Skak (afledt af det persiske ord 'Shah' – konge) er et brætspil for to spillere og et af verdens mest populære spil. Målet med spillet er at vinde ved at sætte modparten mat (også kaldet skakmat), hvilket sker ved at angribe dennes konge på en sådan måde, at angrebet ikke kan afværges.
Skak er en mental sport, hvor spillerne benytter de strategiske og taktiske elementer, som spillereglerne giver mulighed for, og kræver derfor brug af abstrakt deduktion.
Spillet foregår på et kvadratisk skakbræt opdelt i 64 felter. Hver spiller besidder fra starten et sæt skakbrikker bestående af 16 brikker i en af to farver, der normalt er hvid og sort. Spillerne skiftes til at flytte en af sine egne brikker (udføre et træk), idet hvid altid trækker først, og en spiller kan ikke springe sin tur over. Flytningen skal ske ifølge reglerne for brikkernes forskellige trækmåder og spillereglerne i øvrigt.
Introduktion Skak dyrkes både i privat regi, og som konkurrencesport i skakklubber og ved nationale og internationale turneringer og mesterskaber. Desuden spilles det i udstrakt grad online over internettet samt som computerskak med et skakprogram som modspiller. Når spillet sker ved udveksling af træk per brev eller e-mail, er der tale om korrespondanceskak. I de senere år er skoleskak (skak i skolen) blevet voldsomt populært, så der nu er flere medlemmer af Dansk Skoleskak, end der er voksne aktive skakspillere. Efter at skak i en årrække har været under pres af mulighederne for at dyste i skak online, er trenden nu, at skoleelever mødes ansigt-til-ansigt over skakbrættet. En udvikling der også kendes fra udlandet fx i USA eller Tyrkiet, hvor der er ca. 250.000 voksne skakspillere, mens 1,7 mio. unge deltager i skoleskak der.
Kvinder deltager i turneringer på lige fod med mænd, men skak har traditionelt været en mandsdomineret sport. Det er først i nyeste tid, at kvindelige spillere er begyndt at gøre sig gældende blandt skakkens topspillere. I åbne mesterskaber har der endnu ikke været en kvindelig verdensmester. Derimod findes særlige verdensmesterskaber for kvinder.
Et særligt skakligt område er problemskak, som omfatter skakstudier og skakopgaver.
Der findes en omfattende mængde lærebøger i skak, dækkende alle spillets aspekter. Desuden er skak behandlet i en del kunst, både litterært og i afbildninger, bl.a. på frimærker og ekslibris, hvor emnet udgør et særligt speciale for samlere.
I moderne spilteori hører skak til gruppen af nulsumsspil. Skakspillet hører endvidere til gruppen af spil med fuldstændig information, det vil sige at: Hvad der foregår, er synligt for begge spillere Spillets udfald bestemmes af spillernes viden og evner og ikke af tilfældigheder Der findes en optimal strategi for en af spillerne eller begge spillere
Som spil besidder skak en overvældende kompleksitet. Claude Shannon, der er en af fadderne til området informationsteori, anslog spillets såkaldte spille-træ-kompleksitet til 10120 (et senere estimat er 10123). Antallet af lovlige stillinger i skakspillet anslås at udgøre mellem 1043 og 1050. Disse tal kan sammenlignes med antallet af atomer i universet, som estimeres til mellem 4×1078 og 6×1079.
Rundt om i verden spilles der spil, som har en vis lighed med skak, som f.eks. Xiangqi (i Kina), Shogi (i Japan) og Janggi (i Korea). I nyere tid er det desuden forsøgt at udvikle spillet i andre retninger (kaldet kunstskak) ved blandt andet at ændre på skakbrættet, tilføje andre brikker, ændre brikkernes gangart osv. Eksempler herpå er Fischer-skak og rundskak.
Bræt og brikker right|thumb|300px|Skakbræt og brikker af den udbredte model Staunton med tilhørende skakur
Ved spillets startopstilling opstilles brikkerne som illustreret ovenfor. Der tales altid om hvide og sorte brikker og felter, uanset om disse i praksis og i diagrammer kan forekomme i alle tænkelige farvenuancer. Det har ingen selvstændig betydning, at brættet er ternet – dette er indført som en hjælp for opfattelsesevnen via synet. Af hensyn til notation (nedskrivning) og gengivelse af partier er det en regel, at brættet skal vende, således at hvid har et hvidt felt i sit nederste hjørne til højre. En anden vigtig huskeregel for opstillingen er, at hvids dronning skal stå på et hvidt felt (dronningen skal have sin egen farve).
