Mads Lind (født 7. juli 1980 i Aarhus) er en dansk tidligere håndboldspiller, der spillede for Århus Håndbold i Håndboldligaen.

Han spillede for klubben siden den blev stiftet i 2010 og spillede fra 2001, hvor klubben hed Århus GF.

Mads Lind spillede hele sin professionelle karriere i Århus Håndbold og forgængeren Århus GF (2001-2010). Han var i mange år anfører for klubben, indtil han indstillede sin karriere i juli 2015. Han havde ved sit karrierestop såvel kamp- som scoringsrekord for klubben.

I 2002 blev Lind involveret i en dopingsag, da han blev testet positiv for brug af anabolske steroider og modtog to års karantæne fra DHF. Det var den første dopingsag i dansk håndbold.Mads Lind fik to aars karantæne for doping, BT, 20. marts 2002

Med klubben opnåede Mads Lind at vinde landspokalturneringen i 2012, hvor det blev til finalesejr på 27-26 over Skjern. Desuden var han med til at vinde DM-sølv i 2004-05 og -bronze i 2007-08.

I 2011 blev Mads Lind beskyldt af Aalborg Håndbold fra at løbe fra en to-årig kontrakt, han havde skrevet med klubben, men ikke ønskede at opfylde. Aalborg Håndbold droppede sagen efter 14 dage, da de ikke mente at en potentiel kompensation kunne svare sig ift. omkostningerne ved sagen.

Mads Lind arbejder i dag som administrerende direktør for håndboldklubben Skanderborg AGF Håndbold i herreligaen.

Referencer

Kategori:Håndboldspillere fra Danmark Kategori:Dopingsager i håndbold Kategori:Personer fra Aarhus