Othala-runen (ᛟ), også kendt som oðila, ēðel og odal, er en rune, der repræsenterer o- og œ-lydene i henholdsvis den ældre futhark og det angelsaksiske futhorc-alfabet. Runens navn stammer fra det rekonstruerede urgermanske *ōþala-, som betyder arv, ejendom eller arvegods. Ifølge Nationalmuseets gennemgang af jernalderens runenavne gengives runens navn som oðila, hvilket netop betyder arv og understreger dens betydning i forbindelse med slægt, ejendom og nedarvet jord.
Runen forekommer ikke i den yngre futhark, hvilket medførte, at dens brug i Skandinavien i vid udstrækning ophørte omkring 700-tallet. I England fortsatte anvendelsen dog ind i 1000-tallet, hvor runen undertiden også blev brugt i håndskrifter som en forkortelse for ordet ēðel (“fædreland” eller “hjemland”), på samme måde som andre runer i perioden lejlighedsvis blev anvendt som logogrammer.
Othala-runen menes muligvis også at have dannet grundlag for det gotiske bogstav 𐍉 (utal), anvendt af biskop Wulfila i det 4. århundrede i hans oversættelse af Bibelen til gotisk, selv om påvirkning fra græske bogstaver også kan have spillet en rolle.167x167px|thumb|Othala-runen|none
Navn og etymologi Ifølge Nationalmuseet havde Othala-runen i jernalderen navnet oðila, som betyder “arv” eller “arvegods”. Dette navn stammer fra det rekonstruerede urgermanske ōþalą og viser, at runen var tæt knyttet til begreber om ejendom, nedarvet jord og slægtsarv.
Runen har beslægtede former med tilsvarende betydning i andre germanske sprog, herunder oldengelsk ēþel eller óðel (“ejendom, arv, hjem, fædreland”), oldnordisk óðal (“slægtsarv, ejendom, arv”), oldsaksisk ōthil (“hjem”) og oldhøjtysk uodal (“slægtsarv”). p.395
Begrebet odal (oldnordisk: óðal) refererer desuden til skandinaviske arveretlige love, der fastlagde ejendomsretten til jord, som havde været i samme families eje gennem flere generationer. Lovene beskyttede blandt andet døtrenes arverettigheder overfor mænd uden for den nærmeste familie. Nogle af disse regler gælder stadig i Norge som Odelsrett (allodialret), og traditionen med Udal law i Shetland, Orkney og Isle of Man stammer fra samme oprindelse.
Ældre Futhark O-rune Othala-runen findes blandt de ældste kendte runeinskriptioner, herunder fund fra Vimose-planen (ca. 160–400 e.Kr.) og (ca. 210–260 e.Kr.). Runen forekommer også i nogle overgangsinskriptioner fra det 6. og 7. århundrede, såsom , og Stentoftenstenen, men forsvinder umiddelbart fra den skandinaviske runetradition omkring det 8. århundrede.
En sen attestering af runen i et nordgermansk område findes på Rökstenen, dateret til ca. 800 e.Kr. I denne kontekst kan brugen af ældre runer være en bevidst reference til en begivenhed ni generationer tidligere nævnt i inskriptionen.
Der er desuden fund, hvor Othala-runen synes at være anvendt som symbol på arv og ejendom, fx på , hvor runen menes at henvise til ordet oþal og dermed til ringen som et arvegods. Lignende fortolkninger findes i inskriptionen på Thorsberg-sporen, hvor runen kan have fungeret som ideogram for ejerskab. none|thumb|Illustration af Thorsberg sporene (c. 210-260 CE). Viser runer på begge sider. none|thumb|Vindelev guldbrakteat med teksten "Han er Odins mand"
Brug og udformning I det angelsaksiske runesystem blev den fulde række af 24 Ældre Futhark-runer bevaret, samtidig med at der blev indført nye lyde og tilpasninger på grund af angelsaksisk-frisiske lydændringer. Othala-runen er et eksempel herpå: I det angelsaksiske system udtrykkes o-lyden typisk med runen ōs (ᚩ), en afledning af den gamle Ansuz-rune. Othala-runen er kendt på oldengelsk som ēðel (med umlaut fra formen ōþila-) og bruges til at udtrykke en œ-lyd, men forekommer kun sjældent i inskriptioner uden for almindelige futhark-rækker. Page, R. I. (2003). An introduction to English runes (2nd ed.). Woodbridge, UK: Boydell Press. .
I nogle runeinskriptioner, fx på Themsensværdet, og endnu mere almindeligt i håndskrifter, skrives Othala-runen med en enkelt lodret streg i stedet for de to diagonale ben, muligvis som en forenkling af formen.
Runen blev også anvendt som forkortelse for ordet ēþel eller œþel, der betyder “slægtsarv” eller “arvejord”, i tekster som Beowulf, Waldere og den oldengelske oversættelse af Orosius’ Historiae adversus paganos. Dette var en del af en bredere praksis i perioden, hvor runer som ᛞ, ᚹ og ᛗ også blev brugt som forkortelser for deres egne navne.
Moderne brug Populærkultur Othala-runen, ligesom andre historiske runer, anvendes bredt i populærkulturen. Et kendt eksempel er J.R.R. Tolkien, som bruger runer baseret på Othala på Thror’s kort over Erebor i Hobbitten. Runen dannede desuden grundlag for dværgenes Cirth-skriftsystem i Ringenes Herre, som beskrevet i Tolkiens legendarium.
Othala bruges også som symbol i computerspil og fiktion. For eksempel repræsenterer den “Lore”-ressourcen i spillet Northgard (2018), og i tv-serien Stargate SG-1 er Othala navnet på en verden i Ida-galaksen, hvor Asgard tidligere havde boet.
Misbrug i senere historie SS-rune og politisk brug Othala-runen blev i 1930'erne adopteret som okkult symbol af tyske nazistiske kredse og senere af Schutzstaffel (SS) som en SS-rune.
SS modificerede runen med små “fødder” eller “vinger”, hvilket førte til betegnelsen “Winged Othala”. Runen blev også brugt af forskellige militære enheder under Anden Verdenskrig og som badge for SS’ Race- og Bosættelses-hovedkontor, som havde ansvaret for at opretholde “racemæssig renhed”. thumb|Othala-runen med ben|none|112x112px Efter krigen er symbolet fortsat blevet brugt af nynazistiske og højreekstremistiske grupper. Disse grupper hævder ofte, at runen symboliserer “arv” eller jord for den “hvide” eller “ariske” befolkning, fri for udenforstående. Sådanne fortolkninger findes ikke i kilder før det moderne tidsrum, men er opstået inden for disse grupper.
Hedenskab I moderne Hedenskabs-praksis indgår Othala, ligesom andre runer, ofte som dekorative elementer på genstande og tatoveringer. Nogle Hedenskab-grupper har offentligt taget afstand fra brugen af runen i højreekstremistiske sammenhænge. For eksempel udtalte Asatru UK, at de kategorisk modsætter sig, at fascistiske bevægelser eller andre hadbaserede grupper bruger symboler fra deres tro. https://www.facebook.com/asatru.uk.auk/posts/2445282542368140
Referencer
Kategori:Runer