Bent Melchior (født 24. juni 1929 i Bytom i det nuværende Polen, død 28. juli 2021) var en dansk overrabbiner.
Baggrund og levned
Melchior blev født i den daværende tyske by Beuthen - i dag den polske by Bytom - som søn af danske forældre, nemlig den senere danske overrabbiner Marcus Melchior og Meta f. Schornstein. Marcus Melchior var på daværende tidspunkt rabbiner i Beuthen. Bent fik i alt fem søskende, heriblandt den dansk-israelske politiker og journalist Werner David Melchior (1922-1987) og den danske politiker og minister Arne Melchior (1924-2016).
I 1933 vendte familien tilbage til Danmark, men som 14-årig måtte Bent flygte med hele sin familie som følge af deportationsordren mod de danske jøder i oktober 1943. De flygtede først sydpå til Nykøbing Falster, hvor de blev indkvarteret i Bispegården. Senere kom de efter 19 timer i en fiskerbåd på Østersøen til Sverige, hvor Bent fortsatte sin skolegang som dansk flygtning.Oktober '43 - Bent Melchiors historie. Dansk Institut for Internationale Studier. Besøgt 7. maj 2017.
Efter Danmarks befrielse i maj 1945 kunne familien vende tilbage, og Bent blev student fra Frederiksberg Gymnasium i 1947. Derefter deltog han som israelsk frivillig i den arabisk-israelske krig 1948.
I perioden 1949-58 var han lærer ved den jødiske skole i København. Efter at have taget rabbinereksamen ved Jew's College i London i 1963 blev han rabbiner ved Det mosaiske Troessamfund i København i 1963. Efter faderens død i 1969 blev han valgt til dennes efterfølger som overrabbiner - en post, han beholdt indtil sin pensionering i 1996.
Deltagelse i det offentlige liv Som overhoved for dansk jødedom var Bent Melchior kendt for at forene det jødiske engagement med en national og international indsats for flygtninge og forfulgte, og han har bl.a. forsvaret muslimers rettigheder i Danmark.Karin Weinholt: Bent Melchior i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. maj 2017 fra denstoredanske.dk.
Han var stiftende medlem af Den Danske Helsinki-komité for menneskerettigheder (1985), medlem af forretningsudvalget for Dansk Flygtningehjælp 1996-2007 og formand for Jødisk-Kristent-Muslimsk Forum i 2002-2004.
I 1988 planlagde palæstinensere angiveligt et drabsattentat mod Melchior. Det danske justitsministerium undlod at udvise bagmændene i Danmark. Melchior udtalte senere:
Bent Melchior var i sine sidste år medstifter og formand for foreningen Brobyggerne.Henrik Vestergaard Stokholm er første modtager af Bent Melchior-prisen. Pressemeddelelse fra Brobyggerne juni 2022. Efter hans død oprettede foreningen Bent Melchior Prisen til hans minde.Ny pris opkaldes efter Bent Melchior | Kristeligt Dagblad Prisen, der består af en vandrestatuette udformet af Jens Galschiøt og et beløb på 10.000 kr., gives til ildsjæle, der arbejder for menneskerettigheder, respekten for den enkeltes værdighed og fremme af dialogen mellem mennesker med forskellige menneskesyn og verdensopfattelser.
Familie
Bent Melchior blev gift 16. december 1951 med Lilian Weisdorff. Parret fik i alt fire sønner: Michael (f. 1954), John (f.1956), Alan (f.1962) og Kim (f.1966).– 8. Bent Melchior – The Melchior family page
Æresbevisninger
Bent Melchior er ridder af 1. grad af Dannebrogordenen og har bl.a. modtaget Staten Israels hæderstegn for deltagelse i frihedskrigen, Forbundsrepublikken Tysklands store Fortjenstkors, Landsforeningen af Danske Flygtningevenners pris (1995), Drassows Legat for indsats for mellemfolkelig forståelse i 1999. Han blev i 1999 udnævnt til ærespræsident på livstid i B'nai B'rith Europa og blev Dansk Flygtningehjælps første æresmedlem i 2008. I 2016 modtog han sammen med Özlem Cekic N.F.S. Grundtvigs Pris for de to personers "engagerede og vedholdende bidrag til samfundsdebatten ved at indgå dialog".Overrabbiner: Enhver husmoderforening er i princippet et parallelsamfund. Artikel i Kristeligt Dagblad 31. oktober 2016.
Bibliografi
Bent Melchior har foretaget en række oversættelser til dansk, bl.a. af Mosebøgerne, og selv forfattet en række bøger og bogbidrag - herunder selvbiografien Så vælg da livet.
Forfatterskab
Begyndelsen. Biblens første del genfortalt – 1976 (Det mosaiske Troessamfund) Jødedommen – en tekstcollage – 1976 (Gyldendal) Så vælg da livet. Autobiografi – 1997 (Gyldendal) (selvbiografi) Modsætninger mødes. Samtaler med Naser Khader – 2003 (Forum) Jødedom. Tro og livsforståelse – 2004 (Gyldendal)
Bidrag til antologier
Indenfor Murene – 1984 Livsglæde – 1993 Videnskaben eller Gud – 1996 Flammer for Frihed – 1998 Det ny århundrede – 1999 Dansk uden tårer – 2001 Opgøret om den kolde krig – 2003 Til et folk de alle høre … – 2005 Børnebørn – 2010 Maskinen skabt i menneskets billede – 2010
Oversættelser til dansk
De fem Mosebøger – 1977-1987 (Det mosaiske Troessamfund) Haggadah shel Pesach – liturgi til den jødiske Påske – 1983 (Det mosaiske Troessamfund) Siddur – den jødiske bønnebog – 2002 (Det mosaiske Troessamfund) Solomon Goldman: En vejledning til Shabbat – 1989 (Det mosaiske Troessamfund)
Referencer
Eksterne henvisninger Bent Melchiors side hos ARTE Bent Melchiors CV hos Gyldendal Superhumanisten Melchior. Artikel på religion.dk.
Kategori:Overrabbinere i Danmark Bent Kategori:Selvbiografer fra Danmark Kategori:Riddere af 1. grad af Dannebrog Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Jøder fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Studenter fra Frederiksberg Gymnasium