Ole Valdemar Juul (født Juhl 10. oktober 1918 i Kolding, død 17. april 2009 i Randers) var en dansk journalist, forfatter og modstandsmand.
Ole Juul var 1938–1943 journalist ved Roskilde Avis og Aalborg Stiftstidende og landmand i Vejle. På den måde fik han kontakt til Kai Holbech, der satte ham i forbindelse med De Frie Danske. Herigennem kom han til at deltage i spredt modstandsaktivitet og jødetransporter til Sverige. I oktober 1943 måtte han selv flygte til Sverige.
Ole Juul har skrevet en lang række bøger, bl.a. debutromanen De røde enge og Det tossede paradis, der begge er filmatiseret (De røde enge og Det tossede paradis). Desuden har han skrevet en drengebogsserie, Jesper-bøgerne.
Udgivelser
Ole Juul har udgivet følgende bøger: De røde enge, 1945 Det næsthelligste, 1945 George, 1946 Efter regn og seks andre noveller, 1947 Inch-Allah, 1949 Den syvende basun, 1950 Episode, 1951 Aaret herude, 1952 Det tossede paradis, 1953 Profeten går i land, 1954 Skyggedansen, 1955 Den røde sne, 1957 Kærlighedsdrabanten, 1957 Jørgen i sadlen, 1958 Michael i Marokko, 1958 Inger sommer at mindes, 1959 Aften, 1960 Hos Gestapo, 1960 Lukket vej, 1960 Nytårsnat, 1960 Jørgen bryder et løfte, 1961 Klar til prøve, 1961 Generalforsamling i mejeriet, 1964 Seksten år, 1964 Sort mosaik, 1964 Kreta, 1965 Notater i en kostald, 1965 Stævnemøde på bakken, 1966 På gensyn i går, 1967 Hjælp mig, jeg er i nød..., 1971 Den glade revolution, 1972 Dieters første historie, 1972 Jesper, 1973 Jesper på Havreholm, 1973 Jesper som sporhund, 1973 Brænde, 1974 Jesper på safari, 1974 Jesper jager krybskytter, 1974 Jesper vover pelsen, 1975 Jesper ta´r fat, 1975 Jesper og Klubben, 1976 Torsdag før onsdag, 1980 Jesper – den røde hane, 1981 Historien om Mille Myg og den lille Egon, 1989 Den tavse gud : fra poetisk erkendelse til etisk forståelse : en læsning af Heretica 1948-53, 1998
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Børnebogsforfattere fra Danmark Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Modstandsfolk fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark