Ret på tværs – mellem retsdogmatik og andre metoder. Djøf Forlag.
Videre læsning Ditlev Tamm (1992): Retsvidenskaben i Danmark – en historisk oversigt, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Ditlev Tamm (2005): Retshistorie – Danmark, Europa, globale perspektiver. 2. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ; første udgave (2002) er tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog Ditlev Tamm (2016): Juraens 100 bedste historier – rettens kulturhistorie fra middelalderen til i dag. Gyldendal. Morten Kjær (2021): ”Træet, vejen og afgrunden – retshistoriens formål og faldgruber” (siderne 325-335) i Ulla Kallenbach & Sofie Kluge & Rasmus Vangshardt (red.): Det historiske blik. Aarhus Universitetsforlag. Alf Petter Høgberg & Jørn Øyrehagen Sunde (red.) (2019): Juridisk metode og tenkemåte. Oslo, Universitetsforlaget.
Referencer
Kategori:Jura Kategori:Juridiske discipliner