thumb|Kortudsnit, der viser Vestindisk-guineisk Kompagnis hovedkvarter og dok på Christianshavn, København.
Vestindisk-guineisk Kompagni var et dansk-norsk handelskompagni, der eksisterede fra 1671 til 1754. Kompagniet blev oprettet ved kongelig oktroj den 11. marts 1671 som et vestindisk kompagni med eneret på besejling og handel på de danske besiddelser i Vestindien. Det fik samtidig ret til at besætte og bebygge Sankt Thomas.
I 1672 begyndte kompagniet koloniseringen af Sankt Thomas. I 1674 overtog det Glückstadt-kompagniets privilegier i Afrika og fik dermed ansvaret for de danske forter og handelspladser på Guldkysten. Det blev herefter kendt som Vestindisk-guineisk Kompagni.
Kompagniet var et halvstatsligt foretagende, der var organiseret som en slags aktieselskab. Det havde monopol på handel og søfart til de danske kolonier og varetog opgaver inden for kolonisering, forsyning og administration. Kompagniets virksomhed var tæt forbundet med den danske kolonisering af Vestafrika og Caribien samt med den danske slavehandel og sukkerhandelen fra Vestindien.
Kompagniets hovedsæde lå på Christianshavn i København, hvor det efterhånden fik egen havn og skibsværft. Det drev desuden et sukkerraffinaderi og fik i 1721 privilegium på at oprette et raffinaderi på Christianshavn.
I 1754 blev kompagniet opløst. Staten overtog kompagniets rettigheder og forpligtelser samt administrationen af de danske kolonier, mens handelen efterfølgende blev åbnet for private.
Historie
Oprettelsen
Vestindisk-guineisk Kompagni blev oprettet ved kongelig oktroj den 11. marts 1671. Oktrojen gav kompagniet eneret på besejling og handel på de kommende danske besiddelser i Vestindien samt ret til at besætte og bebygge Sankt Thomas. Kongen lovede desuden at understøtte virksomheden med skibe og søfolk.
Oktrojen var udformet af Christian 5.s privatsekretær Peder Schumacher, der senere blev adlet under navnet Griffenfeld. Kompagniet fik blandt andet ret til at oprette egen ret og forskellige økonomiske privilegier. Til gengæld skulle det besejle kolonierne samt bidrage til deres opdyrkning, forsyning og administration.
Kompagniet var et produkt af merkantilismen, hvor staten anvendte privilegerede handelsselskaber til at fremme handel, søfart og kolonisering. Investorkredsen omfattede både personer fra kongemagten, adelen og Københavns handelsborgerskab.
Sankt Thomas og Guldkysten
I 1672 begyndte kompagniet den danske kolonisering af Sankt Thomas. De første år var virksomheden begrænset, og handelen blev i perioder bortforpagtet til private.
I 1674 overtog kompagniet Glückstadt-kompagniets privilegier i Afrika. Dermed blev de danske forter og handelspladser på Guldkysten lagt under samme kompagni som de vestindiske besiddelser.
Kompagniets virksomhed på Guldkysten var tæt forbundet med den atlantiske slavehandel. I de første år var handelen på Afrika dog begrænset, og kompagniet lod i lange perioder private skibe stå for besejlingen af forterne. Først omkring 1700 kan der på kompagniets skibe spores en begrænset såkaldt trekantshandel mellem Europa, Afrika og Caribien.
Genoplivningen efter 1697
I 1690'erne blev udsigterne for den transatlantiske handel vurderet som mere fordelagtige, og kompagniet besluttede igen at varetage en større del af handelen selv. Den 28. september 1697 fik det en ny oktroj, som gav grundlag for en genoptagelse af virksomheden.
I begyndelsen af 1700-tallet voksede kompagniets aktiviteter. Det udsendte i gennemsnit to til tre skibe om året og udbyggede samtidig de danske besiddelser i Vestindien.
Sankt Jan og Sankt Croix
I 1718 koloniserede Danmark Sankt Jan, som blev den anden danske ø i Vestindien efter Sankt Thomas.
I 1733 købte kompagniet Sankt Croix af Frankrig. Købet gav de danske kolonier en større ø med betydelige muligheder for plantagedrift. Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix kom herefter til at udgøre de centrale danske besiddelser i Vestindien.
Oktrojen af 1734
I februar 1734 fik kompagniet en ny oktroj. Den gav blandt andet monopol på indførsel og raffinering af råsukker i Danmark og Norge. Kompagniet koncentrerede sig dermed i stigende grad om sukkerhandelen og sukkerraffineringen.
Kompagniet havde siden 1721 haft privilegium til at drive eget sukkerraffinaderi i København. I 1733 blev privilegierne yderligere udbygget, og kompagniet opkøbte konkurrerende raffinaderier. Til gengæld skulle det sikre forsyningen af sukkerprodukter til befolkningen.
Sukkermonopolet medførte voksende konflikter med plantageejere og private handlende i Vestindien. Disse grupper ønskede større frihed til at handle uden om kompagniets privilegier.
Organisation og økonomi
Vestindisk-guineisk Kompagni var organiseret som en slags aktieselskab med en direktion og en kreds af aktionærer. Gennem hele kompagniets levetid var økonomien præget af likviditetsproblemer og behov for yderligere kapital.
