Det Gyldne Kompas (org. The Golden Compass) er en fantasyfilm, der er baseret på den første bog i Philip Pullmans fantasytrilogi Det Gyldne Kompas/His Dark Materials: Northern Lights der i USA blev udgivet under navnet The Golden Compass og på dansk Det Gyldne Kompas. I filmen medvirker Daniel Craig, Nicole Kidman, Eva Green og Dakota Blue Richards. Projektet blev annonceret i februar 2002, som følge af andre succesfulde eventyrfilm, men problemer med manuskriptet og valg af instruktøren gjorde det lidt besværligt. Med et budget på 180 millioner dollars, var det en af New Line Cinemas dyreste projekter nogensinde.McClintock, Pamela and McNary, Dave. "Will 'Compass' find audiences?" Variety, December 6, 2007. Retrieved: December 8, 2007.
Filmen handler om den forældreløse pige Lyra, der lever i et fiktivt parallelt univers med et dogmatisk teokrati, Magisterium, der truer med at overtage hele verden. Da Lyras ven bliver kidnappet, rejser hun langt op i Norden for at redde sin ven og blive genforenet med sin onkel.
Inden filmens udgivelse, modtog den kritik fra sekulære organisationer og fans af serien på grund af fortyndingen af det religiøse aspekt fra bøgerne, samt fra nogle religiøse organisationer på grund af materialets anti-kristne og ateistiske temaer. Filmen blev mødt med blandede anmeldelser og levede ikke op til det forventede resultat på den amerikanske box office. Den klarede sig bedre på det internationale marked og indtjente sammenlagt $372 mil. Filmen vandt både en Oscar og en BAFTA-pris for visuelle effekter. Det er endnu ikke blevet annonceret om der skal laves en efterfølger til filmen, men produceren Deborah Forte har udtalt, at hun agter at filmatisere resten af serien.
Handling
Bogen udspiller sig i et parallelt univers, hvor en del af en persons sjæl er bosat udenfor kroppen i noget der kaldes en daimon. En daimon er altid det modsatte køn af sit menneske og kan kun gå omkring 20 m væk fra sit menneske. En daimon og et menneske er tæt knyttet. Hvis noget gør ondt på et menneske, gør det ondt på daimonen og omvendt.
Dette andet Europa, er styret af en autoritær organisation kaldet Magisterium. I Oxford på "Jordan Kollegiet", hører den 12-årige Lyra Belacqua en sygeplejerske på en skadestue fortælle om "Snapperne". Sygeplejersken mener, at det er Lyra og hendes venner der er ansvarlige for "Snappernes" kidnapning af flere børn. Skolen bliver besøgt af Lyras onkel, Lord Asriel, hvis formål på skolen, er at fremlægge beviser for eksistensen af partikler, kaldet "Støv", trods Magisteriumets doktrin. Efter Lyra redder Lord Asriel fra snigmord fra Magisteriums side, opnår han finansieringen fra kollegiet og kan tage på en ekspedition til det høje nord for at undersøge stoffet, og fordi han mener, at stoffet udspringer fra et parallelt univers til hans eget og at stoffet bliver ledt i mennesket, gennes dets daimon. Af frygt for "Støvets" virkning, udfører Magisterium eksperimenter på børn, for at kunne gjorde dem immune overfor "Støv".
Efter Asriels besøg, får kollegiet nu besøg af Mrs. Coulter, som tilbyder at tage Lyra med til Nord. Inden deres afrejse, får Lyra et alethiometer (dertil filmens titel det Gyldne Kompas), som gave fra kollegiets rektor. Alethiometeret er i stand til at svare på alle spørgsmål, der bliver af en stillet af en øvet bruger og er det sidste eksemplar, siden Magisterium forbød dets anvendelse. Selvom Lyra ikke er i stand til at bruge instrumentet, accepterer hun gaven og tager det med til Mrs. Coulters hjem. Da Lyra begynder af mistænke Mrs. Coulter for at forsinke deres rejse, finder hun ud af at Mrs. Coulter leder "Disciplinærkommissionen", kaldet "Snapperne", som har kidnappet lokale børn. Lyra finder ud af, at hendes bedste ven Roger og hendes jypsi-ven Billy Costa er blevet kidnappet af "Snapperne" og taget med op nordpå.
