__NOTOC__ Kristtorn (Ilex aquifolium) er en stedsegrøn busk eller et op til 10 meter højt træ. Kristtorn plantes hyppigt, men findes i Danmark vildt i bøgeskove og krat i Østjylland. Kristtorn er kendt for sine smukke blade og frugter (frugter findes kun på hunplanter).
Kristtorn betegnes også som kristtjørnkristtjørn — Den Danske Ordbog, kristtidsel, krontorn, skovtidsel, hårdeg, på Bornholm som strandtidsel H. Jenssen-Tusch: Nordiske plantenavne, Kjøbenhavn 1867 side 84 og i Jylland som Hyffeltorn, hvor hyffel/høffel kan føres tilbage til betydningen at stikkeGeografisk Haves Venner, Nyhedsbrev 4, 2016.
Beskrivelse Barken er først grøn, men bliver senere lysebrun for at slutte som koksgrå. Bladene er spredte og med sylespidse randtorne når planten er i ungdomsform. Blade på træer i voksen form med blomstrende grene mangler dog i reglen alle randtorne bortset fra den yderste spids. Blomsterne er hvide og sidder i fåtallige stande i bladhjørnerne. Kristtorn har i reglen rent hanlige eller rent hunlige individer, så de røde bær ses kun på bestemte planter. Nogle få planter har både han- og hunblomster sammen.
Hovedroden er en tyk pælerod, der går dybt ned. Smårødderne er filtede og ligger lige under jordoverfladen.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 10 x 3 m (15 x 5 cm/år).
Voksested Kristtorn gror på fugtig bund som underskov i ege-avnbøgeskove i det vestlige Europa og i Lilleasien. Planten hører hjemme i skyggen under større træer, og den ses ofte under en ikke alt for tæt bøgeskov. Sammen med Taks (Taxus baccata) er den blandt de få planter, der kan trives under Bøg (Fagus sylvatica). Kristtorn kan ikke lide vedvarende temperaturer under ÷25 °C, og det er derfor at Kristtorn har en udbredelse der er afhængig af havets mildhed.
Anvendelse Planten er afholdt og velegnet som have- og parkplante. De flotte blade og bær gør den til et yndet dekorationsemne hen under juletid, og det mørkegrønne "look" klæder haven ved vintertid. Desuden holder drosselfugle (Solsort, Sjagger, Misteldrossel og Vindrossel) meget af bærrene.
Kilde Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. . Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
Litteratur Fred C. Galle: Hollies. The Genus Ilex, 1997,
Eksterne henvisninger Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet
Noter
Kategori:Haveplanter Kategori:Træer Kategori:Stedsegrønne Kategori:Hvide blomster Kategori:Smukke frugter