Brættet inddeles lodret i 8 linjer, der betegnes med bogstaverne a-h og vandret i 8 rækker, som betegnes med tallene 1-8. Betegnelserne udgør derfor et koordinatsystem, hvor hele brættet er set fra hvids side, og hvor hvert enkelt felt på brættet har en entydig betegnelse fra a1 til h8. Linjens nummer nævnes altid først, hvilket nærmere er beskrevet under algebraisk notation. Følges brættets felter på skrå, ses et antal diagonaler, hvoraf de to lange diagonaler går fra a1 til h8 og fra h1 til a8, mens de øvrige er korte diagonaler. thumb|right|250px|Et skakbord er et bord, hvor et skakbræt er malet på bordpladen eller nedfældet i den. Fotografiet viser et skakbord opstillet i en park
De 8 brikker, som står på rækken nærmest spilleren, kaldes med et fælles udtryk for officererne, og på rækken foran dem står otte bønder.
Officerernes navne og symboler er følgende: konge, dronning, tårn, løber og springer. De er placeret således på første og ottende række fra venstre mod højre: Tårn, springer, løber, dronning, konge, løber, springer og tårn.
Der benyttes forskellige betegnelser for områder på brættet: Dronningefløjen betegner linjerne a-d, fordi dronningerne ved spillets start befinder sig på denne halvdel af brættet. Kongefløjen betegner linjerne e-h, fordi kongerne ved spillets start befinder sig på denne halvdel af brættet. Centrum udgøres af felterne d4, d5, e4 og e5, men felterne c4, c5, f4 og f5 inddrages ofte under begrebet, fordi bønder fra c- og f-linjen kan slå ind i centrum. Randen eller randfelterne er alle felter på linjerne a og h og rækkerne 1 og 8.
Spilleregler Spillereglerne er fastsat af Det internationale skakforbund, FIDE og regulerer alle aspekter af spillet fra trækregler til afklaring af situationer, som kan opstå under spil. I officielle spil udpeges en dommer eller turneringsleder, som afgør eventuelle tvivlsspørgsmål, som opstår undervejs. Nogle af hovedreglerne er beskrevet her.
Målet med spillet er at opstille en trussel mod modspillerens konge, som ikke kan afværges. Herved bliver modspilleren sat skakmat og har således tabt spillet. Hvis ingen af spillerne kan vinde, bliver spillet remis. Det vil sige, at spillet er uafgjort.
Et spil skak er tabt for en spiller, hvis en af følgende begivenheder indtræffer: kongen er sat skakmat, hvilket som nævnt betyder, at kongen er truet af en af modspillerens brikker (det kaldes, at modspilleren har givet 'skak', eller at kongen står i 'skak'), og truslen ikke kan afværges hvis vedkommende opgiver spillet tidsoverskridelse, det vil sige, at en aftalt spilletid overskrides, uden at spilleren har foretaget det aftalte antal træk, dog kun hvis modspilleren har brikker nok tilbage til kunne sætte skakmat. spilleren diskvalificeres for overtrædelse af skakreglerne
Et spil skak er remis, hvis en af følgende begivenheder indtræffer: Stillingen er pat, det vil sige, at den spiller, som skal trække, ikke har nogen lovlige træk til rådighed, og vedkommendes konge ikke er truet (står i skak) hvis spillerne enes om det, efter at en af spillerne har afgivet et remistilbud hvis det forlanges af en spiller, efter at den samme stilling er opstået på brættet for tredje gang, og det er samme spillers tur til at trække hvis det forlanges af en spiller, efter at der i løbet af 50 træk ikke er enten slået en brik eller flyttet en bonde (50-træks reglen) hvis de tilbageværende brikker ikke er tilstrækkelige til at kunne sætte mat (teknisk remis) ved den ene spillers tidsoverskridelse, hvis den anden spiller ikke har brikker nok tilbage til at kunne sætte skakmat.
Man spiller hvid eller sort efter aftale eller efter forudgående lodtrækning, hvor vinderen får lov at vælge farve.