Mrs. Coulter finder ud af, at Lyra har et alethiometer, men Lyra finder ud af at undslippe hende. "Snapperne" forfølger hende, men hun bliver reddet af jypsierne: et nomadisk bådfolk. De planlægger at rejse nordpå ad søvejen for at redde de kidnappede børmn, der har mange jypsier i blandt sig. Lyra rejser med og lærer at bruge alethiometer med hjælp af en klog jypsianer, Farder Coram og dronningen af en hekseklan, Serafina Pekkala, som slutter sig til dem under rejsen. På en norsk havn, bliver Lyra venner med den gamle luftskipper, Lee Scoresby, som råder hende til at hyre Iorek Byrnison, en udstødt prins af racen panserisbjørn. Iorek er ansat som smed på havnen, efter han blev lokket ud af sit panser af det lokale byfolk. Lyra bruger alethiometeret til at finde rustningen, som Iorek efterfølgende tager på. Han lader sig hyre som tak til Lyra, og han og Scoresby bliver hyret af jypsierne til at hjælpe dem nordpå.
Da de når Svalbard, leder alethiometeret Lyra til Billy Costa, som er undsluppet fra Magisteriums forskningscenter, kaldet Bolvangar. Han er sløv og mangler sin daimon og hun tager ham med tilbage til jypsierne. Gruppen bliver overfaldet af en Samoyeds-stamme og Lyra bliver fanget. Hun bliver ført til de pansrede bjørnes konge, Ragnar Sturlusson og Lyra narrer ham til at kæmpe med Iorek om tronen. Iorek dræber kongen og overtager sin retsmæssige trone. Iorek følger Lyra hen til Magisteriums forskningscenter, men da de når en isbro, kollapser den da Iorek prøver at komme over. Iorek er fanget på den ene side af kløften og Lyra på den anden. Lyra går derefter alene videre og lader som om hun er faret vild og bliver budt velkommen på forskningscentret. Hun finder Roger, og fortæller ham, at han skal forberede de andre børn til at flygte. Lyra opdager, at Magisteriums videnskabsfolk udfører, under ledelse af Mrs. Coulter, eksperimenter med at skille det usynlige, men stærke bånd mellem et barn og dets daimon også kaldet intercision. Efter at blive opdaget i at lytte til hemmelige samtaler mellem videnskabsfolkene, bliver Lyra taget med til et rum, hvor de begynder adskillelsesproceduren på Lyra, lige indtil Mrs. Coulter kommer ind og redder Lyra fra maskinen og tager hende op til hendes værelse.
Mrs. Coulter forklarer Lyra, at intercision er nødvendig, fordi "Støv" begynder at flyde i et barn via dets daimon, når barnet når puberteten og siger, at "Støvet" får børn til at tænke "dårlige tanker", hvis ikke de får kappet båndet til deres daimon. Hun fortæller også Lyra, at hun stoppede proceduren for hende, fordi maskinen ikke var helt klar endnu og nogle gange forsager dødsfald. Hun fortæller til sidst Lyra, at hun, Mrs. Coulter, er Lyras mor og at hendes far er Lord Astriel. Lyra finder også ud af at Lord Astriel er involveret i nogle undersøgelser længere nordpå og at der er blevet sendt folk ud for at dræbe ham. Da Mrs. Coulter beder om alethiometeret, vil Lyra ikke give hende det og flygter.
