Nicolas Gomard (født ca. 1746) var den sidstnævnte af de seks borgere, der stod fadder til eventyrdigteren H.C. Andersen 2. påskedag 1805 i Sankt Hans Kirke i Odense, og ifølge en overlevering i familien Gomard var den af den formening, at Nicolas Gomard var den biologiske far til HCA.
I sine livserindringer skriver HCA, at Gomard var fransk emigrant. Men ifølge H. Topsøe-Jensens noter til Mit Livs Eventyr (side 380-381) havde Gomard allerede i 1767 – før den franske revolution – ladet sig hverve otte år som dansk soldat. Senere ernærede han sig som sproglærer, frisør, fabrikant af tøj og fra 1790 til sin død som portner ved Gråbrødre Hospital i Odense .
Ved folketællingen i 1801 er Gomard påført bopælen "Odense Hospital, Direktørboligen", hvor han som 55-årig boede sammen med sin 59-årige kone Engel Jacobine Gomard og en tjenestepige.Statens Arkiver, Dansk Data Arkiv, Dansk Demografisk Database, Indtastning B1124
H.C. Andersens mor, Anne Marie Andersdatter, og skomageren Hans Andersen var ikke gift da Anne Marie blev gravid. I det korte afsnit i erindringerne Mit Livs Eventyr skriver HCA om Gomard med følgende ord:
Henvisning
Kategori:H.C. Andersen Kategori:Personer fra Odense