Forskellige bestemmelser: Kongen må ikke flytte til et truet felt. En "rørt brik" skal flyttes (hvis det er ens egen brik) eller tages (hvis det er modspillerens brik), og en "sluppet brik" er flyttet. Man må altså ikke røre ved en brik uden at flytte den, og man må ikke sætte den på brættet og derefter fortryde det og placere brikken et andet sted. Man er dog aldrig tvunget til at flytte eller slå en brik, hvis det er ikke muligt at gøre med et lovligt træk. En turneringsleder vil eventuelt i sådanne situationer kunne idømme synderen andre straffe, f.eks. give vedkommende en advarsel eller ved at tildele ekstra tid til modspilleren. Skal spilleren rette en briks placering, skal vedkommende gøre modspilleren tydeligt opmærksom på, at man ikke vil flytte med brikken ved først at sige "jeg retter", "j'adoube" (det samme på fransk) eller tilsvarende. Betænkningstid. Skakur. Hængeparti (spillet udsættes til senere lejlighed).
Hvis der spilles med skakur, bestemmes dets placering af turneringslederen. Er der ikke en sådan, er det traditionelt sort, som bestemmer, på hvilken side af brættet uret skal stå.
Brikkernes gang og slag Man foretager et træk ved at flytte en af sine brikker fra det felt, den står på, til et andet felt. Der kan kun stå én brik på hvert felt, så hvis dette andet felt er besat af en fjendtlig brik, bliver denne slået. Den slagne brik fjernes fra brættet og deltager ikke mere i spillet.
Brikkerne har hver sin særlige måde at flytte på og slå modspillerens brikker på. Brikkerne er derfor af forskellig styrke. Deres indbyrdes forhold fremgår af følgende tabel, hvor en bonde er sat til værdien 1, men det skal påpeges, at disse værdier ikke benyttes direkte under spil. De giver kun et fingerpeg om brikkernes indbyrdes styrkeforhold: Se den uddybende artikelom den enkelte skakbriksgangart og egenskaber:Konge, dronning, tårn,løber, springer, bonde. Brikkernes værdi med 25px|Bonde bonde = 1 Tunge officerer: Dronning Dronning 9 Tårn Tårn 5 Lette officerer: Løber Løber 3 Springer Springer 3
Konge Kongen kan ikke værdisættes på denne måde, fordi man ikke kan slå kongen: Hvis kongen er truet og ikke kan undvige, medfører det tab af spillet.
Ovennævnte betyder, at tre bønder er nogenlunde lige så meget værd som en løber eller en springer.
Benyt navigationshjælpen til højre for at læse mere om de enkelte brikkers træk, slag og karakteristiske egenskaber.
Følgende hovedregler er gældende for officererne: de kan flytte i alle retninger på brættet de kan flytte så langt, man ønsker, i deres trækretning, indtil de enten stoppes af en af spillerens egne brikker, eller indtil de møder den første af modspillerens brikker, som de eventuelt kan vælge at slå. Denne hovedregel gælder ikke for springeren, som kan hoppe over både egne og modspillerens brikker. de slår på samme måde som de flytter
Bønderne kan derimod kun gå fremad, og de slår ikke på samme måde, som de flytter.
Derudover findes et par specielle træk i skak, som er helt unikke med særlige regler: Rokade En passant- et træk hvor bonden står på sin startposition og rykker 2 felter frem op ved siden af en modstander bonde. Her vil modstanderbonden kunne slå startbonden hjem, ved at trække bonden på tværs.
Strategi og taktik
— Savielly Tartakower, skakstormester
Spillets faser: Åbningsspillet, Midtspillet, Slutspillet
Taktik: Bindinger, afdækkertræk, dobbeltangreb, offer, blokade, underminering, overbelastning, indespærring, mellemtræk, træktvang, kombinationer, kongeangreb
Strategi: Centrum, Udvikling, Bondespil og bondekæder
Forskellige skakudtryk og skaknotation Skakterminologi Terminologi for problemskak Skaknotation Notation for computerskak Skak fra A-Å Batteri er en opstilling, hvor to eller flere officerer "sigter" på det samme punkt gennem den samme diagonal eller linje. Det kraftigste batteri i skak er Aljechins kanon, som består af de to tårne på den samme linje med dronningen bagved.
Skakpartier