Lyra ødelægger adskillelsesmaskinen, hvilket fører til en masse eksplosioner, som ødelægger hele Bolvangar. Lyra fører de andre bortførte børn udenfor, hvor vagter fra Magisterium blokere deres flugt. Der udbryder en kamp da Iorek, jypsierne og en hær af hekse, ledt af Serafina Pekkala, ankommer. Vagterne bliver besejret og børnene er reddet. Men i stedet for at rejse med tilbage sydpå sammen med jypsierne og de reddede børn, vælger Lyra og Roger at rejse nordpå med Lee Scoresby, Iorek Byrnison og Serafina for at finde Lord Asriel. Serafina ved, at Magisterium ikke blot ønsker at kontrollere deres egen verden, men "hver verden i hvert univers", mens Lyra er overbevist om, at hvis hun kan få overleveret alethiometeret til sin far, vil de to være i stand til at få tingene i orden.
Medvirkende Dakota Blue Richards som Lyra Belacqua. En pige der indleder en rejse for at kæmpe mod det onde og for at redde sin bedste ven. New Line Cinema annoncerede i juni 2006, at det var den 12-årige Richards der havde fået rollen som Lyra. Hun havde deltaget i en åben audition efter at have set teaterproduktion af historien og var blevet valgt blandt 10.000 piger, selvom det var hendes første skuespilsaudition. Nicole Kidman som Marisa Coulter. Kvinden der tager sig af Lyra og skurken i filmen. Kidman havde været forfatteren Philip Pullmans fortrukne valg, allerede 10 år før filmen blev produceret, og hun sagde i første omgang nej, fordi hun ikke ville spille en skurk, men ændrede mening efter at have modtaget et personligt brev fra Pullman. Daniel Craig som Lord Asriel. Lyras rodløse og mystiske eventyrer-onkel. I juli 2006 blev det annonceret Paul Bettany var en af de mulige skuespillere til rollen. Ian McKellen som Iorek Byrnison. En panserbjørn som bliver Lyras ven og beskytter. Nonso Anozie har indspillet nogle af Ioreks replikker, men blev sent erstattet af McKellen, fordi New Line ville have et større navn til rollen. Produktionslederen fra New Line Toby Emmerich har senere indrømmet at han aldrig "syntes at han (Anozie) lød som en Iorek" og selvom han gav Weitz' rollebeslutning ret, har han udtalt at han "aldrig troede på at han var den rigtige stemme til Iorek". Recastning var imod Weitz' ønske, selvom han senere har udtalt; "Hvis du skal have nogen recastet til en film, skal du være glad for at det er Ian McKellen". Ian McShane som Ragnar Sturlusson. Panserbjørnenes konge. Ragnar hedder i bogen Iofur Raknison, men dette blev ændret for ikke at forveksle ham med Iorek. Sam Elliott som Lee Scoresby. En luftskipper fra Texas, som bliver ven med Lyra. Eva Green som Serafina Pekkala. En heksedronning. Freddie Highmore som Pantalaimons, Lyras daimon, stemme. Ben Walker som Roger Parslow. Lyras bedste ven, som bliver kidnappet og ført op til nord. Clare Higgins som Mutter Costa, medlem, og mor til Billy Costa, af en jypisisk familie som hjælper Lyra. Jim Carter som John Faa, jypsiernes konge. Tom Courtenay som Farder Coram, jypsiernes anden øverste kommanderende og rådgiver til John Faa. Kathy Bates som Hesters, Lee Scoresbys daimon, stemme. Kristin Scott Thomas som Stelmarias, Lord Asriels daimon, stemme. Jack Shepherd som "Jordan Kollegiet" rektor. Simon McBurney som Fra Pavel. Magda Szubanski som Mrs. Lonsdale. Christopher Lee som Magisteriums Øverste Ledende Rådgiver. Lees rollebesætning var mere New Lines valg, end Chris Weitz' . Derek Jacobi som Magisterial udsending. Charlie Rowe som Billy Costa.
Udvikling "Peters indsats var så imponerende at, ja, jeg så afstanden mellem mig og Peter Jackson... På et tidspunkt indså jeg at jeg var alene om bestræbelserne. Og jeg tænkte: "Ved du hvad? Jeg kan ikke gøre det her". — Instruktør Chris Weitz om hans oprindelige ønske om at forlade produktionen