Jens Jacob Wolf Martens (2. januar 1920 – 8. eller 9. august 1944) var en dansk modstandsmand.

Biografi Han var som stud.polit. medlem af modstandsgruppen BOPA.

I en fangetransport på 11 modstandsfolk var han på vej fra Shellhuset til Frøslevlejren om bord på en lastbil, der standsede ved Rorup nær Osted mellem Roskilde og Ringsted.

Iført håndjern blev alle 11 bedt om, at træde af på ”naturens vegne” og alle blev skudt af Gestapo, angiveligt under flugtforsøg.

Efter hans død

Den 5. juli 1945 blev hans jordiske rester i Ryvangen opgravet og ført til Retsmedicinsk Institut, og blev 9. juli samme år kremeret i Bispebjerg Krematorium.

Mindeplade opsat på Lindevangsskolen på Frederiksberg, hvor han gik i skole som barn.

Se også Massakren ved Osted

Kilder

Kategori:Personer fra Danmark myrdet af Nazi-Tyskland Kategori:Medlemmer af BOPA