Efter købet af Sankt Croix havde kompagniet en aktiekapital på 169.000 rigsdaler. Ved en kapitaludvidelse i 1747 blev en række private købmænd og kapitalinteresser optaget i selskabet, og aktiekapitalen blev øget til 1.250.000 rigsdaler.
I lange perioder var kompagniet ude af stand til at udbetale udbytte. I perioden 1733-1754 var den gennemsnitlige forrentning af aktierne dog omkring 6,9 procent om året.
Kompagniet havde på Christianshavn opbygget et større anlæg med egen havn og skibsværft. Anlægget kunne afspærres fra Københavns havneløb med en flydebom.
Opløsningen i 1754
I midten af 1700-tallet voksede kritikken af kompagniets privilegier. Plantageejere og private købmænd betragtede blandt andet sukkermonopolet som en hindring for den økonomiske udvikling i Vestindien.
Efter forhandlinger besluttede kompagniets generalforsamling i 1754 at acceptere statens tilbud om at overtage alle aktier til deres fulde pålydende værdi. Staten overtog samtidig kompagniets rettigheder og forpligtelser.
Kompagniet blev herefter opløst, og staten overtog administrationen af de danske kolonier. Ved en plakat af 30. august 1754 blev handelen på Vestindien og Guinea gjort fri for danske, norske og slesvigske undersåtter.
Fra 1755 blev administrationen af de danske besiddelser på Vestindien og Guldkysten således varetaget direkte af staten.
Hovedsæde og sukkerraffinaderi
Kompagniets hovedsæde lå på Christianshavn i København. Her opbyggede kompagniet et større anlæg med administration, havn og skibsværft.
I 1721 fik kompagniet kongeligt privilegium til at oprette et sukkerraffinaderi på grunden på Christianshavn. Raffinaderiet blev en vigtig del af kompagniets virksomhed, især efter oktrojen af 1734, som gav kompagniet monopol på indførsel og raffinering af råsukker i Danmark og Norge.
I 1752 forarbejdede raffinaderiet omkring 650 tons råsukker. Ved raffinaderiet var der samme år ansat blandt andre en bogholder, en kontrollør, en overmester, en undermester samt 38 svende og drenge.
Slavehandel og kolonialisme
Vestindisk-guineisk Kompagni spillede en central rolle i den danske koloniale økonomi i Vestafrika og Caribien. Kompagniets aktiviteter omfattede handel, kolonisering og administration og var tæt forbundet med den atlantiske slavehandel.
Fra omkring 1700 forekom der på kompagniets skibe en begrænset trekantshandel mellem Europa, Afrika og Caribien. Slavegjorte afrikanere blev transporteret til de dansk-norske kolonier i Caribien, hvor slavegjort arbejdskraft blev anvendt i blandt andet plantageøkonomien. Sukker fra Vestindien blev samtidig en central handelsvare i den dansk-norske kolonialøkonomi.
Kompagniets historie indgår derfor i historien om den danske kolonialisme, slavehandel og sukkerproduktion, som var forbundet gennem de danske besiddelser i Afrika og Vestindien.
Betydning
Vestindisk-guineisk Kompagni var en central institution i opbygningen af det dansk-norske kolonirige i Vestafrika og Caribien. Kompagniet stod for kolonisering og administration af Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix og havde samtidig ansvar for de danske forter og handelspladser på Guldkysten.
Kompagniet var økonomisk set ikke noget særligt vellykket foretagende. Det havde gennem hele sin levetid problemer med kapital og likviditet, men bidrog samtidig til udviklingen af Københavns oversøiske handel, skibsfart og sukkerraffinering.
Efter opløsningen i 1754 blev de koloniale besiddelser og den tilknyttede administration overtaget af staten, mens private handelsinteresser i højere grad kunne overtage de merkantile aktiviteter.
Arkiver
Rigsarkivet opbevarer et omfattende arkiv efter Vestindisk-guineisk Kompagni. Materialet omfatter blandt andet oktrojer, reglementer, korrespondance, dokumenter om skibsekspeditioner, materiale om Sankt Croix samt regnskabs- og administrationsmateriale.
Blandt arkivalierne findes en kopi af kompagniets oktroj og reglement fra 1671, kopibøger om Sankt Croix' erhvervelse og forholdet til Puerto Rico, kopier af oktrojer og privilegier samt instrukser for skibsførere fra perioden 1747-1754.
Se også
Dansk Vestindien Dansk slavehandel Den danske koloni på Guldkysten Glückstadt-kompagniet Asiatisk Kompagni Dansk Vestindiens guvernører
Referencer
Litteratur
Erik Gøbel: Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754: Studier og kilder til kompagniet og kolonierne. Med Peder Mariagers beretning om kompagniet. Syddansk Universitetsforlag, 2015. . Nicolai Abrahams: »Nogle Bidrag til den dansk-vestindiske Handels Historie i de første Aar (1671-c. 1680)«. Historisk Tidsskrift, 7. række, bind 4, 1902. J.O. Bro-Jørgensen: Dansk Vestindien indtil 1755. I: Vore gamle Tropekolonier, bind 1, 1966.
Kategori:Handelskompagnier Kategori:Danske handelskompagnier Kategori:Danske virksomheder etableret i 1671 Kategori:Ophørt i 1754 Kategori:Dansk kolonihistorie Kategori:Dansk slavehandel Kategori:Dansk Vestindien